Landbrugets store klimabyrde

Klimaretorikken er skærpet de senere år. Kravene til handling ligeså.

Det gælder ikke mindst overfor danske landmænd.

Som modsvar har landbruget igen og igen fremhævet, at dansk landbrug er i den internationale superliga, når det kommer til at sætte mindst muligt aftryk på miljø og klima.

Altinget giver her et indblik i landbrugets klimaudfordringer – og hvorfor nogen fremhæver landbruget som klimahelte, andre som klimasyndere.

Det er rigtig nok, at landbruget er blevet mere klimaeffektivt, men landbruget udleder samlet set lige meget, og det er et problem, hvis vi skal nå Danmarks internationale klimaforpligtelser.

Christian Ege
Seniorkonsulent, Det Økologiske Råd

Producerer mere for mindre 
Danske landmænd er produktive og derfor blandt verdens mest klimaeffektive, når man måler landbrugets udledning pr. enhed. Det fortæller Steen Gyldenkærne, seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab ved Aarhus Universitet. 

I 2016 udarbejdede han et notat for daværende miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), hvor han sammenlignede den danske drivhusgasemission for tre typer produktion med de øvrige EU-lande, målt herunder pr. liter mælk.

Vi kan da sagtens reducere klimagasser ved at ophøre med produktionen, men det er altså en vildfarelse, at det vil gavne klimaet. 

Niels Peter Nørring
Klimadirektør, Landbrug & Fødevarer

“Der ligger vi i toppen, fordi vi har så høj en produktivitet blandt landmændene. Så hvis man forudsætter, at der er en fast efterspørgsel, hvor verden skal have en given mængde mælk, så skal det ud fra en klimamæssig betragtning helst produceres mest effektivt muligt,” siger Steen Gyldenkærne.

Stagnerende udledning
Heroverfor står imidlertid, at dansk landbrug de seneste ti år har haft en mere eller mindre konstant udledning af drivhusgasser i form af lattergas og metan, der blandt andet kommer fra gylletanke, omsætning af kvælstof - og udledes fra køernes prutter og bøvser.