Læk af personoplysninger fra Rigshospitalet skal undersøges

"Det er altafgørende, at personalet lever op til tavshedspligten, for at patienterne kan have tillid til, at de er i gode hænder hos os."

Sådan lyder det fra lægelig direktør på Rigshospitalet Jannik Hilsted i en pressemeddelelse, efter pressens dækning af lækkede oplysninger fra personale på Rigshospitalet. 

Hos Rigshospitalet kender man til to-tre konkrete tilfælde, hvor sager med lækkede oplysninger har ført til fyringer. Derfor igangsætter man nu en undersøgelse, der skal klarlægge, om it-systemerne er sikre nok, og om der kan findes mønstre i de modtagne klager. 

Hospitalet peger samtidigt på, at de mange ansatte og besøgende gør det svært at udrede.

Det er altafgørende, at personalet lever op til tavshedspligten, for at patienterne kan have tillid til, at de er i gode hænder hos os.

Jannik Hilsted
Lægelig direktør på Rigshospitalet

"På en hverdag møder mere end 2.500 patienter til behandling på Rigshospitalet, og med pårørende, personale, studerende og leverandører må det summe op til omkring 10.000 mennesker, der dagligt færdes i bygningerne og på matriklen. Hvem, der ser hvad med mulighed for at fortælle videre, er rigtig svært at komme til bunds i. Også derfor er det altafgørende, at personalet lever op til tavshedspligten, for at patienterne kan have tillid til, at de er i gode hænder hos os," siger Jannik Hilsted.

Hos Danske Regioner fremhæver man de procedurer, som skal hindre lækager fra personalets side. Procedurerne skulle også gøre det forholdsvist nemt at finde frem til eventuelle læk ifølge formand for Danske Regioners sundhedsudvalg Ulla Astman.

"Hvis læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale logger ind i patienternes elektroniske journaler, så kan det ses i journalen, hvem der set oplysningerne. Og hvis sundhedspersonale kigger uberettiget i de elektroniske patientjournaler, så er det fyringsgrund. Sådan er praksis på sygehusene. Det er det netop for at værne om, at personfølsomme oplysninger kun ses af det personale, som skal bruge oplysningerne for at give patienten den rigtige behandling."

Men de personfølsomme oplysninger er livsvigtige og kan derfor ikke slettes eller blokeres i personjournalerne. Derfor må man stole på etikken og uddannelsen af sundhedspersonalet. 

"Det er vigtigt at holde fast i, at detaljerede oplysninger om patienterne er helt afgørende for behandlingen. Ja, de er til tider endda livsvigtige for patienten - for eksempel i forhold til allergier over for bestemte medikamenter og for at kunne vurdere patientens samlede helbredstilstand. Derfor er det så vigtigt at fastholde den meget høje etik i håndteringen af sundhedsoplysninger, som vi i dag ser på sygehusene. Den er fundamentet i pagten mellem patienter og sundhedsvæsen," slutter Ulla Astman.