Kommentar af 
Lars Aslan Rasmussen

Lars Aslan: Dronningens nytårstale er jo kejserens nye klæder

KOMMENTAR: Selvudråbte eksperters servile ophøjelse af dronningens nytårstale til banebrydende visdom, hvor hvert ord gennemtygges i detaljer, er simpelthen trættende, skriver Lars Aslan.

BANALT: Er det overhovedet muligt at mene det modsatte, af de udsagn dronningen fremsatte i årets nytårstale, spørger Lars Aslan.
BANALT: Er det overhovedet muligt at mene det modsatte, af de udsagn dronningen fremsatte i årets nytårstale, spørger Lars Aslan.Foto: Finn Frandsen/Polfoto
Lars Aslan Rasmussen

Han er født 1978 og blev valgt ind i Folketinget for Socialdemokratiet i år (2016).

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Optakten og efterspillet til Dronningens nytårstale er efterhånden blevet ligeså langtrukket som at se en vejrudsigt på TV2. Men trods alt er der en smule nyt indhold i vejrudsendelserne, hvis man er så heldig at se under de sekvenser, der rent faktisk handler om prognosen for de kommende dage, og ikke om alt muligt andet.

Det samme kan man ikke sige om Dronningens nytårstale. Nytårstalen bliver hypet i en sådan grad af medierne, som var der tale om, at Danmark havde vundet VM, samtidig med at der var udskrevet folketingsvalg.

Først bliver der varmet op til talen, hvor alverdens eksperter/hofsnoer fortæller om betydningen og vigtigheden af talen. Når så talen er færdig sidder de samme mennesker og analyserer hvert et ord. Det eneste man kan være sikker på i den sammenhæng er, at der ikke er en eneste kritisk bemærkning, men at de tværtimod alle er enige om hvor fantastisk talen er i almindelighed, og hvor fantastiske de selv er i særdeleshed.

Men helt seriøst, hvis vi reelt ser på nytårstalens indhold, hvor er det fantastiske så henne? Hvor er det unikke? Det som virkelig er interessant?
Lige meget, hvor mange jeg hører både den seneste og andre nytårstaler, kan jeg ikke få øje på det.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Du kan kommentere indlægget i bunden – vi opfordrer til en konstruktiv og ordentlig tone i debatten.
Debatindlæg kan sendes til: [email protected]
Søren J. Damm, debatredaktør.

Nytårstalen bliver hypet i en sådan grad af medierne, som var der tale om, at Danmark havde vundet VM, samtidig med at der var udskrevet folketingsvalg.

Lars Aslan (Soc.)

Talen handlede i store træk om følgende:
Det er brug for alle mennesker. 
Der er nogle der arbejder Nytårsaften.
Det er vigtigt at have en hobby.
Børnefamilierne har meget travlt. 
Familiestrukturerne er ikke de samme som før.
Der er så smukt på Grønland. 

Seriøst, hvem er ikke enig i de her ting? Og hvem ville ikke kunne holde en tale med præcis de samme, helt almindelige hverdags betragtninger. Og er det overhovedet muligt at sige det modsatte?

Der er ikke brug for alle mennesker, Det er dumt at have en hobby, Der er ikke nogen der arbejder nytårsaften , børnefamilierne har ikke travlt osv. Nej, vel?  Selv om der så for alvor havde været noget at analysere, hvis det nu i stedet var hvad Dronningen havde sagt.

Jeg forventer sådan set ikke en anden tale af Dronningen end det sædvanlige, og jeg er heller ikke ude på at skabe en debat for eller imod kongehuset. Og jeg synes faktisk personligt, at vi har en dygtig og sympatisk dronning. Men at bruge timevis af sendetid og opløfte begivenheden til historisk og banebrydende visdom, hvor hvert ord skal gennemtygges i detaljer af selvudråbte eksperter, er simpelthen en anelse trættende i længden.

Hvem ville ikke kunne holde en tale med præcis de samme, helt almindelige hverdags betragtninger.

Lars Aslan (Soc.)

--------

 Lars Aslan er medlem af Folketinget for Socialdemokratiet. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Aslan Rasmussen

Fhv. MF (S)
lærer (Blågaard Seminarium 2005)

0:000:00