Lisbeth Knudsen: Angrebet på sandheden er en af vores store kriser

Præsident Joe Biden brugte ordene "sandhed", "fakta" og "løgne" ni gange i sin indsættelsestale onsdag for at fremhæve udfordringerne med disinformation og misinformation i vores demokratiske samtale.

Han betegnede det som et angreb på det grundlæggende i Amerikas demokrati og nationale karakter. Så kan man da ikke ønske sig det sagt tydeligere. For det er sådan, det er. Vores fælles demokratiske rum på de sociale medier bliver mere og mere forurenet.

”De seneste uger og måneder har lært os en smertefuld lektion. Der er sandhed, og der er løgne, løgne fortalt for magt og for profit. Og hver af os har en pligt og et ansvar som borgere, som amerikanere og især som ledere, der har lovet at ære vores forfatning og beskytte vores nation, for at forsvare sandheden og besejre løgnen,” sagde han i talen.

Han placerede ligefrem angreb på sandheden som en af de ​​mange store kriser, USA skal håndtere, på linje med angreb på demokratiet, COVID-19, indkomstulighed, systematisk racisme og klimaændringer. Biden opfordrede til en afslutning på det, han kaldte en "kultur, hvor selve fakta manipuleres og løgnen endda fremstilles helt bevidst."

Rundt omkring i amerikanske medier og medierne andre steder i verden er der forventninger til et markant skifte fra Trump til Biden, når det gælder holdningen til medierne og kommunikationen fra Biden administrationen.

Ikke at Biden altid har haft det supernemt med medierne, men han har en klassisk holdning til mediernes demokratiske opgave. Han stempler ikke medierne som fjender af folket eller spredere af løgne og fake news, som Trump gjorde det.

Hvor er vi lige henne når journalister, der rapporterer fra USA’s kongres i et demokratisk oplyst land med dybe demokratiske traditioner, skal være iført beskyttelsesudstyr beregnet til dækning af begivenheder i Afghanistan? 

Lisbeth Knudsen

Forholdet mellem Donald Trump og medierne udviklede sig nærmest til en krig, hvor selv de store tv-stationer og hans egen foretrukne kanal Fox News til sidst slukkede for mikrofonen, når han blev ved med at påstå, at han var blevet frastjålet en valgsejr.

I det omfang der overhovedet blev holdt pressebriefinger for Det Hvide Hus’ pressekorps, så blev de også ofte til en krig pr. stedfortræder mellem de skiftende pressechefer og pressekorpset. Trumps egne pressemøder blev ofte helt surrealistiske forestillinger.

Trumps populistiske lancering af begrebet ”fake news” om de talrige historier i medierne, han ikke brød sig om, eller historierne der afslørede hans løgne eller stillede de kritiske spørgsmål til hans politik, har desværre givet medvind til opfattelsen blandt mange Trump-støtter af ligefrem foragt, mistillid og had til medierne.

Som chokerende eksempel ude på det helt ekstreme overdrev, er der gået billeder verden rundt fra stormen på Kongressen 6. januar, hvor to mænd poserer foran en dør til Kongressen.

Her har de tilsyneladende netop indridset et ”Murder the Media” i dørens træværk (se billedet nedenfor).

Mændene er ifølge flere kilder medlemmer af ”Proud Boys” en højreekstrem/højreradikal neofascistisk/nyfascistisk gruppe, som havde flere deltagere i angrebet på Kongressen.

Erin Scott/Reuters/Ritzau Scanpix

Nyhedsmedier, der rapporterede fra Washingtons gader og pladser 6. januar, blev truet og omringet af demonstranter. En video optaget af en Bloomberg News-reporter, viste ifølge New York Times en skare uden for bygningen, der rykkede frem mod et kamerateam og råbte, at demonstranterne skulle knuse alt udstyr.

En Buzzfeed News-reporter, delte et foto af en løkke, som gruppen af demonstrerende havde formet ud af et kamerakabel og hængt op fra et træ. Associated Press fik ligesom andre tv-stationer og nyhedsbureauer ødelagt og smadret deres udstyr.

Hvor er vi lige henne når journalister, der rapporterer fra USA’s kongres i et demokratisk oplyst land med dybe demokratiske traditioner, skal være iført beskyttelsesudstyr beregnet til dækning af begivenheder i Afghanistan? Og være udstyret med sikkerhedsvagter, fordi politiet heller ikke kunne beskytte den frie presse mod en flok rasende mennesker.

Budskabet om sandheden først i Bidens indsættelsestale er derfor mere end velkomment. Joe Bidens nye pressetalskvinde, Jen Psaki, har lagt flot fra land, hvis hun kan fastholde den tone.

”Det Hvide Hus forpligter sig til "sandhed og transparens" i sin kommunikation udadtil”, sagde hun på hendes første briefing natten til torsdag. "Da præsidenten bad mig om at påtage mig denne rolle, talte vi om vigtigheden af at bringe sandhed og transparens tilbage til briefinglokalet," tilføjede hun.

Psaki meldte også ud, at Det Hvide Hus vil genoptage regelmæssige coronabriefinger, og daglige pressebriefinger på alle hverdage, som det tidligere var kutyme inden Trump-administrationen.

Nye tider efter fire år i konstant krise. Hun undlod heller ikke at bemærke, at pressen og administrationen nok ikke altid ville være enige om, hvordan tingene skulle gøres, men at det var en del af realiteterne. Et godt signal om respekt for de forskellige roller i demokratiet.

Jen Psaki har også på sin aller første arbejdsdag i Det Hvide Hus vovet sig ud i et eksperiment på Twitter.

Der skriver hun sådan her: ”Det Hvide Hus er Folkets Hus, så jeg beder dig om at stille dine spørgsmål her til mig. Jeg svarer dig i en video i denne uge. Kan ikke vente med at høre fra dig!” Måske får hun nok at gøre hen ad vejen med den form for transparens, men så er det da ikke længere de professionelle medierne alene, der får lov til at spørge ind til præsidentens eller administrationens planer. Et godt forsøg.

Jeg skrev før, at Biden har klassisk og traditionelt syn på medierne. Det afspejler sig også i hans medieforbrug. Trump så One America News (OAN), Newsmax og Fox News og læste konservative websider.

Hans yndlings hadeobjekter var Washington Post og New York Times, som havde det med at faktatjekke hans taler og kommentarer og sætte kritisk lys på hans politiske projekt og uforudsigelighed.

Evan Osnos, skribent for The New Yorker og forfatter til bogen ​"Joe Biden: The Life, The Run, and What Matters Now", skriver om Bidens medieforbrug:

”Han stoler på medier som The New York Times, The Washington Post og The Wall Street Journal. Han læser The Economist og The New Yorker. Meget af det på tryk. Han stoler på Apple News som en hjælp til at få overblik over andre velrenommerede mediekilder og udvalgte klummeskribenter. Biden skulle efter sigende læse meget men se meget få tv-nyheder. Men det ændrer sig nok nu, hvor han er blevet præsident.

Hvordan kommer medierne til at dække den nye Biden-administration? Bliver Biden en ny mediestjerne, der fordrer journalisterne med "gode historier", der giver muligheder for ekspertudtalelser, analyser og gode debatter?

Kommer han til at levere Twitter-feed, der kan give næring til de næste nyheder? Det må vi vente med at få at se, men at Biden gerne vil sænke temperaturen og afmontere den konfliktoptrapning, som længe har præget USA, er der ikke tvivl om, og det giver mindre spænding og trafik på de sociale medier.

Ikke mindst interessant bliver det, hvordan medierne vil håndtere, at millioner af amerikanere stemte på en anden præsidentkandidat og for en anden politik.

I hvert fald ser det ud til, at Biden er optaget af at skabe en ny tilgang til medierne som et led i helingen af det delte USA. Spørgsmålet er så, om den ekstreme polarisering, der er sket af medierne i USA, vil ændre sig.

Vil tv-stationerne i USA ændre positioner efter Trumps afgang? Vil Fox News skrue ned for støtten til Trump og hans supportere, og vil CNN indtage en mere kritisk holdning til Joe Biden som præsident. Umiddelbart er der intet, der tyder på, at det kommer til at ske.

Her skriver Adam Epstein i webmediet Qvartz i en interessant analyse, at Fox ikke kan tåle at skifte kurs, hvis de vil beholde seertallene: ”Der vil ikke være en post-Trump-drejning på Fox News. Fox’s dækning af optøjerne 6. januar ved US Capitol-bygningen gav os et endeligt svar på dette spørgsmål. Nej, Fox ændrer sig ikke.”

Hvis noget ændrer sig, kunne det ske, at Fox News i konkurrencen med andre konservative medier bevæger sig endnu længere ind i sammensværgelsesteorierne i et forsøg på at genoplive det publikum, stationen mistede til andre konservative medier i løbet af de sidste par måneder, mener han.

I timerne og dagene efter stormen på Kongressen, har Fox’ studieværter, kommentatorer og gæster brugt meget af deres tid på at retfærdiggøre oprørernes vold og på at holde konspirationsteorier flydende uden nogen beviser, skriver han.

Fox gav bl.a. stemme til miskrediterede sammensværgelsesteorier, der var dukket op i højreekstreme sociale medier i timerne før. Både værter og gæster henviste til "rapporter" om, at Antifa - betegnelsen for en uorganiseret bevægelse af antifascistiske politiske aktivister - havde indlejret skjulte agenter for at tilskynde til oprøret.

I sandhed var mange af oprørerne velkendte højreekstremister, hvide nynazister og QAnon-konspirationsteoretikere, der ikke skjulte deres identitet.

Umiddelbart efter det amerikanske præsidentvalg i november twittede Trump sin misbilligelse med Fox News for at have kaldt staten Arizona til Joe Biden. Han foreslog, at hans tilhængere skifter deres loyalitet overfor Fox til de højreekstreme kanaler som Newsmax og OANN, som på det tidspunkt ikke havde kaldt Arizona eller dermed proklameret Trumps nederlag.

Fox News forbliver betydeligt mere populær end et af de andre netværk, men kløften lukkede i løbet af dele af november og december. Fox har siden genvundet en dominerende stilling i den konservative medieboble, til dels ved at vende tilbage til en pro-Trump medieholdning.

Her udestår også en opklaring af, hvor Donald Trump selv finder sit foretrukne medievalg efter afgangen fra Det Hvide Hus. For de færreste tror, at han holder sig uden for rampelyset.

-----

Lisbeth Knudsen er tværgående chefredaktør på Mandag Morgen/Altinget, formand for Demokratikommissionen og VL-grupperne samt forhenværende formand for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Det Kongelige Teater. Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.