Lækket notat: Regeringen bløder op på plan om at forkorte kandidatuddannelser
Regeringen foreslår nu, at kun 36 procent af kandidatuddannelser omdannes til kortere eller mere erhvervsrettede mod halvdelen, som var dens udgangspunkt. Det viser et notat fra forhandlingerne, Altinget har fremskaffet.
Chris Lehmann
RedaktørI forhandlingerne om reform af kandidatuddannelserne foreslår regeringen nu, at 36 procent af uddannelserne enten skal være kortere eller såkaldte erhvervskandidater.
Det fremgår af notatet fra forhandlingerne, som Altinget er i besiddelse af. Det viser, at regeringen har rykket sig fra sit oprindelige udspil, hvor det var ”op mod halvdelen”.
I notatet kommer regeringen frem til 36 procent således:
20 procent af kandidatpladserne skal laves om til såkaldte erhvervskandidater. Her skal den studerende lave sin kandidat i samarbejde med en virksomhed, mens den studerende arbejder der. Den er ikke SU-berettiget.
16 procent af pladserne skal omdannes til den nye kortere kandidatuddannelse på 1 1/4 år i stedet for de nuværende toårige, lyder forslaget fra regeringen.
Der er dog et men:
Allersidst i notatet er der en formulering om, at hvis målsætningen om 20 procents erhvervskandidater ikke kan opnås, skal de resterende omlægges til 1 1/4-årige kandidater, så 36 procent af alle kandidatuddannelser stadig omlægges.
Det betyder dermed, at andelen af de korte kandidater kan blive noget højere end 16 procent - teoretisk set helt op til samtlige 36 procent, der skal omlægges, hvis der ikke oprettes én eneste erhvervskandidat.
Det er en central årsag til, at de partier, regeringen helst vil have med i en aftale, er utilfredse med udspillet
Dimensionering på vej
Regeringen foreslår nu også at sætte et loft over, hvor mange studerende, universiteterne må optage.
I notatet skriver regeringen, at den foreslår at sænke det samlede optag på universiteternes bacheloruddannelser med 5,5-10 procent, en såkaldt sektordimensionering.
Bemærk i øvrigt, at det ikke fremgår af notatet, hvilket år, dimensioneringen skal beregnes fra. Det kan være afgørende for, hvor meget optaget skal sænkes.
Man kan vælge at regne fra 2020, hvor optaget eksempelvis var det højeste i flere år både før og siden, grundet en politisk beslutning om at lave flere studiepladser grundet coronakrisen. Det giver et højere loft for optag, end hvis der regnes 10 procent fra et år med lavere optag.
I notatet ses også et eksempel på, hvordan regeringen foreslår at fordele de nye kandidatordninger på hovedområder.
På det humanistiske område foreslås det, at 35 procent af pladserne omlægges til étårige kandidater, 20 procent på det samfundsfaglige område, 10 procent på det naturvidenskabelige, 7 procent på det sundhedsfaglige og 0 procent på de tekniske.
Erhvervskandidatordningen skal også udvides. Den skal omfatte 29 procent af pladserne på kandidatuddannelserne på det samfundsfaglige område, 20 procent på det naturvidenskabelige, 15 procent på det tekniske, 14 procent på det humanistiske og 3 procent på det sundhedsfaglige område.
Andelen der skal omlægges til etårige kandidater stiger altså, hvis andelen af erhvervskandidater ikke når målsætningen.
Eksempelvis kan andelen af étårige kandidater på det humanistiske område stige til 49 procent, hvis der ikke oprettes én eneste erhvervskandidat.