L&F: Engagement giver indflydelse i EU

Af Annette Toft
Direktør for Landbrug & Fødevarer i Bruxelles

De to forskere Gert Tinggaard Svendsen og Urs Steiner Brandt efterlyser i et debatindlæg mere åbenhed om lobbyisme i EU og mere registrering af lobbyister. De fremhæver den amerikanske lovgivning, som kræver, at lobbyister registrerer sig.

Åbenhed, ja tak
Vi er i Landbrug & Fødevarer for åbenhed og registrering. Vi driver i al synlighed et kontor tæt ved parlamentsbygningen i Bruxelles, og vi bliver registreret i EU’s Transparency Register hver gang, vi går ind i parlamentsbygningen. Her taler vi med et bredt udsnit af politikere og har ikke indgået hemmelige alliancer med nogen.

Vi er åbne om vores lobbyvirksomhed og kan ikke se, at vi skulle have noget at skjule. Derfor ser vi også gerne en uafhængig anti-korruptionsenhed etableret og regler vedtaget, der belønner snarere end straffer whistleblowers, sådan som de to forskere foreslår. Vi har ikke nogen interesse i, at korruption og bestikkelse trives. I stedet skal det være argumenter og fakta, der påvirker beslutningerne i Bruxelles.

Jeg er klar over, at man kan udvide registreringen af lobbyister, som de to forskere foreslår, eksempelvis ved at indføre regler, om at alle lobby-aktiviteter skal afrapporteres af interessegrupper hvert halve år, og at dokumentationen om lobbyister og deres aktiviteter skal gøres frit tilgængelig på en hjemmeside. Men det vil næppe gøre den store forskel for Landbrug & Fødevarer som organisation.

Vi fortæller allerede i dag åbent om vores prioriteter (vores top fem hvert halve år) og giver ugentligt oplæg for skoleklasser, landbrugselever, politiske ungdomsorganisationer og lokale byrådsmedlemmer. 

Hvis en ændring af en lov har stor betydning for en lille gruppe, vil den gruppe naturligt satse massivt på at påvirke sagen politisk.

Annette Toft
Direktør for Landbrug & Fødevarer i Bruxelles

Sidste år havde vi mere end 700 besøgende. Vi fortæller løbende interesserede journalister om vores aktiviteter, og vi giver løbende input til specialestuderende, der laver opgaver om EU’s beslutningsproces.

Almindelige mennesker kommer til orde
De to forskere mener, at det er vanskeligt for de almene interesser at gøre deres indflydelse gældende i det nuværende system, hvor der er fri konkurrence mellem interessegrupper. 

Forskernes argument er, at producenterne typisk har koncentrerede fordele af en given regulering, som beskytter deres marked, hvorimod forbrugerne/skatteyderne har spredte fordele af frihandel, eksempelvis i form af lavere forbrugerpriser.

Når det gælder frihandel, behøver man blot se på de igangværende forhandlinger om TTIP mellem EU og USA for at finde et svar. 

I debatten om TTIP står forbrugerne i Europa så stærkt, at deres modstand mod GMO, hormonbehandlet kød og klorrensede kyllinger, lægger et betydeligt pres på forhandlerne. Det samme kan siges om den del af aftalen, der giver private virksomheder større muligheder for at sagsøge nationale regeringer.

Engagement giver indflydelse
Men det betyder ikke, at det altid er den brede befolknings interesser, der vejer tungest. Hverken i EU-systemet eller hjemme på Christiansborg. Hvis en ændring af en lov har stor betydning for en lille gruppe, vil den gruppe naturligt satse massivt på at påvirke sagen politisk.

Det gælder, uanset om det er pengestærke banker eller almindelige borgere, der rammes. Er man i tvivl, kan man kigge på patientorganisationerne, der har en stærk stemme både i EU og i den hjemlige debat.

Omvendt er der masser af sager, hvor mange såkaldte almindelige borgere bliver berørt perifert. Selvom sådanne lovændringer kan flytte store beløb sammenlagt, flytter det kun lidt på de enkelte familiers budget. Og så kan det ganske rigtigt knibe at mobilisere den store politiske lobbyindsats.

Men er det et problem, at de, som rammes hårdest, får mest at sige i en sag?

Det er og bliver en grundpræmis for demokratiet, at de som engagerer sig, får den største indflydelse. Og i EU-systemet skorter det ikke på engagement, hverken fra de 23 millioner landmænd, som er organiseret i den europæiske organisation COPA, fra forbrugere, grønne organisationer eller andre ”almindelige mennesker”.