Larrain: Om lidt er vi alle muslimer – NOT!

Jeg kan da godt se det underholdende element. Ja, for pokker, hvor er det sjovt at holde mikrofonen for Jim Lyngvild og lade ham blamere sig med sin vision af, hvordan hele Danmark i fremtiden bliver muslimsk, fordi der kommer "millioner herop med en religion, der er så meget større". Ligesom da Romerriget faldt på grund af indvandring, som han forklarer i Radio24Syv.

Journalisten bag programmet erkender, at han skulle løbe meget hurtigt, hvis han skulle nå at faktatjekke påstandene undervejs, men det er ikke her, hans journalistiske fejl-judgement ligger.

Jim Lyngvild skulle bare ikke castes som politiker og interviewes som sådan. Han er ikke opstillet, og "planer om" at gå ind i politik gør ham ikke til en "politisk kilde", der kan sidestilles med for eksempel Ole Stephensen, der er demokratisk valgt som kandidat.

Radio24syv lever ikke op til basale journalistiske standarder om kildevalidering, og det er 100 procent programmets ansvar, at vildfarende alternative fakta lukkes ud i æteren. Fint nok, hvis det er underholdning – men som sådan var programmet ikke varedeklareret.

Man har da prøvet at ringe til en "ekspert". Underforstået, så skulle balancen og researchen være ok. Men det er den så langt fra.

Paula Larrain

Jim Lyngvild har ret til sin version af verdenshistorien, og han kan sprede den, hvor han vil og kan. Det er så journalistiske mediers ansvar at sætte ham og hans påstande ind i en sammenhæng. Man kan ikke bare gå ud fra, at alle griner overbærende, fordi de ikke tager ham alvorligt. Det er dybest set heller ikke fair over for ham. Lyngvild er et passioneret, herligt menneske, der helt sikkert vil samfundet det godt, og han fortjener at blive redigeret præcis som alle andre. Han har forstand på mode – ikke historie og religion.

Problemet her er, at Radio24syv og efterfølgende Ekstra Bladet – der lige ville hente lidt trafik ind på "historien" – gør sig skyldige i at sprede den type alternative fakta, som i sidste ende er med til at undergrave vores demokrati ved at projicere fejlagtige billeder af virkeligheden i et bredt forum og under deres mediers troværdighed.

Det er 100 procent programmets ansvar, at vildfarende alternative fakta lukkes ud i æteren.

Paula Larrain

Bevares, denne er ikke nødvendigvis høj, men det bliver næsten for morsomt, når journalisten på Ekstra Bladet i slutningen af artiklen forsøger en vis standard ved at skrive: "Ekstra Bladet har lørdag forsøgt at komme i kontakt med en historiker, der kunne be- eller afkræfte Jim Lyngvilds påstand. Det er dog ikke lykkedes."

Man har da prøvet at ringe til en "ekspert". Underforstået, så skulle balancen og researchen være ok. Men det er den så langt fra.

Jim Lyngvild er ikke alene med sin folkelige vrangforestilling, hvilket man også kan se i kommentarsporene på sociale medier. Eller blot på den måling, der for nylig påviste danskernes helt overdrevne vurdering af, hvor mange muslimer, der rent faktisk bor i Danmark.

Man skal ikke lede længe efter kommentarer, der på samme måde henviser til både Romerrigets fald som modargument for indvandring, og at islam skal standses, fordi den er ved at overtage verdensherredømmet. Jeg vil gå så langt som til at sige, at disse kommentarer er almindelige i Danmark. Det er min personlige vurdering, ikke fakta indhentet via empiri.

Følgende er til gengæld faktuelt:

- Kristendommen er på verdensplan større end islam.
- 62 millioner muslimer er ikke på vej til Danmark for at søge varigt ophold her.
- Fakta, der stadig er under diskussion: Man kan ikke pege på en enkelt faktor, der førte til Romerrigets fald. Dårlig økonomi og korruption er langt mere nærliggende som grundlæggende årsag. Der skulle mange penge til at opretholde de romersk besatte riger, hvor oprør var konstante, og hjemme i Italien var der ikke længere slaver nok til at sikre produktionen. Uligheden internt skabte også uro, ligesom kristne værdier endte med at overtage den traditionelle gudetro, der i århundreder heller ikke havde været synderligt stærk.

Men hvad ved jeg. Jeg er bare journalist og har kun de bøger, jeg har læst om emnet som grundlag. Rubicon har jeg kun krydset i bil på vej til ferie.

Jeg kan sagtens sætte mig ind i, at folk med Ase-troen, som Jim Lyngvild, forestiller sig, at islam kan overtage den kristne verden fra den ene dag til den næste. Men nu har kristendommen overlevet i næsten 2000 år, og med den almægtighed, som man i denne religion tillægger Vor Herre, vil jeg også over for denne påstand stille mig tvivlende.

En ting er jeg dog ikke i tvivl om. Når det kommer til journalistik, er det journalistens ansvar, at løgne og fantasterier ikke bliver spredt på linje med fakta. Det er journalistens ansvar at kildevalidere, redigere, prioritere og faktatjekke. Trods alt kan man få et stativ eller en robot til at holde en mikrofon.

I USA har vi netop erfaret, hvordan en meget ringe kvalificeret præsident blev valgt på baggrund af en helt uhørt eksponering af hans vilde ideer og løgnagtige udlægning af verden.

Journalisterne begik den fejl, at de overvurderede befolkningens evne til at gennemskue fantasterierne. Det var en langt større fejl end undervurderingen af den hvide middelklasses utilfredshed med "eliten".

I dag diskuterer man så ivrigt, hvordan medierne kan sikre befolkningen mod løgn og bedrag fra den nye administrations side.

Jeg ville mene, at dette burde klares ved at gå back to basics – det vil sige faktatjekke, kildevalidere og perspektivere samvittighedsfuldt i stedet for at blive ved med at søge sensationen med det ene formål at vække opsigt.

Hvis ikke journalistikken hviler på sine egne gennemprøvede standarder, bliver det svært at genopbygge den troværdighed, som medierne skal leve af fremadrettet – og som skal til for at holde de magtbegærlige stangen.

......

Paula Larrain er uddannet journalist og er bl.a. tidligere jourhavende på Berlingskes udlandsredaktion, diplomatisk korrespondent med sikkerhedspolitik og Baltikum som speciale og senere nyhedsvært på TV-Avisen. Hun er i dag selvstændig medierådgiver, medietræner, moderator, foredragsholder og klummeskribent. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.