L 62 (Sundheds- og Ældreministeriet)(Vedtaget)

Forslag til lov om ændring af lov om forsøgsordning med medicinsk cannabis og lov om euforiserende stoffer. (Eksport af cannabisbulk, brug af pesticider, kontraktudlægning, tilskudsordning, gebyrer m.v.).

Dette lovforslag indeholder fem hovedpunkter, der skal være med til i endnu højere grad at optimere forsøgsordningen med medicinsk cannabis til gavn for patienterne og til at sikre rammerne omkring den.

For det første foreslås det at udvide muligheden for at kunne eksportere dansk dyrket cannabis, således at det også bliver muligt at eksportere cannabisbulk. For det andet foreslås det at lempe på kravet om, at importerede cannabisudgangsprodukter skal være dyrket uden brug af pesticider. Forslaget vil kun gælde i en periode, indtil der er et tilstrækkelig produktsortiment tilgængelig for de danske patienter i forsøgsordningen. For det tredje foreslås det, at det skal være muligt at udlægge produktion af cannabisprodukter i kontrakt. For det fjerde udmøntes regeringens aftale med Dansk Folkeparti om en særlig tilskudsordning til cannabisprodukterne. For det femte foreslås det, at der indføres en hjemmel til at opkræve gebyrer for Lægemiddelstyrelsens virksomhed på området, både i forhold til forsøgsordningen og til den parallelle udviklings- og dyrkningsordning.

Lovforslag som fremsat

Lovforslag som vedtaget

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ellen Trane Nørby

Fhv. minister & MF 2007-22 (V), byrådsmedlem, Sønderborg
cand.mag. i kunsthistorie (Københavns Uni. 2005)

0:000:00