Debat

Lederne: Virksomhedernes behov skal altid stå centralt for jobcentrene

DEBAT: Erhvervslivets behov for at kunne rekruttere kvalificerede medarbejdere bør være et mål for jobcentrene. Derfor er det klogt, at beskæftigelsesministeren har ændret mening og fastholdt det som et af de officielle beskæftigelsespolitiske mål, skriver Lederne.

Det skal være et centralt mål for jobcentrene, at virksomhederne kan rekruttere den nødvendige arbejdskraft, skriver Henrik Bach Mortensen.
Det skal være et centralt mål for jobcentrene, at virksomhederne kan rekruttere den nødvendige arbejdskraft, skriver Henrik Bach Mortensen.Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Henrik Bach Mortensen
Direktør i Ledernes Hovedorganisation

Det er jo en helt afgørende forudsætning for et velfungerende erhvervsliv og arbejdsmarked, at virksomhederne kan finde medarbejdere med de rigtige kompetencer.  

Henrik Bach Mortensen
Direktør i Ledernes Hovedorganisation

Man skal huske at anerkende, når ministre og politikere lytter til gode argumenter og beslutter sig for at ændre på tidligere beslutninger. Derfor fortjener beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard et let på hatten for de endelige beskæftigelsespolitiske mål for 2021, som han netop har meldt officielt ud til Beskæftigelsesrådet.

Her opstiller han fem overordnede mål for beskæftigelsesindsatsen i det kommende år, og mens de fire mål er de samme som i ministerens første udspil først på året, har han tilføjet et helt afgørende femte punkt.

Det slår nemlig fast, at det skal være et centralt mål for jobcentrene, at virksomhederne kan rekruttere den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Læs også

Lyt til virksomhederne behov
Ledernes Hovedorganisation bakker op om alle fem mål, men set fra vores side kunne målene for beskæftigelsesindsatsen groft sagt koges ned til to – nemlig at de ledige hurtigst muligt skal hjælpes i job, og at virksomhederne altid skal kunne finde den arbejdskraft, de har brug for.

Og derfor er vi naturligvis også meget tilfredse med, at virksomhedernes behov igen bliver en del af de officielle mål. Det burde der aldrig kunne opstå tvivl om.

Det er jo en helt afgørende forudsætning for et velfungerende erhvervsliv og arbejdsmarked, at virksomhederne kan finde medarbejdere med de rigtige kompetencer.

Og coronakrisen har blot gjort det endnu mere afgørende, at virksomhederne, også i en tid hvor mange virksomheder er nødt til at omstille sig markant, kan finde de rette folk til den nye virkelighed, der i mange tilfælde indebærer nye jobfunktioner end tidligere.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Henrik Bach Mortensen

Vicepræsident, Liberal International, formand, Tilsynsrådet, medstifter, Cepos, medlem, Lønstrukturkomiteen
cand.polit. (Københavns Uni. 1982), m.phil. (Cambridge. 1983)

0:000:00