L 90 (Skatteministeriet)(Vedtaget)

Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven og ligningsloven. (Annullering af stigning i registreringsafgift for eldrevne køretøjer og pluginhybridbiler i 2020 samt lavere beskatning af eldrevne biler, pluginhybridbiler og brændselscelledrevne biler, der anvendes som fri bil).

Det foreslås at annullere den planlagte stigning i registreringsafgiften for eldrevne køretøjer og pluginhybridbiler, der ellers ville ske fra den 1. januar 2020, så de i 2019 gældende regler for registreringsafgift for eldrevne køretøjer og pluginhybridbiler også finder anvendelse i 2020.

Det foreslås samtidig, at den i 2019 gældende sats for bundfradrag i registreringsafgiften på 40.000 kr. videreføres i 2020.

Desuden foreslås det at indføre et fradrag i beskatningsgrundlaget for miljø- og klimavenlige firmabiler (elbiler, pluginhybridbiler og brændselscelledrevne biler) på 40.000 kr. fra 1. april til 31. december 2020.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. februar 2020, og at den foreslåede annullering af stigningen i registreringsafgift for eldrevne køretøjer og pluginhybridbiler i 2020 får virkning fra 1. januar 2020.

Lovforslag som fremsat

Lovforslag som vedtaget

Høringssvar


---
Denne artikel er lavet automatisk baseret på dokumenter fra Folketinget. Altinget tager forbehold for eventuelle fejl i teksten.
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Morten Bødskov

Erhvervsminister, MF (S)
BA i samfundsfag (Aalborg Uni. 1994)

0:000:00