Lidegaard om verden efter covid-19: Overvågningen er her for at blive

”Det kan du sgu godt skrive. Det er ikke nogen velbevaret hemmelighed: Interviewet fandt sted fra sottesengen.” Bo Lidegaard har været på nippet til at aflyse vores interview. Han er ramt af covid-19. Regner han med; han er ikke blevet testet. Men han er ved at komme sig, så nu gør vi det alligevel. 

Resten af verden er på den anden side bestemt ikke ved at komme sig. Smitten breder sig, folk dør i tusindvis, og verdensøkonomien er i frit fald. 

Undervejs er verdens akilleshæl blevet blottet: en ubeskyttet og hidtil upåagtet forbindelse mellem global sundhed og global økonomi. Med ét har vi opdaget, at et af de mest brugte politiske begreber – globalisering – ikke bare er et glat systemord, men rå virkelighed. Et konkret netværk, der knytter det ene menneske sammen med det andet, kloden rundt – oprindeligt skabt for at forøge pengenes og produkternes cirkulation og dermed alles velstand. Nu også afsløret som en infrastruktur for dødbringende mikroorganismer, der bruger mennesket som instrument for deres egen overlevelse.  

Fra et kinesisk fiskemarked i en by, de færreste kendte navnet på, inden alt det her skete, til et sted derude i Karantæne-Danmark, hvor 62-årige Bo Lidegaard sidder i sin sygeseng.  

Eller sotteseng, som han kalder det og afslører sin baggrund som historiker med et utal bøger om det Danmark, der nu ligger hen som spøgelsesbyernes land.  

I dag er den tidligere topembedsmand og forhenværende chefredaktør for Dagbladet Politiken managing director i Macro Advisory Partners, der arbejder med politiske analyser og samfundstrends. Af samme årsag havde covid-19 været på hans radar i et stykke tid; alligevel blev han overrasket over konsekvenserne, da de første ramte.  

Den naive forestilling, som vi både nationalt i Danmark og videre ud i Europa har haft om, at markedet er neutralt, at teknologien er neutral, at handel er neutralt, og alt det er til alles bedste – den tro er forsvundet.

Bo Lidegaard

”Jeg var på min sidste professionelle rejse for 14 dage siden. Men der var jeg jo helt klar over, at det her var alvor. Vi har, siden det startede i Kina, vidst, at det havde et meget stort potentiale. Men som det jo tit er, kan man se konturerne af noget tidligt, som man godt kan forstå, bliver vældigt stort, men der er et stykke vej derfra og til at forudse præcist, hvordan det lander, og hvad det kommer til at betyde.”  

Det er derfor, jeg har ringet til Bo Lidegaard. For at prøve at tegne et foreløbigt kort over en forandret politisk virkelighed. For når vi en dag bliver lukket ud af karantænen, bliver det ikke til den samme verden som den, vi forlod. Nostalgien er den første illusion, der må splintres.  

”Verden kommer ikke til at vende tilbage til, sådan som den var før jul. Sådan fungerer historien ikke. Når store rystelser går gennem verden, så fører det til nye udviklinger, og vi går nye steder hen. Vi kommer aldrig tilbage til det, der var,” konstaterer Lidegaard.