Læger og patienter: Politikere nedprioriterer vigtig forskning
FORLIG: Årets fordeling af milliarderne fra forskningsreserven gør det klart, at sundhedsvæsenet skal sikres en mere stabil finansiering af den uafhængige kliniske forskning, mener Lægevidenskabelige Selskaber og Danske Patienter. Danske Regioner vil have undersøgt uligheden i fordelingen af forskningsmidler til de forskellige sygdomme.
Ole Nikolaj Møbjerg Toft
Journalist - sundhedspolitisk analytikerÅrets forlig om fordelingen af forskningsreserven endte på sundhedsområdet med flere penge til Innovationsfonden og en beskæring af Den Frie Forskningsfond med 69 millioner sammenlignet med sidste års forlig, hvor fonden blev tildelt 1.540 millioner - den største tildeling i mange år.
LÆS: Forskningsaftale landet med markant løft til strategisk sundhedsforskning
Men beskæringen er uheldig, lyder det både fra Lægeforeningen, Danske Patienter og Lægevidenskabelige Selskaber, der ønsker en mere fast finansieringskilde på området.
”Det er bekymrende, at der bliver skåret i det frie forskningsområde. Dermed er der færre penge til at forske i eksempelvis udtrapning af behandling, medicinske cocktail-effekter eller brugen af psykologbehandling kontra medicin. Altså områder, hvor industrien ikke har et økonomisk incitament til at finansiere forskningen,” siger Morten Freil, direktør i Danske Patienter.
Han understreger, at lægemiddel- og medico-industrien ikke kan klandres for at gå uden om nogle forskningsfelter, fordi deres forskning skal munde ud i produkter, der kan sælges og dermed dække forskningsudgiften.
Innovationsfonden har andet fokus end Den Frie Forskningsfond
Samme bekymring har man i LVS, hvor overlæge og professor i intensivmedicin Anders Perner sidder i bestyrelsen.
Han understreger ligesom Morten Freil, at det er udmærket, at der prioriteres penge til, at Innovationsfonden kan støtte lovende life science-projekter.
Men det ligger ikke i Innovationsfondens opdrag at støtte projekter, der ikke har udsigt til at kunne munde ud i en form for produkt, der kan sælges, vurderer Anders Perner, efter at have læst aftaleteksten om forskningsreserven, hvor i alt 3,1 milliarder kroner blev fordelt.
”Staten behandler den patientnære forskning stedmoderligt. Der mangler penge til at forske i de mange standardydelser og behandlinger i sundhedsvæsenet, og at man får evalueret den medicin, som allerede er i brug,” siger Anders Perner.
Eksempler på standardbehandlingerne er ifølge Anders Perner blandt andet iltbehandling, antibiotikabrug, smertebehandling, væske og ernæring og effekterne af sygepleje og fysioterapi.