Lederne i modsvar: Djøf-udlægning beror på bevidst misforståelse

Af Svend Askær
Formand, Lederne

Formand for Djøf Offentlig, Sara Vergo og formand for Offentlige Chefer, Djøf, Hanne Fugl Eskjær, skriver som reaktion på mit indlæg på Altinget, at jeg taler ”slemt ned til de offentlige chefer”.

Det kunne jeg ikke drømme om.

Den udlægning må derfor bero på en (bevidst) misforståelse.

Lad mig gentage mit synspunkt i al sin enkelhed. Jeg peger på, at det forhold, at ledere i den offentlige sektor typisk er organiseret i samme faglige organisation som deres medarbejdere, rummer en iboende risiko for, at offentlige ledere kan blive udfordret på deres loyalitetsforpligtelse over for deres arbejdsgivere, ligesom de kan mangle frihedsgrader i forhold til deres medarbejdere.  

Min kritik er altså på ingen måde rettet mod lederne.

Jeg har vanskeligt ved at se, hvordan en sådan vurdering af strukturerne i den danske aftalemodel på det offentlige kan udlægges til, at jeg underkender offentlige lederes integritet.

Svend Askær
Formand, Lederne

Jeg underkender ikke offentlige lederes integritet
Min kritik er derimod rettet mod den lidt problematiske danske model på det offentlige område, hvor lederne – til forskel fra lederne i den private sektor – ikke nyder en uafhængig position i aftalesystemet.

Jeg har vanskeligt ved at se, hvordan en sådan vurdering af strukturerne i den danske aftalemodel på det offentlige kan udlægges til, at jeg underkender offentlige lederes integritet.

Og afspejler det så et trist syn på den danske model som anført af Djøf? På ingen måde.

Omvendt deler jeg ønsket om yderligere analytisk viden på dette område.

Det er grunden til, at Lederne beklagede, at dette tema stort set blev ignoreret af Ledelseskommissionen. Det handler derimod om at videreudvikle modellen til glæde for først og fremmest lederne.  

Som formand for Lederne er jeg naturligvis optaget af at sikre lederne – også de offentlige ledere – de mest optimale rammer og vilkår for at udøve god ledelse.

Og det mener jeg ikke, offentlige ledere har under de nuværende rammer. Blot et eksempel.

Hvorfor må lederne for eksempel ikke forhandle deres egne løn- og arbejdsvilkår med deres arbejdsgiver?

Det kan og må offentlige ledere i Sverige, så hvorfor ikke også herhjemme?