Kommentar af 
Lars Midtiby

Lars Midtiby: Her er Danmarks nye medlemmer af Europa-Parlamentet

KOMMENTAR: Der er både gamle kendinge og nye ansigter blandt kandidaterne til europaparlamentsvalget i år. Lars Midtiby giver her sit bud på, hvem der bliver valgt til Europa-Parlamentet 26. maj.

Margrete Auken er SF's Madam EU, som endnu engang står til at få et højt antal personlige stemmer, skriver Lars Midtiby.
Margrete Auken er SF's Madam EU, som endnu engang står til at få et højt antal personlige stemmer, skriver Lars Midtiby.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Spekulationerne om en fælles valgdag har længe været massive. I denne uge får vi vished for Lars Løkke Rasmussens planer. Men under alle omstændigheder skal danskerne til stemmeurnerne 26. maj, hvor der skal vælges 13 danske medlemmer til Europa-Parlamentet.

Hermed følger en gennemgang af de danske partier, der er opstillingsberettigede til Europa-Parlamentet. Partierne bliver gennemgået efter den størrelse, de fik ved sidste valg. Men her kommer først et bud på de 13 kandidater, som danskerne sender til Bruxelles 26. maj.

  • Jeppe Kofod (S)
  • Christel Schaldemose (S)
  • Niels Fuglsang (S)
  • Marianne Vind (S)
  • Morten Helveg Petersen (R)
  • Pernille Weiss (K)
  • Peter Kofod (DF)
  • Anders Vistisen (DF)
  • Margrete Auken (SF)
  • Morten Løkkegaard (V)
  • Søren Gade (V)
  • Linea Søgaard-Lidell (V), alternativt Asger Christensen (V)
  • Nikolaj Villumsen (EL)

Efter Brexit får Danmark endnu en plads i Europa-Parlamentet, der meget vel kan gå til Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU.

Dansk Folkeparti
Status: Dansk Folkeparti er i modvind i de nationale meningsmålinger, og intet tyder på, at det bliver ved europaparlamentsvalget, at partiet skal søge trøst.

Fakta
Lars Midtiby er direktør i Danske Handicaporganisationer og tidligere partisekretær for Socialdemokratiet. Han skriver kommentarer hver anden uge frem mod valget.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Dansk Folkeparti fik et helt ekstraordinært godt valg i 2015. Morten Messerschmidt slog alle rekorder og fik mere end 400.000 personlige stemmer. Dansk Folkeparti har denne gang et helt anderledes og meget sværere udgangspunkt. Messerschmidt er ikke på stemmesedlen, partiets troværdighed på EU-området led et alvorligt knæk i forbindelse med Meld og Feld-sagen, og den kaotiske Brexit har givet EU-modstanden et skud for boven.

Partiets spidskandidat Peter Kofod er dygtig og et politisk talent, men mangler fortsat for alvor at få et folkeligt gennembrud. Det bliver svært at få ved et europaparlamentsvalg, der står i skyggen af folketingsvalget. Partiet har dog fortsat en pæn portion kernevælgere, og kombineret med lidt borgerlige EU-skeptikere fra Venstre sikrer det partiet to mandater.   

Venstre har vaklet lidt i den EU-begejstrede linje, men er nu vendt tilbage til en mere helhjertet støtte. Den linje er statsministeren og spidskandidat Morten Løkkegaard eksponenter for.

Lars Midtiby

De bliver valgt: Dansk Folkeparti har valgt at opstille på partiliste fremfor sideordnet, så der er ikke den store spænding om, hvilke kandidater der bliver valgt. Peter Kofod snupper det første mandat, og han får følgeskab af Anders Vistisen.

Anders Vistisen har siddet i Parlamentet de seneste år, hvilket betyder, at han har fået en ordentlig omgang i mediemøllen efter afsløringerne med Meld og Feld. Det meste af krudtrøgen har dog lagt sig, og på det seneste er Vistisen lykkedes med at sætte dagsorden med en husstandsomdelt debatbog. Skulle partiet mod forventning igen få et tredje mandat, vil det gå til Pia Adelsteen.

Socialdemokratiet
Status: Socialdemokratiet har under Mette Frederiksens ledelse sendt signaler om en lidt mindre EU-begejstret linje end under Helle Thorning-Schmidt. I forhold til konkrete politiske udspil trækker det meste fortsat i et retning af mere samarbejde, så den reelle forskel er ikke stor.

Toppen af listen er også den samme som i 2014. Jeppe Kofod topper listen efterfulgt af Christel Schaldemose. Kofod har i valgperioden været en central skikkelse omkring skatteunddragelse og skabt en solid position i Europa-Parlamentet. Partiet bliver hjulpet på vej af nationale målinger, der er langt bedre end ved sidste valg.

Ved de sidste to valg har Socialdemokratiet dog haft valgforbund med både SF og Radikale. Denne gang måtte partiet lide den tort at blive fravalgt af Radikale, der denne gang har indgået valgforbund med Alternativet.   

De bliver valgt: De to første mandater går til Jeppe Kofod og Christel Schaldemose. De har begge arbejdet solidt i Parlamentet, og de er også begge mulige kandidater til Mette Frederiksens ministerhold.

Det tredje mandat forventes at gå til Niels Fuglsang, der internt i partiet anses for at være et stortalent. Han har opbygget en meget imponerende kampagnemaskine, hvor det dominerende tema er den grønne dagsorden. I tillæg hertil har han støtte fra både de unge socialdemokrater i DSU og en lang række ledende socialdemokrater. Opnår partiet det fjerde mandat går det til Marianne Vind, der kommer med en baggrund som næstformand i HK-privat.

Venstre
Status: Venstres valg i 2014 var kraftigt påvirket af GGGI-skandalen, men det er nu behørigt på afstand. Venstre har vaklet lidt i den EU-begejstrede linje, men er nu vendt tilbage til en mere helhjertet støtte. Den linje er statsministeren og spidskandidat Morten Løkkegaard eksponenter for.

Derimod har Søren Gade sendt signaler om en mere afdæmpet begejstring for EU. Landsmødet gav overraskende Søren Gade en begmand ved at sende ham ned på en fjerdeplads på listen. Dermed sendte partiet et klart signal om, at Søren Gades mange særstandpunkter i denne valgperiode ikke er noget, man bliver belønnet for.

De bliver valgt: Morten Løkkegaard og Søren Gade sætter sig på partiets to første mandater. Det tredje mandat bliver en kamp mellem den sønderjyske landmand Asger Christensen (der fik et flot personligt valg i 2014 med 15.000 stemmer) og partiets nummer to på listen, Linea Søgaard-Lidell.

Asger Christensen kan dog godt blive udfordret af Mette Bock, der er opstillet som spidskandidat for LA, og som også går efter nogle af de mere traditionelle landbrugsstemmer. Endelig har flere i partiet høje forventninger til statsministerens søn Bergur Løkke Rasmussen, der fra en 6. plads også kan overraske i kampen om partiets sidste mandat – han fik ved regionsrådsvalget et flot personligt valg.

SF
Status: SF har været på en lang rejse fra at være et meget EU-kritisk parti til et blive af de mest EU-begejstrede partier. SF's Madam EU er Margrete Auken, der med sin helt egen stil skiller sig markant ud i feltet af kandidater.

Ingen kan være i tvivl om, at hun brænder for det europæiske samarbejde og for miljø- og klimasagen. Hun har ved flere valg vist, at hun kan brænde igennem og få store personlige stemmetal ─ det kommer til at gentage sig 26. maj.

De bliver valgt: SF's mandat går endnu en gang til Margrete Auken, der har siddet i Europa-Parlamentet siden 2004. Skulle partiet mod forventning få endnu et mandat, går det til "vikaren fra helvede", Karsten Hønge.

Konservative
Status: Efter ti år i Europa-Parlamentet har Bendt Bendtsen valgt at takke af. Til at overtage stafetten har partiet valgt den i offentligheden ret ukendte Pernille Weiss. En lidt for liberal bemærkning om afrikansk migration i den første spidskandidatdebat i TV medførte, at Weiss blev sat eftertrykkeligt på plads af partiformand Pape.

I erhvervslivet vurderes det at have stor betydning, at Danmark har en stemme i den konservative EPP-gruppe. Derfor må det forventes, at Weiss kommer til at have et stort kampagnebudget.

De bliver valgt: Pernille Weiss

Folkebevægelsen mod EU
Status: Folkebevægelsen mod EU lyder fuldstændig som et ekko af leave-bevægelsen i England. Mens de fleste anser hele forløbet omkring Brexit som et rædselsscenarie, hvor uansvarlighed og populisme har gået hånd i hånd, så har det ikke afstedkommet nogen form for refleksion i Folkevægelsen, hvor man fortsat henter stor inspiration i Brexit. Det britiske leave-slogan ”take back control” er således blevet oversat og lyder på dansk ”tag magten tilbage”.

Folkebevægelsen mod EU er dog presset fra flere fronter og kæmper for livet ved dette valg. Enhedslisten stiller op til EP-valget for første gang, opbakningen til EU er øget som følge af Brexit, og endelig betyder det store fokus på det kommende folketingsvalg, at folkebevægelsen får langt mindre taletid end vanligt.  

De bliver valgt: Skulle partiet få et mandat, går det til Rina Ronja Kari.

Læs også

Radikale
Status: De Radikale er glade for EU – og så er de ved at revne af stolthed over Margrethe Vestagers bedrifter de seneste fem år som EU-kommissær. Hun er dog som bekendt ikke på valg, og det er meget tvivlsomt, om hendes store personlige popularitet har nogen betydning for partiet.

Det er endnu en gang Morten Helveg Pedersen, der topper den radikale liste. Helveg vil gerne tage nogle af de mere grundlæggende og ideologiske debatter om fremtidens Europa og er ikke bange for at pege på områder, hvor EU skal fylde endnu mere.

De bliver valgt: Partiets enlige mandat tilfalder Morten Helveg Pedersen.

Enhedslisten
Status: Efter et længere tilløb har listen valgt at stille op til EP-valget. Samtidig har listen klart taget pejling af Brexit og meddelt, at man ikke længere kræver en afstemning om dansk EU-medlemskab. Dermed er den golde EU-kritik væk, og Enhedslisten har opbygget en slagkraftig platform, hvor der er fokus på både kapitalismekritik og grøn omstilling.

De bliver valgt: Nikolaj Villumsen, der er kendt fra Folketinget med et stort internationalt engagement, en EU-skeptisk linje og ordet i sin magt.  

Liberal Alliance
Status: Det vakte opsigt, da landets kulturminister sidste år meldte ud, at hun ville stille op som spidskandidat til Europa-Parlamentsvalget. Mette Bock har en god personlig gennemslagskraft, men partiet slås med dårlige meningsmålinger og en udvandet profil efter regeringsdeltagelsen. Derfor er det mest sandsynligt, at LA endnu en gang ikke vil opnå valg til Europa-Parlamentet.   

De bliver valgt: Ingen

Alternativet
Status: Alternativet har ikke noget medlem af Europa-Parlamentet, og det bliver op ad bakke at få lavet om på det 26. maj. Partiets spidskandidat Rasmus Nordquist gør det godt, men partiet er udfordret af en stribe sager om intern ballade. Partiet ønsker at gøre valget til et europæisk klimavalg, men det er svært at få op at flyve i en tid, hvor stort set samtlige partier kommer med grønne udmeldinger – ikke mindst til europaparlamentsvalget. 

Partiet er i valgforbund med Det Radikale Venstre, og stemmerne fra Alternativet kan meget vel være afgørende for at sikre Morten Helveg Petersen fem år mere i Bruxelles.

De bliver valgt: Ingen

-----

Lars Midtiby er direktør i Danske Handicaporganisationer og tidligere partisekretær for Socialdemokratiet. Han skriver kommentarer hver anden uge frem mod valget.

Denne analyse bygger på målinger offentliggjort hos JP og DR kombineret med en vurdering af partiernes aktuelle kampform i lyset af de dominerende dagsordner. I forhold til at udpege de kandidater, der står til at blive valgt, bygger analysen på kandidatens placering på listen, samtaler med centrale kilder i partierne, tidligere stemmetal og vurdering af kandidatens evne til at slå igennem og skabe en slagkraftig kampagne.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Midtiby

Direktør, Danmarks Naturfredningsforening
cand.jur. (Aarhus Uni. 2006), MPA (CBS), Marshall Memorial Fellow (2012)

0:000:00