Larrain: Så, så, nu skal Moder Kommune nok komme og leve dit liv for dig

Da jeg var barn, var kommunen sådan en, der hjalp familier, når de kom i klemme. For eksempel hvis man ikke kunne finde bolig, eller havde andre sociale problemer. Så kunne man gå til kommunen, og her sad en sød sagsbehandler, der kunne hjælpe dig og familien op at stå igen.

I dag er kommunen blevet en bureaukratisk magtfaktor, der er umulig at komme udenom, også selvom man ikke ønsker dens 'hjælp'.

Tag nu for eksempel landets autister. Verden over har man fået øje på mennesker med dette specifikke handicap, fordi mange har nogle evner, som både den enkelte og hele samfundet kan få glæde af.

Faktisk findes der autister, som er så dygtige, at nogle virksomheder ligefrem efterspørger dem til at løse særlige opgaver. Det kunne man læse om i The Economist sidste år. Og danske virksomheder er også i blandt de interesserede. 

Trods alt står kommunernes magt ikke over FNs konventioner.

Paula Larrain

I Danmark har man indtil for få år siden parkeret autister på offentlig forsørgelse i forventning om, at de alligevel ikke kunne leve som os andre. Det var den 'hjælp', kommunen syntes, var den mest hensigtsmæssige.

Den tid er heldigvis ved at være forbi, og samfundet er ganske langsomt ved at anerkende, at man trods dette neurologisk betingede handicap kan komme til at forsørge sig selv og udvikle det, man er god til. Dertil kommer, at alle handicappede har ret til gennem frie valg at søge det bedst mulige liv. Ligesom flertallet.

Ludvig Schou står langt fra alene. Autismeforeningen får dagligt henvendelser fra unge handicappede, der presses ind i kommunale uddannelsestilbud mod deres vilje.

Paula Larrain

Læs mere: Den blinde mand og kampen mod kommunerne

Men hvordan skal man kunne søge det bedst mulige liv, hvis kommunen ikke anerkender de handicappedes frie ret til frie valg?

Forleden fortalte DR om 19-årige Ludvig Schou. Han er autist, og sammen med sine forældre har han set sig varm på en uddannelse, der passer godt til ham. 

Men hans kommune, Helsingør, er uenig og mener, at han skal gå på en af kommunens egne uddannelser. Resultatet er, at Ludvig nu går hjemme dybt frustreret over, at han lige troede, at han selv kunne, men at kommunen nok skulle fortælle ham, hvad han skulle. Og det er ikke engang ulovligt, mener kommunen selv.

Som borgmester Benedikte Kiær (K) skriver, da jeg på Facebook spørger hende om, hvorfor hendes kommunaldirektør, så kategorisk afviser Ludvig Schous ret som ungt menneske til frit at vælge uddannelse:

”Direktøren fortæller kun, hvad der står i lovgivningen, og hvad klagenævnet har skrevet i en principafgørelse. Så skal loven laves om. Denne sag har i øvrigt været i klagenævnet, hvor kommunen fik medhold – og det fortæller, at der ikke er frit valg.”

Der er ikke et ”frit valg”, siger kommunen.

Jeg er ærlig talt chokeret. Jeg troede oprigtigt, at Handicapkonventionen netop understreger, at handicappede skal have samme rettigheder som flertallet, altså herunder også retten til selv at vælge mellem de uddannelsestilbud vi nu har. De er stort set alle betalt via offentlige kasser, så et økonomisk argument kan umuligt ligge bag kommunens 'ret' til at vælge på vegne af de handicappede.

Ludvig Schou står langt fra alene. Autismeforeningen får dagligt henvendelser fra unge handicappede, der presses ind i kommunale uddannelsestilbud mod deres vilje.

Det står ellers flere steder allerede i konventionens præambel, at man skal anerkende det enkelte menneskes frihed og værdighed uanset handicap. 

Læs mere: Virtuel hjælp til autisme får innovationspris

Og det er slet ikke til at tage fejl af, når det understreges i konventionens allerførste princip, som er ”respekt for menneskets naturlige værdighed, personlige autonomi, herunder frihed til at træffe egne valg, og uafhængighed af andre personer.”

Ludvig Schou har sammen med sine forældre truffet beslutning om en uddannelse, men kommunen har loven på sin side i at nægte ham det. Kan det virkelig passe? Noget kunne tyde på, at både kommune og klagenævnet skal læse konventionsteksten igen.

Loven SKAL laves om for at tilpasse sig FN's konventioner. Det er ikke et valg, man som underskrivende land kan smyge sig udenom, når man nu gennem Folketingets ratificering har forpligtet sig.

Hvis kommunen handler i strid med handicappedes frihedsrettigheder, handler Danmark ulovligt i forhold til international ret. Sådan må det være, hvis man ellers tager menneskers universelle rettigheder og internationale love alvorligt.

Trods alt står kommunernes magt ikke over FN's konventioner.

Det håber jeg i hvert fald ikke. For så skal man til at opdrage sine børn til at tage sig i agt for kommunen og kommunens interesser frem for at se den som en hjælp til dig som fri borger.

.....

Paula Larrain er uddannet journalist og er bl.a. tidligere jourhavende på Berlingskes udlandsredaktion, diplomatisk korrespondent med sikkerhedspolitik og Baltikum som speciale og senere nyhedsvært på TV-Avisen. Hun er i dag selvstændig medierådgiver, medietræner, moderator, foredragsholder og klummeskribent. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.