Lars Trier Mogensen: Claus Hjort-sagen kan få Inger Støjbergs fodlænke til at ligne en bagatel

Han har i sandhed gjort en god, demokratisk gerning. Det var ædelmodigt og heroisk, da Claus Hjort Frederiksen (V) gik åbent ud og bekræftede, at skiftende danske regeringer har samarbejdet hemmeligt med USA om at overvåge internetdata siden slutningen af 1990’erne. Få andre ministre har hidtil turdet ofre sig selv for en så vidtgående åbenhed og folkelig gennemsigtighed.

Problemet for den tidligere forsvarsminister er blot, at han også for længst har indrømmet, at han derved kom til at røbe klassificerede oplysninger, som falder under de hårde bestemmelser vedrørende “beslutninger i sager, hvorpå statens sikkerhed eller rettigheder i forhold til fremmede stater beror". Renset for partipolitisk palaver er der tale om en ren tilståelsessag.

Indtil Claus Hjort Frederiksen bekræftede de spektakulære oplysninger, som dagbladet Information afslørede tilbage i 2014 på baggrund af dokumenter fra whistlebloweren Edward Snowden, havde absolut ingen andre officielt bekræftet historien om kabelovervågningssamarbejdet med den amerikanske efterretningstjeneste NSA, og ej heller røbet flere af de tekniske detaljer, som Venstres nu tiltalte folketingsmedlem aktivt og forsætligt har fortalt om.

Det er en falsk forestilling, når det vidt og bredt hævdes, at Claus Hjort Frederiksen kun skulle have fortalt om oplysninger, som allerede i forvejen var kendt.

Lars Trier Mogensen

Det er en falsk forestilling, når det vidt og bredt hævdes, at Claus Hjort Frederiksen kun skulle have fortalt om oplysninger, som allerede i forvejen var kendt.

For den nøgne sandhed er, at han er den første hovedperson, der åbent har verificeret de mange mediehistorier, der hidtil alene var baseret på anonyme kilder. Samtidig føjede han opsigtsvækkende lag af detaljer til den dengang kun pletvise afdækning af de mørkelagte spionaktiviteter.

Først da Claus Hjort officielt bekræftede de vedholdende rygter om et hemmeligt overvågningsarbejde – som en whistleblower fra Forsvarets Efterretningstjeneste nok så væsentligt og tilmed har hævdet er sket på kant med loven – blev fortællingen autoriseret.

Det burde være elementært, at der er en verden til forskel på om en historie bekræftes af anonyme kilder, der kun har andenhåndskendskab til sagens substans, eller direkte af en tidligere forsvarsminister, der som én af de få primærkilder har formelt kendskab til hele komplekset.

Så selv om brudstykker var offentligt kendt, lang tid før Claus Hjort Frederiksen overhovedet blev udnævnt til forsvarsminister, er og bliver det ham, der officielt har lækket de højt klassificerede informationer.

På sin vis har Claus Hjort optrådt som en dansk Edward Snowden – men paradoksalt nok kan han meget vel ende som en ny Alberti, altså lide samme skæbne som Venstres justitsminister Peter Adler Alberti, der i 1910 blev idømt otte års tugthus for underslæb.

I Hjorts tilfælde er straframmen, hvis han dømmes for uberettiget at have videregivet højt klassificerede oplysninger, helt op til 12 års fængsel.

Selv om det kan virke surrealistisk, at en garvet toppolitiker, der angiveligt, men naivt troede, at hans udtalelser ville være i nationens interesse, nu kræves tiltalt af Rigsadvokaten, kommer man ikke uden om, at han har inkrimineret sig selv. Dels ved at konfirmere og avancere afsløringen om det hemmelige spionnetværk og dels ved at gøre det med forsæt.

Det var reelt en opsigtsvækkende nyhed, da Claus Hjort Frederiksen frit og frejdigt i Weekendavisens podcast Avistid 11. september 2020 begyndte at fortælle om, hvordan Forsvarets Efterretningstjeneste systematisk har indhentet data om danske statsborgere, og man kun gradvist har “forbedret de her filtre". Altså også overvåget danskere i strid med reglerne.

Hjorts udtalelse i podcasten var ganske sensationel, fordi han her erkender, at overvågningssamarbejdet reelt har være ulovligt, i hvert fald i begyndelsen.

Og måske stadig? Måske frasorterer de militærteknologiske filtre, der opererer på dansk jord, stadig ikke alle danskere?

Forsvarets Efterretningstjeneste må ikke spionere mod danske statsborgere, men i podcasten røber Claus Hjort, at spiontjenesten i årevis har medvirket til en sådan militær overvågning, sågar sammen med fremmede magter:

"Man kan ikke garantere, at der ikke smutter noget igennem," sagde Hjort, og fortsatte endnu mere kontroversielt: "Der kan smutte et dansk telefonnummer eller en dansk IP-adresse igennem. Det drejer sig jo om hundrede af tusinder af informationer, der suser gennem det her system hver dag".

Indrømmelsen fra Claus Hjort er faktisk langt mere sprængfarlig, end den umiddelbart lyder. For her bekræfter han de værste anelser, der opstod, da én eller flere whistleblowere i november 2019 henvendte sig til Tilsynet for med Efterretningstjenesterne med en advarsel om, at den hemmelige kabelovervågning medførte ulovlig indhentning af oplysninger om netop danske statsborgere.

Indrømmelsen fra Claus Hjort er faktisk langt mere sprængfarlig, end den umiddelbart lyder.

Lars Trier Mogensen

Tilsynet med Efterretningstjenesterne tog de interne advarsler så alvorligt, at der blev nedsat en undersøgelseskommission, og som fik til opgave at granske Forsvarets Efterretningstjeneste – særligt for mistanken om, at "der ved centrale dele af FEs indhentningskapaciteter er risici for, at der uberettiget kan foretages indhentning mod danske statsborgere".

Taget på ordet er det denne specifikke og alarmerende anklage, som Claus Hjort egenhændigt har bekræftet i flere interviews, før nogen anden.

Og dermed har han også modsagt den konklusion, som de tre jyske landsdommere, der udgjorde undersøgelseskommissionen, kom med i december 2021.

I skarp kontrast til Hjorts udtalelser, endte de tre dommere med fuldstændigt at frikende Forsvarets Efterretningstjeneste:

"Kommissionen har ved sin undersøgelse fundet, at der ikke er grundlag for at antage, at FE generelt har indhentet og videregivet oplysninger om danske statsborgere i strid med loven," lød det i kommissionens korte sammenfatning.

Hvem skal man nu tro? Tidligere forsvarsminister Claus Hjort, som på den ene side har bekræftet whistleblowernes anklage om årelang og ulovlig overvågning af danske statsborgere, eller de tre håndplukkede landsdommere, som på den anden side kom frem til, at der ikke "generelt" har været tale om et problem med ulovlig overvågning?

Begge dele kan ganske enkelt ikke være rigtige. Da Claus Hjort medvirkede i et interview på TV2 News i december 2021 modsagde han direkte, hvad undersøgelseskommissionen få dage tidligere havde konkluderet. I programmet 'Lippert' sagde han umisforståeligt:

"Jeg har jo selv deltaget i drøftelser med tilsynet, hvor de påpeger og kan lægge frem, at den og den er gledet igennem og burde ikke være gledet igennem. Så forbedrer FE de der filtre for at gøre nettet meget, meget fintmasket, så danskere ikke smutter igennem det system".

Hvis man vælger at tro på Claus Hjort, så afslører han her, at han som forsvarsminister havde noget større indsigt i det faktiske overvågningssamarbejde, end de tre dommere fra Vestre Landsret tilsyneladende fik under deres flygtige gennemgang af de selektive sagsakter, som de fik udleveret af myndighederne.

Hvis man vælger at tro på Claus Hjort, så afslører han her, at han som forsvarsminister havde noget større indsigt i det faktiske overvågningssamarbejde, end de tre dommere fra Vestre Landsret

Lars Trier Mogensen

I sit forsøg på et coverup kan Claus Hjort således have undergravet det officielle forsøg på at eliminere mistanken om ulovligheder i spiontjenesten. Og ved at fortælle, at der generelt blev indhentet oplysninger om danske statsborgere, har Claus Hjort i virkeligheden sat et kæmpe spørgsmålstegn ved undersøgelseskommissionens hemmelighedsstemplede arbejde.

Under alle omstændigheder kan Claus Hjort ikke undskylde sig med, at der blot var tale om fortalelser. For han var tydeligvis bevidst om, at han løb en betydelig procesrisiko ved at plapre op for rullende tv-kameraer: "Altså nu vil jeg være forsigtig med, hvad jeg siger. Jeg må i hvert fald ... Men så må jeg jo risikere fængselsstraf," sagde han frygtløst på tv.

Og særligt disse sidste ord kan Claus Hjort bitterligt komme til at fortryde, for dér erkender han direkte, at afsløringerne er sket med forsæt. Ligesom Edward Snowden ønskede Claus Hjort, at offentligheden skulle vide, at der har været væsentlige legalitetsproblemer med kabelindhentningen. Og i fuld bevidsthed om risikoen valgte han at videregive højt klassificerede oplysninger.

Spørgsmålet er i virkeligheden kun om afsløringerne var berettigede eller ej. Hvis Claus Hjort og hans advokat René Offersen kan sandsynliggøre, at det tjente et højere formål, da den tidligere forsvarsminister åbnede for den dybe pose af statshemmeligheder – og gik i rette med Undersøgelseskommissionen om FE – ja, så kan de have en mulig sag.

Men ene og alene fordi lækagen i så fald kan siges at have været berettiget, altså have haft en åbenbar almeninteresse, og ikke fordi oplysningerne skulle have været offentligt kendt på forhånd.

På det oplyste grundlag kan der nemlig ikke længere herske tvivl om, at Claus Hjort forsætligt valgte at lække fortrolige oplysninger og reelt også at sprede påstande om systemiske ulovligheder, som meget vel kan sende ham selv i kachotten.

Lige nu kæmper flere partier for at undgå, at Claus Hjort vil blive stillet til ansvar for sine gerninger, og forsøger ihærdigt at blokere for, at Rigsadvokaten kan rejse formel tiltale. Lige fra Enhedslisten til højrefløjen.

Men Venstres nestor skal ikke føle sig for sikker, for hans parlamentariske immunitet vil ikke vare evigt. Da han ikke genopstiller til næste folketingsvalg, er det kun et spørgsmål om tid, før lovens lange arm vil indhente Claus Hjort.

Hans parlamentariske immunitet har en snarlig udløbsdato. Højesteretsdommer Jens Peter Christensen skriver i ‘Grundloven med kommentarer’ (2015), at beskyttelsen af folketingsmedlemmer ophører, så snart valget udskrives: “Beskyttelsen gælder kun, så længe den pågældende er medlem af Folketinget. Herefter vil der kunne rejses tiltale også for handlinger, der blev begået, mens den pågældende var medlem".

Da han ikke genopstiller til næste folketingsvalg, er det kun et spørgsmål om tid, før lovens lange arm vil indhente Claus Hjort.

Lars Trier Mogensen

Professor Frederik Waage fra Syddansk Universitet har fremført samme forfatningsretlige pointe. Immuniteten er ikke personlig, men fungerer som et værn mod, at en regering kan chikanere folketingsmedlemmer ved at rejse mere eller mindre ubegrundede straffesager. Når Claus Hjort stopper som folketingsmedlem, vil anklagemyndigheden derfor uden videre kunne tiltale det da tidligere folketingsmedlem for at have overtrådt straffelovens §109.

Skønt forløbet fremstår som en grotesk tragedie, hvor ordet fanger, og hvor Claus Hjort har dummet sig serielt, og interview for interview gjort ondt værre for sig selv, er den dramatiske status, at han står til at kunne få en fængselsdom, der er mange gange hårdere, end Inger Støjbergs 60 dage med fodlænke, ja, som potentielt kan komme helt op i kategori med den anden Venstremand Alberti.

Den egentlige afsløring står dog bestyrket tilbage, uanset hvad der retligt sker med Claus Hjort: Efter alt at dømme har Forsvarets Efterretningstjeneste i en længere årrække opereret uden for gældende lov, og har systematisk undladt at orientere såvel Wamberg-udvalget som Tilsynet for med Efterretningstjenesterne og sågar Undersøgelseskommissionen om FE om den militære overvågning af danske statsborgere.