L&F: Nye vandplaner skal have fat på alle presfaktorer – ikke kun kvælstof

Af Morten Høyer og Anders Panum Jensen
Hhv. direktør og viceområdedirektør for Landbrug & Fødevarer

I 2021 skal en ny generation af vandplaner træde i kraft. Hidtil har fokus i forhold til at sikre godt miljø i vores kystvande udelukkende været på reduktion af kvælstofudledning, primært fra landbruget, mens andre presfaktorer bliver overset.

Konsekvensen er, at der er områder i Danmark, hvor halvdelen af den gode landbrugsjord må braklægges. Samtidig kan andre presfaktorer end kvælstof forhindre, at vi når den gode tilstand for vandmiljøet.

Det må derfor stå øverst på vores nye miljøministers to-do-liste at sikre, at de nye vandplaner bliver uden absurde konsekvenser – og til gengæld med en reel miljøeffekt.

Vi skal se på alle relevante presfaktorer
Ifølge vandrammedirektivet skal indsatserne i hvert vandområde baseres på ”en vurdering af menneskelige aktiviteters indvirkning på overfladevandets og grundvandets tilstand”.

En sådan presfaktoranalyse er imidlertid aldrig lavet som grundlag for de nuværende vandplaner.

Vi er stærkt bekymrede for, at konsekvensen bliver unødvendigt store og ødelæggende restriktioner på landbruget i store dele af landet, samtidig med at miljømålene alligevel ikke nås.

Morten Høyer og Anders Panum Jensen
Hhv. direktør og vicedirektør for Landbrug & Fødevarer

I stedet fastslår vandplanerne blot, at det eneste, der skal til for at bringe kystvandene i god tilstand, er ”yderligere reduktion af kvælstoftilførslen”, uagtet at der er andet og mere end kvælstofudledning, der udfordrer vandmiljøet.

I 2017 gennemgik et uafhængigt, internationalt ekspertpanel det faglige grundlag bag vandplanerne og kom blandt andet frem til, at ”disse aspekter", det vil sige andre presfaktorer, fuldt ud fortjener inkludering i et holistisk syn på genoprettelse af god økologisk status”.

Der er altså ingen tvivl om, at vi skal se på alle relevante presfaktorer, vandområde for vandområde, hvis vi skal nå i mål.

Amerikanske ribbegople og den sortmundede kutling spreder sig
L&F (Landbrug & Fødevarer) har gjort opmærksom på problemet i årevis. I 2017 fik vi udarbejdet en analyse hos NIVA Danmark af betydningen af samtlige kendte presfaktorer ud fra tilgængelige data.

Analysen viser, at kvælstof kun udgør 30 procent af det samlede pres på miljøet i vores fjorde og kystvande. Mikroplast, fosforudledning, miljøfremmede stoffer, invasive arter og klimaforandringer er andre væsentlige presfaktorer.

Hertil kommer, at visse presfaktorer reelt har samme effekt som udledning af næringsstoffer.

Eksempelvis den amerikanske ribbegople og den sortmundede kutling, to arter, der ikke er hjemmehørende i Danmark. De spreder sig hurtigt, og begge lever af dyr, der spiser alger.

Når algerne således ikke længere bliver spist, så ser vi en algeopblomstring, ganske som ved store udledninger af næringsstoffer.

Ikke desto mindre satses der i vandplanerne ensidigt på at nå den gode miljøtilstand gennem voldsomme krav om yderligere reduktion af kvælstofudledningen fra landbruget.

Vi er stærkt bekymrede for, at konsekvensen bliver unødvendigt store og ødelæggende restriktioner på landbruget i store dele af landet, samtidig med at miljømålene alligevel ikke nås.

Kvælstof er ikke den eneste presfaktor
En analyse fra Københavns Universitet har vist, at i oplandet til Norsminde Fjord kan vandplanernes reduktionskrav kun honoreres ved at indstille produktionen på næsten halvdelen af den gode og dyrkningssikre landbrugsjord i oplandet. Dertil kommer en række begrænsninger på dyrkning af resten af landbrugsarealet.

Også andre områder er hårdt ramt af reduktionskrav, mange steder i et urealistisk omfang. I oplandet til Stege Nor på Møn skal for eksempel 100 procent af landbrugets kvælstofudledning fjernes!

Men selv hvis vi honorerer vandplanernes krav, når vi næppe den gode økologiske tilstand. Fordi kvælstof ikke er den eneste presfaktor, nytter det ikke at målrette alt mod at rette op på dét punkt, når andre faktorer kan forhindre os i at nå i mål.

Her må miljøministeren sikre, at vi får vandplaner, der sætter ind mod alle presfaktorer og kan bringe os i mål, samtidig med at vi fortsat kan producere de sunde og bæredygtige fødevarer, som forbrugerne efterspørger.

Vi skal derfor med det samme have udarbejdet en analyse, der undersøger betydningen af samtlige presfaktorer.

Som nævnt udførte NIVA Danmark netop en sådan analyse i 2017, så metoden er klar, det er blot et spørgsmål om at opdatere med de nyeste data.