Lækket notat: Minister klar med ti tiltag mod dumpning i havet

Miljøminister Lea Wermelin har over for Folketingets partier præsenteret ti initiativer til miljøforbedringer på klapningsområdet. Ekspert er ikke imponeret, og både SF og Enhedslisten vil have mere på bordet.

Miljøminister Lea Wermelin har præsenteret ti forslag til forbedringer af klapområdet. 
Miljøminister Lea Wermelin har præsenteret ti forslag til forbedringer af klapområdet. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Hjalte T. H. Kragesteen

Mens debatten om dumpning af slam fra Lynetteholmen raser, har miljøminister Lea Wermelin (S) netop udarbejdet ti initiativer, der generelt skal øge hensynet til natur og miljø, når der dumpes på havet.

Altinget er således kommet i besiddelse af et ”fagligt notat om forslag til tiltag på klapområdet”, som er udarbejdet af Miljøministeriet og udleveret til Folketingets partier, der i disse dage forhandler om beskyttelse af havmiljøet.

Her præsenterer miljøministeren ti forslag, der skal imødegå den stigende kritik af dumpning af forurenet havbundsmateriale til havs – såkaldt klapning.

Klapning

Hvad er klapning?

  • Klapning er, når man graver havbund fra havne og sejlrender op, og dumper det på havet.
  • Navnet ”klapning” kommer af, at opgaven med at flytte og dumpe det opgravede materiale sker med et specialskib, der har klapper i bunden.
  • Dumpningen sker altid på en klapplads, som er godkendt af Miljøstyrelsen.

Hvorfor klapper man?

  • Hver dag flytter bølger og strøm rundt på store mængder af sand og andet bundmateriale.
  • Resultatet er, at havne og sejlrender sander til, så skibsfarten ikke ville kunne komme frem, hvis man ikke fjernede sandet.
  • Havbundsmaterialet kan også stamme fra fx nedgravning af kabler i havbunden eller fra havneudvidelser.

Kilde: Miljøstyrelsen

De ti forslag er inddelt i tre kategorier: Øget hensyn til natur og miljø, strammere krav og bedre kontrol med klapning samt mere gennemsigtighed gennem offentliggørelse af ansøgningerne.

Mogens Flindt, der er lektor ved Syddansk Universitet, har læst de ti forslag. Og selvom der er tale om forbedringer, er han ikke imponeret.

”De her forslag rammer ret meget uden for skiven. Det hjælper da lidt på problemerne med klapning, men det er kun et meget lille skridt, der lægges op til,” siger han og fortsætter:

”Det er fint nok, at man nu ikke vil tillade klapning i vanddybder under seks meter. Men det havde været bedre med  fokus på, at benytte dybe klappladser, hvor det dumpede mudder ikke hvirvles op, og spreder sig til resten af havmiljøet.”

Miljøminister Lea Wermelin har ikke ønsket at kommentere notatet med henvisning til, at der for tiden pågår forhandlinger. Men i lørdags varslede hun netop stramninger af reglerne for klapning på forsiden af Politiken

Altinget logoMiljø
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget miljø kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Miljø

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024