Tvede: Oprøret, der blev tysset i gang

KLUMME: Det arbejdende folk i vesten har gjort oprør mod en politisk elite, der på flere områder har regeret som middelalderens katolske kirke, skriver Lars Tvede.

Det arbejdende folk i vesten føler sig snydt af stater og intellektuelle eliter, der konstant udpeger folk, det er 'synd for', og som de derfor begunstiger på bekostning af jævne folk, der blot passer deres arbejde og overholder loven. Og når disse jævne folk har protesteret over misbruget af deres penge, har eliten udskammet dem som populister, racister og andet. Men nu kommer oprøret. Og ja, det er populistisk, for den elendige pøbel, som jævne folk i intellektuelles øjne er, har nu fået nok.

Vi kan vel alle huske historien om den katolske kirke i middelalderen. Altså den dér med en velmenende græsrodsbevægelse, der blev til en institution, som derefter voksede sig stadigt større. Og større. Og så til sidst stor nok til at den sad på en stor del af landjorden i mange lande, regerede fra glitrende paladser, hvorfra den fortalte jævne folk, at de var syndere med udsigt til en frygtelig skæbne, der dog kunne undgås, hvis de købte afladsbreve eller på anden måde underkastede sig og spyttede i kassen. Denne institution påkaldte sig altid godheden, og hvis folk ikke var enige, blev de straks udråbt som 'kættere', 'syndere' og 'fordømte'. ”Du ejer ikke dig selv,” var budskabet. ”Gud ejer dig. Og vi alene repræsenterer Gud. Så gør hvad vi siger!”

Det er vel rimelig klart, hvor jeg vil hen med den historie, men tillad mig alligevel at tage turen. Staten er nemlig for mig nutidens pendant til middelalderens katolske tyranni. Det er den gigantiske organisme, der nu tager en betydelig del af borgernes penge, dikterer i stadigt finere detaljer, hvordan de skal leve deres liv, overvåger deres handlinger, udråber dem til miljøsyndere og truer dem med undergang, hvis de ikke støtter op omkring statens utallige projekter. Det er øjet i det høje; moralisten og tyrannen, som dag for dag, måned for måned og år for år tiltager sig stadigt mere magt fra de jævne folk.

Jævne folk er for mig dem, der står op tidligt hver morgen, fordi de skal på arbejde. Det er arbejderne og funktionærerne, som knokler for at få enderne til at hænge sammen. Det er de små, selvstændige erhvervsdrivende, der bakser med formularer og momsregnskaber, efter at børnene er lagt i seng. Det er alle dem, der gør deres daglige indsats, fordi de mener det er en pligt, og fordi de tror, at man ved netop at gøre sin indsats og overholde sit lands love burde få et rimeligt middelklasseliv med en ok bolig, ok ferier, en ok bil og en ok sygesikring. Det er også dem, der passer deres børn og opdrager dem til at tage ansvar for sig selv og overholde loven. Og disse jævne folk, dem med vækkeurene, hader i stigende grad 'systemet'. De hader det, fordi de føler sig snydt.

De føler sig snydt, fordi systemet konstant piller folk ud, som det er 'synd for' og som der derfor skal kastes offentlige midler efter, selvom eller fordi de netop IKKE passer deres arbejde og/eller IKKE overholder loven. Jævne, pligtopfyldende folk undres eksempelvis, når utilpassede inviteres på luksusferier, når grove kriminelle får lov til at slå til igen og igen efter afsoning af meget korte straffe, eller når udlændinge, der voldtager og stjæler, ikke udvises. De er trætte af den påduttede multikulturalisme, som beviseligt fører til mere vold, flere tyverier, mere vandalisme og utryghed. De er frustrerede over at se folk, der gør velfærd til en livsstil uden at kassen nogensinde smækkes i. De forbløffes, når deres penge bruges til farceagtigt offentligt projektmageri, verdensfjern humanistisk forskning og absurd bureaukrati en masse.

Og mange af dem købte ikke teorierne om vort syndefald grundet hverken syreregn og skovdød, ressourcemangel eller katastrofal klimaforandring. Faktisk ser de slet ikke sig selv som syndere, men derimod snarere som nogen, der holdes for nar igen og igen af den herskende klasse.

Og hvem ser de så som den herskende klasse? Hvem eller hvad er det for et system de hader så meget? Det er staten, den velmenende græsrodsbevægelse, der blev til en institution, som derefter voksede sig stadigt større. Til sidst stor nok til at den sad på en stor del af økonomien i mange lande, regerede fra glitrende kontorpaladser og fortalte jævne folk, at de var syndere med udsigt til en frygtelig skæbne, der dog kunne undgås, hvis de betalte stadig mere i skat. Det er denne almægtige organisation, som nu i mange lande ikke alene kontrollerer vuggestuer, skoler, universiteter og medier, men også en enorm del af økonomien.

Men et er at være forundret, træt, frustreret eller forbløffet, og et andet er at være gal. Mange jævne folk er nu tydeligvis gale grundet den måde, de er blevet behandlet, når de har protesteret. Hillary Clinton kaldte eksempelvis Trumps støtter ”the basket of deplorables” og ”racist, sexist, homophobic, xenophobic, islamophobics”. Danskere, der protesterer imod islamisk masseindvandring, er tilsvarende kaldt racister, som om religion var en medfødt race snarere end et selvvalgt tankesæt. Danskere, der ikke ønsker at gøre velfærd til en livsstil er ligeledes blevet kaldt egoister, og faktisk er hele samfundsdebatten løbende blevet holdt nede af et låg af politisk korrekthed.

Men når man lægger låg på en gryde med kogende vand, eksploderer den let til sidst, og det er det, der er ved at ske nu. Det oprør, der nu udspiller sig i vesten, kaldes ofte af den politiske og akademiske elite nedsættende for 'populisme' eller af de mere venstreorienterede 'højrepopulisme'. Fy føj, tænker de. 

Nu er er ordet populisme egentlig ikke tænkt som nedsættende. Det betyder, ifølge Wikipedia, ”en politisk bevægelse forankret i det jævne folks verdensbillede”.  Og det er der en pointe i, så her er mit forslag til den herskende klasse: I stedet for at sige, at pøbelen er dum, racistisk, egoistisk, islamofobisk, populistisk eller hvad I ellers finder på, så prøv lige at sætte jer i deres sko. De har ikke brug for at blive opdraget bedre af jer. Det er ikke det, der er problemet. Problemet er, at I ikke lytter til jævne folk og at I slet ikke respekterer dem. Og det reagerer de nu på.

---

Lars Tvede er ingeniør, civiløkonom, serieiværksætter, finansmand og forfatter til 14 anmelderroste fagbøger. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Forrige artikel Søren J. Damm: Rotter og rejekællinger - DM i lokums-sprog på Borgen intensiveres Søren J. Damm: Rotter og rejekællinger - DM i lokums-sprog på Borgen intensiveres Næste artikel Flemming Chr. Nielsen: Idiotien og dadaismens læremester Flemming Chr. Nielsen: Idiotien og dadaismens læremester