Lægemiddel og medico-industri vil tættere på Erhvervsministeriet

KONFEERENCE: Life science-industriens ønske om en særskilt afdeling i Erhvervsministeriet bliver positivt modtaget af både K og S.

Ole Nikolaj Møbjerg Toft

Hvor mange af regeringens vækstteams 17 anbefalinger til at fremme life science-industrien ønsker man på Christiansborg at gennemføre?

Det spørgsmål var omkring 300 deltagere fra især medicinal- og medicobranchen mødt op for at få en pejling af på Børsen i København mandag.

Konservatives finansordfører, Rasmus Jarlov, og formanden for Folketingets Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalg, Morten Bødskov (S), var blandt de tre deltagende folketingsmedlemmer, der så skulle udsende signaler til branchen.

Og vækstteamets anbefaling om, at der skal oprettes et permanent kontor i Erhvervsministeriet med ansvar for at fremme af life science-industrien i Danmark, var de to politikere meget positive over.

Bare et lille kontor
Landbruget har deres helt eget ministerium, og energiindustrien har en styrelse, påpegede vækstteamets formand, Lundbech-chef Kåre Schultz, mens han var flankeret af power point-figurer, der viste medicinal- og medicoindustriens næsten lodret stigende eksportkurver.

”Vi behøver ikke et helt ministerium ligesom landbruget. Men bare et lille kontor i Erhvervsministeriet,” sagde Kåre Schultz med tryk på lille, hvilket udløste latter i salen, hvorefter han forsatte:

”Kontoret skal sikre koordineringen med de andre ministerier. Og skal hjælpe med at sikre, at der rent faktisk kommer en vækstplan, og at den bliver implementeret.”

Kåre Schultz understregede, at den nye enhed ikke skal være på bekostning af det arbejde, som man laver i de andre ministerier. Og da slet ikke på bekostning af Lægemiddelstyrelsen, som vækstteamet ønsker styrket endnu mere.

K og S positive 
Forslaget blev som sagt positivt modtaget af Rasmus Jarlov (K) og Morten Bødskov (S). De to politikere ville ikke sige noget om størrelsen af et fremtidigt kontor med ansvar for at holde fokus på life science.

Altinget logoSundhed
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget sundhed kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00