Debat

Ledere og analysebureau: Brug af data kan mindske frafald på erhvervsskolerne

DEBAT: Allerede i dag er der mangel på faglærte, og det bliver værre i de kommende år. En vigtig del af løsningen er at fastholde de unge, der vælger erhvervsuddannelserne til – og det kan øget brug af data hjælpe med, skriver Christina Laugesen og Rune Heiberg Hansen.

Erhvervsskolerne skal styrke brugen af data til at identificere områder, der kan understøtte frafaldsindsatser, skriver Christina Laugesen og Rune Heiberg Hansen. 
Erhvervsskolerne skal styrke brugen af data til at identificere områder, der kan understøtte frafaldsindsatser, skriver Christina Laugesen og Rune Heiberg Hansen. Foto: Colourbox
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Christina Laugesen og Rune Heiberg Hansen
Hhv. uddannelsespolitisk chefkonsulent hos Lederne og chef for Education & Employment hos DAMVAD Analytics

I dag er det kun omkring hver femte unge, der søger mod erhvervsuddannelserne efter grundskolen. For 20 år siden var det næsten hver tredje. Samtidig falder knap halvdelen af eleverne i dag fra deres erhvervsuddannelse, inden de bliver færdige. Konsekvensen er, at der ikke uddannes nok elektrikere, sosu-assistenter og andre erhvervsuddannede.

Det er et kæmpe problem for både skolerne og de ledere, der mangler faglært arbejdskraft. Men måske vigtigst af alt, så følger der med frafaldet en risiko for, at den enkelte går glip af vigtige muligheder i livet – og for mange unge kan frafaldet risikere at starte en negativ social spiral.

Det høje frafald på erhvervsuddannelserne er langtfra nyt, og gennem årene er der iværksat mange gode tiltag for at bekæmpe frafaldet. Problemet er bare, at de mange tiltag langtfra har knækket frafaldskurven. En analyse fra Lederne har vist, at nogle erhvervsskoler har et frafald på omkring 10 procent, mens andre skoler oplever frafald på op til 80 procent. Der er med andre ord behov for at gå nye veje. 

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Data kan vende frafaldskurven
Verden over er uddannelsesinstitutioner begyndt at udnytte mulighederne i kunstig intelligens, der kan hjælpe med at fange frafaldet, før det sker.

Det bør de danske erhvervsskoler også gøre. Skolerne er rige på data om både uddannelserne og eleverne, og på skolernes digitale læreplatforme efterlader eleverne løbende digitale fodaftryk og mønstrer i data, der kan vise, om der er risiko for, at eleven falder fra. En styrket datakultur udgør dermed et stærkt supplement til de mange indsatser til at mindske frafald, der allerede er i dag. Potentialet er stort, men opgaven er ikke nem.

Bedre brug af data handler både om at forudsige frafald og om at styrke en bredere datakultur og dataunderstøttet ledelse på skolerne.

Christina Laugesen og Rune Heiberg Hansen
Hhv. uddannelsespolitisk chefkonsulent hos Lederne og chef for Education & Employment hos DAMVAD Analytics

For bedre brug af data handler både om at forudsige frafald og om at styrke en bredere datakultur og dataunderstøttet ledelse på skolerne. I dag bruges data ofte til ekstern kontrol eller til ad hoc-analyser, mens det alt for sjældent bruges til at identificere områder, som skal forbedres eller til at understøtte valget af indsatser med viden om forventede effekter samt til løbende evaluering og justeringer af indsatser.

Ledelsesmæssig opmærksomhed på frafald
Data er aldrig en fuldkommen repræsentation af virkeligheden, og en vigtig del af en moden datakultur består i at kunne se begrænsninger og mulige udfordringer i data samt overveje etiske dilemmaer i brugen af data. Det centrale er altså ikke data i sig selv, men hvad fagfolk og ledelser bruger data til.

Afgørende er dog erkendelsen af, at vi kun kan bekæmpe frafald bredt, hvis vi aktivt måler og handler på data, og hvis vi bruger data til at fokusere og sætte ind de rette steder i tide.

Hvis vi for alvor skal gøre op med det høje frafald på erhvervsuddannelserne, er der altså behov for endnu større ledelsesmæssig opmærksomhed på frafaldsproblematikken. Det kan ske ved at skabe gode ungdomsuddannelsesmiljøer, der styrker de unges trivsel og faglige dannelse, og i særdeleshed gennem styrket brug af data til at forudse og forstå frafaldet, så vi griber de unge, før de falder fra. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christina Laugesen

Områdechef for ungdomsuddannelser, Danmarks Evalueringsinstitut
cand.scient.soc. (Aalborg Uni.)

Rune Heiberg Hansen

Konstitueret fakultetsdirektør, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, udviklings- og kommunikationschef ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2003)









0:000:00