Landbruget kritiserer sprøjteforbud: Det er dyrt og er ikke målrettet god natur
NATUR: Regeringens forbud mod at sprøjte og bruge gødning i naturområder rammer arealer med meget lav naturværdi, viser analyse fra landbruget, der vil have forslaget taget af bordet. Det er et vigtigt forslag, der vil forbedre biodiversiteten, fastholder DN.
Hjalte T. H. Kragesteen
Journalist og redaktørDer er ikke meget natur på de arealer, som regeringen og resten af rød blok vil beskytte mod landbrugets brug af pesticider og gødninger fremover.
Det viser en analyse, som Seges har lavet for Landbrug & Fødevarer. Dermed er der tale om et dårligt og ikke målrettet naturtiltag, som samtidig vil koste dyrt på bundlinjen for landbruget, lyder det fra viceområdedirektør i Landbrug & Fødevarer Anders Panum Jensen.
”Den her analyse sætter lys på, at forslaget ikke er målrettet vores største naturværdier. Der er ellers bred politisk enighed om, at vi skal have fokus på, hvor potentialet er størst,” siger han.
Fredag førstebehandler Folketinget et lovforslag, som skal forbedre naturen ved at forbyde gødskning og sprøjtning af naturarealer, der er beskyttet under naturbeskyttelseslovens § 3 – såkaldte § 3-arealer (læs mere i faktaboks). Konkret er der ifølge Miljø- og Fødevareministeriet tale om omkring 37.000 hektar engarealer, hvor det i dag er lovligt at gøde og bruge sprøjtemidler. Idéen om et forbud er også en del af forståelsespapiret bag regeringen, som Socialdemokraterne, SF, Radikale og Enhedslisten står bag.
- I 1992 blev naturbeskyttelsesloven vedtaget.
- Her bliver omkring 10 procent af Danmarks areal beskyttet gennem § 3. Det gælder søer, moser, ferske enge, strandenge, heder, overdrev og vandløb. Som udgangspunkt er arealerne beskyttet mod tilstandsændringer, hvilket blandt andet betyder, at man ikke må påbegynde sprøjtning, gødning eller anden aktivitet, der kan forringe arealernes naturværdi.
- I 1992 besluttede man, at gødskning og sprøjtning godt kunne fortsætte på de arealer, hvor det i forvejen foregik. Derfor vurderer Miljø- og Fødevareministeriet, at det fortsat er lovligt at gødske og sprøjte på 37.000 hektar engarealer.
- En opgørelse fra Miljøstyrelsen i 2016 viser, at der er i alt 444.071 hektar § 3-beskyttet natur i Danmark
Landbrugets analyse viser dog, at naturindholdet på arealerne er ret lavt. Man har vurderet alle arealernes naturværdier ud fra den HNV-score, som staten normalt bruget til at prioritere naturindsatser. Og her kommer man frem til, at mange arealer scorer forholdsvist lavt.
”Hovedparten af arealerne har en meget lav naturværdi. Og det er vi egentlig ikke så overraskede over,” siger Anders Panum Jensen.
Naturkvaliteten bliver bedre, når man holder op med at gødske og sprøjte.
Tine Skafte
Naturpolitisk medarbejder, DN
Arealer vil gro til
Samtidig kritiserer han, at regeringen ikke lægger op til at pleje arealerne, når landbrugets drift ophører.
”Forudsætningen for, at naturindholdet bliver øget, er, at de bliver afgræsset. Ellers vil arealerne jo bare gro til og ikke længere være enge,” siger Anders Panum Jensen.
Men det vil vel uanset hvad være bedre for biodiversiteten, hvis man stopper med at gødske og sprøjte?
Miljø
Embedsværk
