LA til Frank Jensen: Kæmp for de almindelige lønmodtagere – ikke de privilegerede

DEBAT: På Københavns Rådhus er der ikke blik for mange andre end byens privilegerede akademikere. I stedet for at prioritere blomster og frøer på fælleden, burde Frank Jensen tage livtag med boligmarkedets udfordringer, skriver Alex Vanopslagh (LA).

Af Alex Vanopslagh (LA)
Gruppeformand i Københavns Borgerrepræsentation  

Overborgmester Frank Jensen har begået et indlæg i Altinget under overskriften: Almindelige lønmodtagere er ofre for regeringens krig mod København.

Og her henvises der til udflytningsplanen – og vi kan således forstå, at den almindelige lønmodtager set med socialdemokratiske briller altså er kontorchefer og fuldmægtige med lange, akademiske uddannelser og gode jobmuligheder i både det private og offentlige med tilhørende hæve-sænke-borde, gode frokost- og frugtordninger og mulighed for hjemmearbejde.

Hvad der derimod er grænsende til tragikomiske, er overborgmesterens hang til til at forsvare den jævne lønmodtager og dennes interesser i København.

For er der én overordnet og generel konsekvens af årtier med en socialdemokratisk overborgmester med den yderste venstrefløjs mandater i ryggen, så er det, at arbejderklassen og de jævne indkomster presses ud af byen.

Mangfoldigheden lider
Gentrificeringen – som det vist kaldes på venstrefløjsk – er i fuld gang. København er i stigende grad blevet en by for de privilegerede – og mangfoldigheden lider under, at den jævne lønmodtager og arbejder presses ud af byen. København er netop ved at udvikle sig til den caffe latte-by, som overborgmesteren fastholder, at det langtfra er. Det skyldes i høj grad den politik, som udspringer fra Danmarks rødeste kommune.

Tag bare bilisternes trange kår. Veje indsnævres og ensrettes, parkeringspladser nedlægges i tusindvis, og bilerne skal helst forvises til omegnen. Det rammer selvfølgelig ikke den embedsmand, der skal cykle ind til Rådhuspladsen, eller kommunikationskonsulenten, der cykler ind til Højbro Plads, længe efter at den første håndværker har opgivet at finde en parkeringsplads om morgenen.

Sidste år kunne hver tredje håndværker i København melde, at de overvejede at rykke ud af byen, fordi de ikke kunne udføre opgaver for deres kunder. Primært fordi det var for svært at finde en parkeringsplads – og det er trods alt svært at transportere værktøjer og stillads på en ladcykel, når der skal serviceres kunder rundt omkring i hele byen. Ligesom det er det for dem, der skal transportere større varer.

Den københavnske trafikpolitik er først og fremmest til gavn for dem, der ikke er afhængige af en bil på deres arbejde, men derimod kan arbejde direkte med sin Mac-computer fra caféfortorvet. 

Sæt turbo på nybyggeriet
Skyhøje boligpriser takket været overregulering og modstand mod nybyggeri. 

Det er efterhånden blevet en almengyldig sandhed, at det er det glubske boligmarked, der har givet skyhøje boligpriser i København. Men sandheden er snarere den, at det handler om udbud og efterspørgsel.

København bliver aldrig en by, hvor det er nemt at få en billig bolig. Det er efterspørgeselen for stor til. Men udviklingen kan imødekommes og hæmmes ved, at man sørger for, at udbuddet følger med. Alternativet til at sætte turbo på antallet af nybyggeriet er, at boligpriserne stiger endnu mere – og presser endnu flere med jævne indkomster ud af byen.

Det er således først og fremmest til glæde og gavn for dem med friværdi i boligen, når der på rådhuset er modstand mod at bygge på nye grunde, at bygge i højden eller bygge tættere inde i byen.

Under valgkampen var det behovet for at prioritere blomster og frøer på fælleden, der var vigtigere end almindelige menneskers behov for at få en bolig – også en almen af slagsen. Frank var ikke sen til at hoppe med den røde galej – mandaterne skulle jo genvælges.

Stadig ingen billige boliger efter fire valg
Kronen over værket er reglen i kommunen om, at gennemsnitsstørrelsen på nye boliger skal være 95 kvadratmeter. Du får ingen billige boliger på 95 kvadratmeter – men den slags kan åbenbart ikke overlades til markedskræfternes vilde vesten.

Siden 2005 har vi skullet høre på, at lige om lidt ville københavnerne få et væld af billige boliger. Fire valg er gået, københavnerne venter stadig – og tror tilsyneladende stadig på, at det røde bystyre snart kan levere på valgløftet.

Der synes på Københavns Rådhus ikke at være blik for mange andre end de privilegerede, cyklende, caffe latte-drikkende akademikere i byen. Selvom tendensen er værst hos nogle af partierne til venstre for overborgmesterens ståsted, så har Frank Jensen naturligvis et medansvar: Han kan jo bare lave politik med de borgerlige. Han har flertallet til det. I mellemtiden vil vi gerne være fri for skønsang og skåltaler om, at han kerer sig om dem med årsindkomster langt væk fra topskattegrænsen. 

Forrige artikel Læger: Kræftpatienter skal vejledes – ikke vildledes Læger: Kræftpatienter skal vejledes – ikke vildledes Næste artikel Lidegaard om forsvarsforlig: Pengene er i hus – men strategien mangler stadig Lidegaard om forsvarsforlig: Pengene er i hus – men strategien mangler stadig
Johnson taber afstemning: Skal bede EU om udskydelse af Brexit

Johnson taber afstemning: Skal bede EU om udskydelse af Brexit

BREXIT: Et flertal i det britiske underhus har stemt for en lov, der betyder, at den nye Brexit-aftale først kan godkendes, når al nødvendig lovgivning er på plads. Det betyder også, at den britiske premierminister Boris Johnson er nødt til at bede EU om en forlængelse.