L 92 (Justitsministeriet)(Vedtaget)

Forslag til lov om ændring af lov om pas til danske statsborgere m.v. (Opretholdelse og styrkelse af indsats mod rekruttering til væbnede konflikter i udlandet samt modernisering af regler om gæsteprotokoller).

Med lovforslaget foreslås det at opretholde de gældende bestemmelser om inddragelse af pas, nægtelse af udstedelse af pas og meddelelse af udrejseforbud til personer, når der er grund til at antage, at den pågældende i udlandet vil deltage i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden. Bestemmelserne er i dag omfattet af en udløbsbestemmelse, der betyder, at bestemmelserne ellers bortfalder den 1. marts 2020.

Lovforslaget indeholder desuden en udvidelse af den gældende ordning, således at den maksimale tidsmæssige udstrækning af en afgørelse om inddragelse af pas mv. forlænges fra maksimalt 1 år til maksimalt 3 år.

Endelig indeholder lovforslaget en modernisering af bemyndigelsesbestemmelsen i paslovens § 3, hvorefter ministeren kan fastsætte regler om hotellers mv. pligt til at registrere overnattende danske statsborgere i en autoriseret protokol.

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft 1. marts 2020.

Lovforslag som fremsat

Lovforslag som vedtaget

Høringssvar


---
Denne artikel er lavet automatisk baseret på dokumenter fra Folketinget. Altinget tager forbehold for eventuelle fejl i teksten.
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Nick Hækkerup

Direktør, Bryggeriforeningen
cand.jur. (Københavns Uni. 1994), ph.d. i EU og folkeret (Københavns Uni. 1998)

0:000:00