Læge: Urealistisk at flytte flere opgaver ud i presset almen praksis

Af Daniel Sindhøj
Alment praktiserende læge

"Det, der ikke er svært, skal være nært".

Ordene stammer fra en tidligere statsminister i forbindelse med udflytning af flere sundhedsopgaver til det nære sundhedsvæsen i form af kommunerne og de praktiserende læger.

Hvis det da så bare kun var de ikke-svære tilfælde, vi så.

Fredag bød på endnu en hård dag i vores praksis. Af de mest komplicerede sager måtte jeg tage mig af en nyligt udskreven patient. Psykiaterne og neurologerne havde haft lange diskussioner og mente hver især ikke, at patienten hørte til hos dem.

Jeg er enig i, at han havner mellem to stole. Resultatet er dog, at jeg tidligt fredag eftermiddag har en frustreret hjemmesygeplejerske i røret, som ikke kan komme i kontakt med patienten og derfor ikke kan komme ind og dosere hans livsvigtige medicin.

I og med at elastikken er strakt, så stiger risikoen for, at jeg som læge laver en fejl. Og den vil stige eksponentielt, hvis vi får pålagt flere sundhedsopgaver.

Daniel Sindhøj
Alment praktiserende læge

Den efterfølgende halve time må herefter gå med adskillige telefonopkald for at prøve at finde en eller anden ad hoc-løsning, som kan gå lige weekenden over. Min kollega måtte ligeledes bruge over en halv time på telefonopkald for at få indlagt en anden patient med en hastigt progredierende sygdom, fordi der ligeledes var overlap mellem to specialer.

Ikke en atypisk dag
Alt imens vi tager os af disse patienter, har jeg i går set omkring 28 patienter i min konsultation, foretaget et sygebesøg på et af områdets plejehjem, haft adskillige diverse telefonopkald med patienter, pårørende og personale på plejehjem, kontrolleret blodprøver, besvaret mails fra patienter og plejepersonale samt besvaret attester til kommune og forsikringsselskaber.

Set tilbage er jeg ærligt talt overrasket over, at jeg trods alt endte med at være hjemme fra arbejde klokken 16.45 og endte med højst at være ti minutter forsinket undervejs. Det skræmmende er dog, at det slet ikke var en så atypisk dag.

"Det, der ikke er svært, skal være nært". De ord runger stadig i mit hoved, selvom det efterhånden er noget tid siden, de blev sagt. Vi tager os af forkølelse og hoste, forstuvede ankler, ondt i ryggen, hovedpine og forhøjet blodtryk.

Jeg tænker, at tankerne, der ligger bag den udtalelse, er, at det er relativt simple ting, som folk henvender sig til deres alment praktiserende læge med. Sådan kan det sikkert også se ud for den raske, ressourcestærke, veluddannede politiker, som sjældent har behov for at opsøge sin læge. Indimellem er tingene dog ikke altid, som det umiddelbart ser ud.

Blandt de almindelige symptomer gemmer der sig nogle gange alvorlige sygdomme, som vi forsøger at fange. Derudover er vi også en aktiv part i udredning og behandling af kræft, sukkersyge, hjertesygdom, demens, psykisk sygdom, lungesygdom og meget andet. Jeg skal gerne indrømme, at jeg absolut ikke altid mener, at tingene er ligetil og ukomplicerede.

Udflytning af sundhedsopgaver
Flere sundhedsopgaver skal flyttes ud til kommunerne og den alment praktiserende læge. Jeg forstår sagtens argumentet med, at hvis flere sundhedsopgaver kan rykkes nær borgerne, så bliver det lettere for mange. Selvom jeg gerne tager mig af de ting, jeg kan klare, så må jeg personligt også mene, at aktuelt er elastikken strakt til bristepunktet.

Vi er aktuelt i en landsdækkende historisk stor mangel på alment praktiserende læger. Mange mennesker står helt uden en praktiserende læge. Derfor virker det specielt paradoksalt at snakke om udflytning af arbejdsopgaver i den nuværende situation. Elastikken er strakt, men trods dét er jeg da åben for flere sundhedsrelevante opgaver.

Aktuelt er min tid dog også bare fyldt op med ting, som jeg ikke nødvendigvis mener retteligt hører til på mit bord. Jeg får henvendelser fra patienter, hvor arbejdsgiver kræver lægeerklæring på, at de har ligget syge med feber i tre dage. Jeg får henvendelser fra patienter med tandbylder, fordi de nødigt vil til tandlæge, da det koster penge.

Jeg ser patienter, der bliver sendt afsted med en håndskrevet seddel af velmenende socialrådgivere, der mener, at patienten bør få foretaget lige netop dén eller dén undersøgelse. Uagtet, at patienten allerede har været igennem omfattende udredningsforløb. Alle disse henvendelser tager tid. Og de tager tid fra de syge patienter, som jeg kan gøre noget reelt behandlingsmæssigt for.

Risiko for flere fejl
I og med at elastikken er strakt, så stiger risikoen for, at jeg som læge laver en fejl. Og den vil stige eksponentielt, hvis vi får pålagt flere sundhedsopgaver. Vi lever dog også med en nulfejlskultur, og med de seneste klapjagter som Styrelsen for Patientsikkerhed har foretaget, så lurer der i baghovedet ofte en "hvad nu hvis"-tanke.

Aktuelt har jeg da også en klagesag kørende. En sag, som jeg ikke mener, der på nogen måde er hold i, men den vurdering ligger hos andre og er uden for min indflydelse. Og afgørelsen er uden mulighed for anke fra min side.