Debat

LAU: 100 procent skat på store indkomster er arbejderfjendsk

REPLIK: Højere skatter på store indkomster medfører ikke mere retfærdig omfordeling af goderne, som Carl Valentin plæderer for i sin klumme i Altinget. Det vil have den helt modsatte effekt, skriver medlem af Liberal Alliances Ungdom, Andreas Ellegaard Bruhn.

Foto: Colourbox
Kirsten Ida Enemark
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Andreas Ellgaard Bruhn
Medlem, Liberal Alliances Ungdom

Efter at den franske ærkesocialist Jean-Luc Mélenchon i forbindelse med det franske valg har foreslået 100 procent skat af indkomster over 400.000 euro, har folketingskandidat for SF og tidligere formand for SFU, Carl Valentin, i et indlæg i lørdags budt dette forslag velkommen og foreslået 100 procent skat af indkomster over tre millioner kroner.

Dette forslag er ikke svært at tage afstand fra og skyde en masse polemik af på, men lad os i stedet se på de massive konsekvenser, et sådant forslag ville medføre. Ikke mindst for arbejderklassen, som jo må antages at være blandt andet dem, som Carl Valentin gerne vil hæve levestandarden for. 

Velkørende virksomheder skaber arbejdspladser
Først må antallet af personer med en indkomst over tre millioner kroner hellere på bordet. I 2015 var der 7.640 personer, der havde en indkomst over dette, ifølge Danmarks Statistik. Og det lyder muligvis ikke af meget, men blandt disse personer kan vi for eksempel sikkert finde Lego og Maersks direktører. Deres virksomheder skaber en indkomst og en levestandard for flere tusinde mennesker her i landet.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

At fratage dem utroligt mange muligheder for at øge deres ansattes levestandard ved at lade staten æde al indkomst over tre millioner vil derfor være direkte arbejderfjendsk.

Målet med forslaget må være at skabe øget omfordeling og en højere grad af såkaldt ”social retfærdighed”. Og det lyder da også ved første øjekast logisk, at jo flere skatteindtægter, jo mere omfordeling. Sådan forholder det sig bare ikke i virkeligheden. 

Danmark har for længst nået toppen af Laffer-kurven – og derfor vil højere skatter medføre færre indtægter for staten

Andreas Ellegaard Bruhn
Medlem, Liberal Alliances Ungdom

Det understøtter økonomisk videnskab og modeller som Laffer-kurven fortrinligt. Danmark har for længst nået toppen af Laffer-kurven – og derfor vil højere skatter medføre færre indtægter for staten, og dermed mindre omfordeling. 

Højere skatter medfører mindre omfordeling
Et eksempel på dette kunne være, da Socialdemokratiet og SF i 2011 tordnede frem med forslaget om en millionærskat. Et antal beregner viste her, at staten som følge af forslaget ville opleve et indtægtstab på mindst en halv milliard. Dette var et bevis på, at Danmark er på den anden side af toppen af Laffer-kurven. 

100 procent skat på indkomster over tre millioner vil dermed forværre det arbejdende folks levestandard, og der vil ikke blive flere penge at omfordele af, stik modsat intentionen. Forslaget er dermed direkte arbejderfjendsk. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00