Ligestillingen halter i de danske ulandsorganisationer

KAMPDAG: 75 procent af topposterne i de danske ulandsorganisationer er besat af mænd. Også på Altinget: udvikling er langt de fleste kilder mænd.

Ngo'erne kan styrke arbejdsmiljøet, hvis man får flere kvinder ind på topposter i sektoren, mener Kvinfo-direktør Henriette Laursen.
Ngo'erne kan styrke arbejdsmiljøet, hvis man får flere kvinder ind på topposter i sektoren, mener Kvinfo-direktør Henriette Laursen.Foto: Ritzau Scanpix
Rasmus Dahl Løppenthin

Mænd sidder tungt på topposterne i de danske ulandsorganisationer. Det viser en optælling, Altinget har foretaget i forbindelse med Kvindernes Internationale Kampdag 8. marts.

Altinget har set på øverste daglige leder (typisk generalsekretær) og forpersoner i de 15 ngo'er, som har en partnerskabsaftale med Danida samt brancheforeningen Globalt Fokus.

Det giver i alt 32 topposter. Optællingen viser, at 24 af de positioner besiddes af mænd. Det svarer til en andel på 75 procent.

"Det afspejler jo resten af samfundet, hvor mænd i meget stor udstrækning sidder på de mest magtfulde poster," siger Henriette Laursen, der er direktør i Kvinfo.

Vi har også noteret os de tal, og derfor har vi også nedsat en arbejdsgruppe for at blive klogere på, hvorfor så mange af topposterne i vores sektor bliver besat af mænd.

Rasmus Stuhr Jakobsen
Formand, Globalt Fokus

Hun mener, at vi stadigvæk hænger fast i nogle gamle strukturer, som fastholder mænd på de mest dominerende positioner i samfundet.

"Af historiske grunde har vi den opfattelse, at en leder skal være en mand. Og det gælder så også inden for ngo-sektoren," siger hun.

Ulandsorganisationerne har bemærket den manglende ligestilling på topposterne.

"Vi har også noteret os de tal, og derfor har vi også nedsat en arbejdsgruppe for at blive klogere på, hvorfor så mange af topposterne i vores sektor bliver besat af mænd," siger Rasmus Stuhr Jakobsen, der er formand for Globalt Fokus.

Kvinfo: Ligestilling kan styrke arbejdsmiljøet
Han peger samtidig på, at sektoren generelt har en overvægt af kvinder – ligesom de fleste mellemlederposter også besiddes af kvinder.

Dokumentation

Her er de 16 ulandsorganisationer i optællingen

Adra Danmark

Planbørnefonden

Care Danmark

Caritas Danmark

Danmission

Dansk Flygtningehjælp

Røde Kors i Danmark

Folkekirkens Nødhjælp

International Media Support

Mission Øst

Mellemfolkeligt Samvirke

Oxfam Ibis

Red Barnet

Sex og Samfund

WWF Verdensnaturfonden

Globalt Fokus


Altinget logoUdvikling
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget udvikling kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00