L 61 (Sundheds- og Ældreministeriet)(Vedtaget)

Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod tobaksreklame m.v., lov om tobaksvarer m.v., lov om elektroniske cigaretter m.v. og forskellige andre love. (Udmøntning af national handleplan mod børn og unges rygning).

Lovforslaget udmønter aftalen om en national handleplan mod børn og unges rygning indgået den 18. december 2019 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet.

Formålet med lovforslaget er at sikre, at færre børn og unge begynder at ryge.

Med lovforslaget foreslås det, at tobaksvarer, tobakssurrogater (andre nikotinprodukter end tobaksvarer og elektroniske cigaretter), urtebaserede rygeprodukter og elektroniske cigaretter ikke må være synlige for forbrugerne på salgssteder, herunder på internettet, indtil en kunde efterspørger dem.

Undtaget herfra er salg af piber på internettet samt fysiske specialbutikker, der har specialiseret sig i salg af cigarer, piber, pibetobak eller elektroniske cigaretter.

Derudover foreslås det, at der ikke må skiltes med produkterne, og at prisoplysninger kun må angives på neutrale lister. Desuden skærpes forbuddet mod reklame for tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter, så alle former for direkte og indirekte reklame, sponsorering og uddeling forbydes.

Herudover foreslås røgfri skoletid for elever på alle grundskoler, kostskoler, efterskoler og ungdomsuddannelser, der har optag af børn og unge under 18 år. Desuden forslås de ungdomsuddannelser, som ikke er omfattet af det gældende krav til røgfri matrikel, omfattet heraf. Derudover foreslås det at forbyde salg af produkterne på skoler, kostskoler, efterskoler og ungdomsuddannelser.

Endelig indeholder lovforslaget forslag om at skærpe straffen for overtrædelse af lov om røgfri miljøer og lettere adgang for kommuner til at udlevere gratis rygestoplægemidler.

Lovforslag som fremsat

Lovforslag som vedtaget

Høringssvar


---
Denne artikel er lavet automatisk baseret på dokumenter fra Folketinget. Altinget tager forbehold for eventuelle fejl i teksten.
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Magnus Heunicke

Miljøminister, MF (S)
journalist (DJH 2002)









0:000:00