Kommentar af 
Lars Aslan Rasmussen

Lars Aslan: Anna Mee og min græske taxachauffør

KOMMENTAR: Skal Danmark fortsætte med at være et af verdens mindst korrupte lande, skal selv små antrit i den forkerte retning tages i opløbet, skriver Lars Aslan (S).

SUNDHEDSTEGN: Anna Mee Allerslevs afgang viser at vores demokratiske system virker, mener Lars Aslan.
SUNDHEDSTEGN: Anna Mee Allerslevs afgang viser at vores demokratiske system virker, mener Lars Aslan.Foto: Polfoto/Philip Davali
Lars Aslan Rasmussen

Han er født 1978 og blev valgt ind i Folketinget for Socialdemokratiet i år (2016).

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Forleden var jeg i udlandet og kom i snak med taxachaufføren, som var græker, da jeg kørte fra lufthavnen. Vi talte om stort og småt, og jeg lavede den klassiske danskerting med straks at hive et ferieminde frem fra det pågældende land, hvor personen kommer fra. Han spurgte om, hvad jeg lavede, og vi talte lidt politik.

Han fortalte, at han ikke kunne lide politikere – i hvert fald ikke dem i Grækenland, da de alle sammen var korrupte og kun sad der for pengenes skyld. Derefter nævnte han en masse af de sager, der havde været.

Græske politikere, der var indblandet i skattesvindel i millionklassen, havde gamblet skatteborgerpenge væk på kasinoer, skaffet milliardkontrakter til deres venner, fået ansat familiemedlemmer i vellønnede stillinger, var i lommen på store erhvervsfolk, handlede ulovligt med våben og så videre.

”Men jeg ved godt, I ikke er sådan i Skandinavien – det er gode lande,” sagde han.

Jeg fortalte, at det var rigtigt, at den slags havde vi ikke i Danmark, og nævnte så sagen med Anne Mee Allerslevs bryllup, fødselsdagsfest og bølge af spørgsmål til embedsmændene, og hvad der ellers har været.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Du kan kommentere indlægget i bunden – vi opfordrer til en konstruktiv og ordentlig tone i debatten.
Debatindlæg kan sendes til: [email protected]
Søren J. Damm, debatredaktør.

Det går bare ikke at man som politiker ikke er ydmyg, når man har magt.

Lars Aslan

Jeg sagde til ham, at det jo var små, ubetydelige sager, i forhold til Grækenland, men at det alligevel havde skabt ret meget forargelse i Danmark, men at det nok var lidt overdrevet.

Men så var det, han så strengt på mig og fortalte, at han ville ønske, at folk i Grækenland havde reageret på samme måde, allerede dengang deres politikere lavede små, lignende ting, for som han sagde: ”Så var vi ikke nået så langt ud, som vi er i Grækenland.”

Og lige dér ramte han plet.

Men så var det han så strengt på mig, og fortalte at han ville ønske at folk i Grækenland havde reageret på samme måde, allerede dengang deres politikere lavede små lignende ting.

Lars Aslan

Det går bare ikke, at man som politiker ikke er ydmyg, når man har magt.

Jeg mener, at skylden for det, der er sket, ligger hos den nu tidligere radikale borgermester. Ikke hos pressen, ikke hos embedsmændene, ikke hos de politiske rådgivere – men alene hos Anna Mee Allerslev. Og derfor var det den rigtige beslutning af hende at trække sig, da de sager, hun havde rodet sig ud i, blev mere og mere absurde, til trods for at hendes partiformand, Morten Østergaard, mente, at de journalister, der afslørede sagerne, bare kunne ”rende og hoppe”, som han så poetisk formulerede det.

Midt i al det her synes jeg faktisk, vi skal glæde os over, at folk reagerer, hvis vi som politikere ikke er ydmyge nok.

Det er et sundhedstegn for Danmark.

--------------

 Lars Aslan er medlem af Folketinget for Socialdemokratiet. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Aslan Rasmussen

Fhv. MF (S)
lærer (Blågaard Seminarium 2005)









0:000:00