Debat

Lars Tvede: Hvorfor vil englænderne ud af EU – og skotterne ud af UK?

KLUMME: Sidste år valgte briterne at forlade EU, og samtidig kræver skotterne valg om løsrivelse fra Storbritannien. Intet af dette er specielt overraskende, når man kender den historiske baggrund.

Lars Tvede
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

For nogle år siden var jeg med nogle venner på et slot i Skotland. Da vi senere tog en taxa til lufthavnen, begyndte vi at diskutere gode feriemål i Storbritannien med taxachaufføren. Efter en tid bemærkede vi, at han kun nævnte destinationer i Skotland – ikke et ord om f.eks. dem i England.

”Du nævner ikke nogen steder i England?” spurgte jeg så.
Nej,svarede han, ”jeg kommer ikke i England.”
”Nå. Aldrig?”
Aldrig.”
”Men du flyver vel over det engang imellem?”
Jeg flyver hellere udenom.

Og det får mig nu til at tænke over, hvorfor UK meldte sig ud af EU, og hvorfor Skotland ønsker afstemning om løsrivelse fra UK.

Lad os først tage briternes udmeldelse fra EU. Hvorfor skulle det netop være dem, der tog dette skridt? Hvorfor ikke italienerne, franskmændene eller polakkerne? Hvad er der specielt ved briterne?

Romaerne ankom til Europa i 1100-tallet og er for manges vedkommende stadig meget dårligt integrerede - trods utallige forsøg herpå.

Lars Tvede

De individualistiske briter
En stor del af svaret ses efter min mening af resultaterne fra World Values Survey, som er verdens største sociologiske kortlægningssystem. Briterne er nemlig ifølge disse undersøgelser et af verdens allermest individualistiske folkeslag – i øvrigt sammen med hollænderne.

Læs mere: Theresa May udskriver lynvalg i Storbritannien

I Storbritannien er det specielt er englænderne, der er individualistiske. Det er altså dem, der finder det sværest at underordne sig fjernstyring fra Bruxelles – englændere er sgu deres egne.

Lars Tvede

Dette ses af kortet nedenfor, hvor blå og specielt mørkeblå og sort indikerer størst individualisme, hvorimod røde farver er kollektivisme. Individualister foretrækker simpelt sagt at styre sig selv, hvorimod kollektivister er mere indstillede på at lægge ansvaret for deres liv over i hænderne på andre. Individualister er som i Piet Heins grug:

”Lille kat, lille kat på vejen!
Hvis er du? Hvis er du?
Jeg er sgu min egen.”

Kollektivister er mere tilbøjelige til at underkaste sig eksempelvis religioner, eller bruge udtryk såsom ”fælles løsninger” og ”ny verdensorden”.

Kort over graden af individualisme versus kollektivisme i Europa

Bemærk i øvrigt: I Storbritannien er det specielt englænderne, der er individualistiske. Det er altså dem, der finder det sværest at underordne sig fjernstyring fra Bruxelles – englændere er sgu deres egne og vil derfor lede sig selv. Derfor stemte de for Brexit. Skotterne stemte imod.  

Men hvorfor vil skotterne så ud af Storbritannien, når de ikke vil ud af EU? Svaret kræver, at vi skuer tilbage i tiden. Langt tilbage.    

Hvem er briterne?
Hvis vi ser bort fra de seneste årtiers store indvandring fra ikke-vestlige lande, består briterne i dag helt overvejende af keltere og angelsaksere. Dette ved vi fra arkæologi, gamle beretninger og ikke mindst nyere genetiske undersøgelser. Her er den korte version af befolkningens historie:  

1. Ved slutningen af sidste istid for ca. 14.700 år siden var vandstanden i havene ca. 130 meter lavere end i dag. Da isen trak sig tilbage, kunne man derfor vandre tørskoet fra Centraleuropa til både England og Irland. Det gjorde kelterne så, hvorfor de blev de oprindelige indbyggere i Storbritannien. Genetiske undersøgelser viser i øvrigt, at kelterne genetisk nedstammer fra folk i Baskerlandet, hvilket forklarer, at så mange briter har mørkt eller sort hår – de er genetisk set spaniere. For 5.600 år siden var havene steget nok til, at Storbritannien blev øer.  

2. I år 43 påbegyndte Romerne erobringen af England, som de derefter styrede indtil ca. 407, hvorefter de opgav projektet. De efterlod ingen målbare genetiske spor i befolkningen.

3. Efter romernes retræte opstod borgerkrige blandt kelterne på de britiske øer, hvorefter nogle af dem hyrede angelsaksiske lejesoldater fra det nuværende Danmark og Nordtyskland. Disse overtog snart magten i det nuværende England – men ikke i Wales, Skotland og Irland.

4. Danskerne ledede derefter i perioder Nordøstengland, imens anglerne og sakserne tog sig af Sydvest (se kortet fra år 878 længere nede). Sussex betyder eksempelvis ”Sydsaksen”, Wessex ”Vestsaksen”, Essex ”Østsaksen” og Middlesex ”Midtersaksen”. Anglerne slog sig ned lige nord for sakserne (hvorfra bl.a. det nuværende navn East Anglia stammer).

5. I 1066 blev England invaderet af normannere, som var efterkommere af danske og norske vikinger i Normandiet – nu blandet med andre folkeslag. De kom til at lede England.

6. I de følgende århundreder var der på de britiske øer utallige slag mellem angelsaksere og keltere – og specielt mellem englændere og skotter. Skotterne udviklede nu en protestkultur, som bl.a. omfattede de såkaldte ”rednecks”, som primært var skotske presbyterianere, der gik med røde halstørklæder for at markere deres protest imod englændernes (angelsaksernes) dominans.

7. I 1604 begyndte briterne at kolonisere Nordamerika. Angelsakserne tog her til nordstaterne og kelterne til sydstaterne. Derved kunne de holde hinanden på afstand.

8. I 1690 sejrede den hollandske kong William ved slaget ved Boyne over den engelske kong James II. Dette blev set som en triumf af kelterne. På engelsk omtales folk, der egentlig hedder William, ofte som ”Bill” (Bill Clinton hed eksempelvis i virkeligheden William Clinton). Så tilhængere af kong William blev kaldt ”billy-boys”, og i de amerikanske stater blev de kaldt ”hill-billies”. Dette var keltere i USA, der kom ned fra bakkerne i USA's sydlige stater en gang årligt for at fejre Bills sejr over den engelske konge.

9. I 1861 udbrød i USA's borgerkrig, imellem hvad der overvejende var keltiske hill-billies og rednecks i sydstaterne og angelsaksere (”yankees”) i nordstaterne. Altså en gentagelse af den konflikt, der havde simret imellem de to folkeslag gennem ca. 1.400 år. Angelsakserne vandt som så ofte før. Så skotterne vil ud af Storbritannien, dels fordi de gerne vil blive i EU, men i høj grad også fordi den kulturelle kløft imellem skotter og englændere stadig eksisterer i dag – 1.600 år efter, at de kom til at bo på samme ø.

Kulturelle forskelle varer ved
Hvad fortæller denne historie os? Den fortæller os i hvert fald, at kulturelle forskelle og spændinger kan vare ved i vel over 1.000 år.

Kig bare på det sidste valgkort for Storbritannien. Er det ikke påfaldende, at de traditionelt angelsaksiske områder stemmer helt overvejende Tory (blå farve), dvs. borgerligt, hvorimod kelterne stemmer anderledes? Og dette altså i dag – 1.400 år siden angelsakserne kom til UK.

Tanker om integration
Folk med forskellige kulturer kan blive integrerede på den måde, at de respekterer visse fælles kerneværdier, hvorefter de kan leve fredeligt side om side trods deres forskelle. De fleste asiatiske indvandrere såsom kinesere, filippinere og vietnamesere har eksempelvis integreret sig uproblematisk i vestlige samfund.

Det samme gjaldt politiske flygtninge fra Ungarn, økonomiske migranter fra Sydamerika, thailandske buddhister, indiske sikher eller ukrainske jøder – no problem.

Læs mere: Theresa May igangsætter Brexit i næste uge

Men ikke alt er fryd og gammen. Romaerne ankom til Europa i 1100-tallet og er for manges vedkommende stadig meget dårligt integrerede - trods utallige forsøg herpå. Og disse problemer vedvarer altså knapt 1.000 år efter deres ankomst. Det vi kan med ungarere, virker ikke med romaer.

Permanente problemer
Derfor kan jeg ikke lade være med at tænke på, at hvis det er svært at integrere mange muslimer i Vesten i dag, er det næppe et forbigående problem.

Samværet mellem muslimer og kristne i Mellemøsten er problematisk, og i praksis er de kristne ved at blive drevet ud – i Libanon kom det til borgerkrig.

Samværet mellem muslimer og jøder i Mellemøsten har været endnu værre i over 1.000 år.

I Danmark oplever vi nu store integrationsproblemer med mellemøstlige og nordafrikanske indvandrere, og vi kan se, at det samme gælder samtlige vestlige lande, hvor det bliver forsøgt; uanset metoderne. Og uanset hvor længe, det forsøges. Faktisk er problemerne med 2. generation større end med 1.

3. generation tør vi ikke tænke på.

Med andre ord: De problemer, vi er ved at skabe, er næppe forbigående. Mit eget gæt er, at de vil vedvare i over 1.000 år. Og her er i øvrigt en anden prognose: Ved briternes forestående parlamentsvalg 8. juni vil vikingerne stemme Tory.

......

Lars Tvede er ingeniør, civiløkonom, serieiværksætter, finansmand og forfatter til 14 anmelderroste fagbøger. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Tvede

Serieiværksætter, medstifter af Supertrends, forfatter og debattør
HD i Udenrigshandel (Handelshøjskolen i København 1982), cand.lact. (Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole 1981)

0:000:00