Debat

L&F, DI og Dansk Energi: Sådan bør vi regulere fjernvarmesektoren

DEBAT: Der er politisk enighed om behovet for en ny økonomisk regulering af fjernvarmesektoren. Her er vores bud på en regulering, der sikrer grøn varme til konkurrencedygtige priser og tilgodeser både fjernvarmekunderne og selskabernes behov, skriver direktører i Landbrug og Fødevarer, Dansk Industri og Dansk Energi.

Større selskaber skal have skræddersyede aftaler i reguleringen på grund af deres kompleksitet, skriver Niels Peter Nørring, Troels Ranis og Kamilla Thingvad
Større selskaber skal have skræddersyede aftaler i reguleringen på grund af deres kompleksitet, skriver Niels Peter Nørring, Troels Ranis og Kamilla ThingvadFoto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Niels Peter Nørring, Troels Ranis og Kamilla Thingvad
Hhv. klimadirektør i Landbrug & Fødevarer, branchedirektør i Dansk Industri og markedsdirektør i Dansk Energi

Klimaindsatsen og den grønne omstilling stiller store krav til vores fremtidige energisystemer. Derfor skal reguleringen af de enkelte energisystemer moderniseres, så de kan leve op til både klima- og energipolitiske målsætninger, en øget markedsorientering, omkostningseffektivitet og forbrugerkrav. Det gælder også fjernvarmesektoren.

Sektoren er med rette populær. Branchen er leverandør af varme til mange danske husstande og virksomheder, og sektoren er også et afsæt for betydelig eksport af fjernvarmekomponenter.

Klimaaftalen fra juni 2020 indeholdt en tiltrængt modernisering af fjernvarmereguleringen, og sektoren har nu fået rammerne og de økonomiske incitamenter til at udnytte de mange grønne varmekilder og teknologiske muligheder i 2020.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Det, der nu mangler, er en modernisering af den økonomiske regulering, der har været uændret, stort set siden varmereguleringen blev indført efter oliekriserne i slutningen af 1970’erne.

Vi skal skelne mellem produktion og transport 
Vi vil gerne her give vores bud på en tidssvarende og sund økonomisk regulering, der kan fremme både den grønne omstilling, effektiviseringer og innovation i sektoren. Vores fælles indspil skal ses som en model, der netop tilgodeser både fjernvarmekundernes og fjernvarmesektorens behov.

Det er ingen hemmelighed, at fjernvarmen står over for et stigende konkurrencepres fra individuelle varmepumper, der udgør et grønt og prismæssigt mere og mere attraktivt tilbud.  

Af Niels Peter Nørring, Troels Ranis og Kamilla Thingvad
Hhv. klimadirektør i Landbrug & Fødevarer, branchedirektør i Dansk Industri og markedsdirektør i Dansk Energi

Det indebærer, at fjernvarmen skal have operationelle rammer for at komme i mål med den grønne omstilling, og at reguleringen tilfredsstiller kundernes behov for at få grøn varme og høj leveringssikkerhed til konkurrencedygtige priser.

Reguleringen bør skelne mellem produktion og transport af fjernvarme. Mange fjernvarmeselskaber køber allerede i dag store andele af varme fra eksterne leverandører som grønne kraftværker og affaldsforbrændinger. Fremover forventes fjernvarmeselskaber i endnu højere grad end i dag at købe varmen fra nye eksterne leverandører, for eksempel overskudsvarmeleverandører, Power-to-X-anlæg og geotermiselskaber.

Forsyningstilsynets rolle 
Ligesom i elsektoren er det derfor i udgangspunktet kun distributionen og transmission, det vil sige transporten af energi, der udgør monopolet. Derfor giver det ikke mening at betragte fjernvarmeproduktionen som en del af monopolet. Og derfor skal fjernvarmeproduktion heller ikke i udgangspunktet indgå i monopolreguleringen.

Det er dog klart, at Forsyningstilsynet skal have en rolle dér, hvor distribution og produktion er i samme koncern eller har samme ejere. I de situationer er det vigtigt, at Forsyningstilsynet kan føre tilsyn med, at varmekøbskontrakterne lever op til reglerne for markedsmæssighed.

Forsyningstilsynet vil naturligvis også have en vigtig rolle de steder, hvor produktion og distribution ikke foregår i adskilte selskaber. Her vil der være tale om ét samlet monopol, der vil skulle reguleres som et monopol.

For den del af selskabet, der er et monopol, mener vi, at der skal indføres en incitamentsbaseret monopolregulering, som kendes fra elsektoren. Men for de største selskaber skal det være en aftalebaseret regulering, hvor Forsyningstilsynet fastsætter rammen på baggrund af en dialog med selskabet.

De større selskaber er meget komplekse, og ofte hænger deres net sammen med andre selskabers. Det gør det svært for Forsyningstilsynet at fastsætte retvisende rammer uden en forudgående dialog og forhandling.

Dialogen mellem selskab og regulator skal sikre, at rammerne afspejler og rummer både grøn omstilling og selskabets kompleksitet. I andre lande har man god erfaring med den type aftalebaseret regulering af større selskaber.

For at hjælpe Forsyningstilsynet med at varetage kundeinteresserne foreslår vi – ligeledes inspireret af reguleringen i andre lande – at Forsyningstilsynet skal inddrage store varmekunder og deres repræsentanter såsom boligselskaber, virksomheder, storcentre og lignende i processen. Denne inddragelse skal sikre, at forbrugernes perspektiv og præferencer indgår i forhandlingerne.

Hård konkurrence 
Det er ingen hemmelighed, at fjernvarmen står over for et stigende konkurrencepres fra individuelle varmepumper, der udgør et grønt og prismæssigt mere og mere attraktivt tilbud.

Derfor mener vi også, at det er værd at holde øje med, om fjernvarmen bliver ved med at være et monopol. Vi opfordrer derfor til at overveje mulighederne for at lade fjernvarmeselskaberne blive fritaget fra monopolreguleringen, hvis de samtidig accepterer konkurrence udefra.

Som altid er det vigtigt, at der etableres en fornuftig overgang til en helt ny regulering, og det betyder også, at indgåede aftaler i branchen skal respekteres.

Vores fælles indspil til regeringen kan læses her, og vi ser frem til at drøfte det med regeringen og klimaaftalens parter.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Niels Peter Nørring

Klimadirektør, Klima & EU, Landbrug & Fødevarer
cand.agro., ph.d. (Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole)

Troels Ranis

Vicedirektør, Dansk Industri
cand.scient.adm. (Roskilde Uni. 1997)









0:000:00