Kommentar af 
Lisbeth Knudsen

Lisbeth Knudsen: Når højreekstremismen viser sit grimme fjæs

KOMMENTAR: Vi er et mere polariseret samfund end tidligere. Hvis vi vil bekæmpe den tendens, må vi identificere og tage hånd om de grupperinger og individer, som falder igennem i forhold til fællesskabet og ender i den ene eller anden form for ekstremisme.

Vi har brug for langt mere viden om de politiske, sociale og økonomiske forudsætninger, der skaber grobund for højreekstremismen i Danmark, skriver Lisbeth Knudsen.
Vi har brug for langt mere viden om de politiske, sociale og økonomiske forudsætninger, der skaber grobund for højreekstremismen i Danmark, skriver Lisbeth Knudsen.Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Lisbeth Knudsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Man tror jo faktisk ikke sine egne øjne, når vi i 2019 skal se den nazistiske jødestjerne genopstå på en parcelhuspostkasse i Silkeborg, eller når mere end 80 jødiske gravsten i Randers bliver skændet og overhældt med grøn maling på årsdagen for Krystalnatten i Nazityskland 9. november for 81 år siden.

På den nat i 1938 blev tusinder af jødiske butikker og ejendomme udsat for hærværk og plyndring. Synagoger blev ødelagt og jødiske gravpladser skændet. Næste morgen var gaderne overstrøet med glasskår – deraf navnet Krystalnatten. Aktionen kostede mange jøder livet. Derudover blev 25.000-30.000 afhentet i deres hjem af Gestapo og sendt til kz-lejre.

Partiet Stram Kurs og dets leder, Rasmus Paludan, der ellers påstår, at han ikke er antisemit, brugte samme mindedag for Krystalnatten forleden til at forsøge at sabotere en fredelig antinazistisk manifestation i det centrale København, hvor jødeudryddelserne og Krystalnatten i Tyskland blev mindet.

Mens Hanna Skop, der blev født i Darmstadt i 1932, fra talerstolen genkaldte sine minder om dagene omkring Krystalnatten og hendes og familiens flugt til Danmark, havde Rasmus Paludan under fuld politibeskyttelse foranstaltet en moddemonstration med bragende høj klassisk musik samme sted, så Hanna Skop dårligt kunne høres.

Fakta
Lisbeth Knudsen er tværgående chefredaktør på Mandag Morgen/Altinget og formand for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Det Kgl. Teater. 

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler. 

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Er vi kommet så meget på historisk afstand af Krystalnatten og er blevet så historieløse, at en ny generation på den ekstreme højrefløj uanfægtet kan flage sympati for Hitlers horrible politiske manifest i vores samfund, uden at vi går markant kraftigere til verbale modangreb? Har denne tilsyneladende lille gruppe af nordiske højreekstremister, der nu mistænkes for aktionen forleden, fået lov til i al for høj grad at gå under radaren i politisk tolerance, når de ikke hidtil har begået vold og hærværk? Vi har jo haft al opmærksomheden på de islamistiske ekstremistgrupperinger, som der bestemt også er grund til at holde øje med.

Jo, der har været opmærksomhed på højreekstremistiske bevægelser i Norden siden norske Anders Behring Breivik for nu otte år siden dræbte 77 personer på øen Utøya og i Oslo. Men er vi begyndt at slappe af igen med overvågning af disse grupper. Vi har i medierne betragtet dem som lidt løjerlige fænomener med meget lidt gennemslagskraft.

Men uanset hvilke religiøse grupper intolerancen, volden og hærværket går ud over, så bør det ikke være noget, som bliver en naturlig del af vores hverdag. Med forskernes gode råd skal vi ikke stirre os blinde på truslen fra militant islamisme, men fokusere mere bredt på alle former for politisk og religiøs ekstremisme som et samlet samfundsproblem.  

Lisbeth Knudsen

Hvis vi kigger på udviklingen siden 1990, så har vi blandt de højreekstremistiske grupperinger været forbi ikke så lidt af en kavalkade af højrenationale, politiske strømninger og bevægelser. Fra Den Nationalsocialistiske Bevægelse med Jonni Hansen i spidsen til højrenationale Stram Kurs med Rasmus Paludan i spidsen. Så var der Combat 18, en militant nynazistisk gruppe oprindeligt oprettet i Storbritannien. Tallet 18 refererer til bogstaverne A og H i Adolf Hitler og deres placering i alfabetet. Combat 18 har haft afdelinger i flere europæiske lande, heriblandt Danmark.

Så taber nationalsocialisterne terræn til de antimuslimske grupper som Stop Islamiseringen af Danmark. Senere bliver DDL stiftet i 2010 som en dansk underafdeling af English Defence League (EDL). DDL’s første leder blev efter en hærværksaktion imod en moské i Nakskov anholdt og sigtet efter racismeparagraffen. DDL gik reelt i opløsning i 2012.

Danmarks Nationale Front var allerede forinden kommet på banen i 2007 som en slags videreførelse af det tidligere Dansk Front. I 2011 kom Danskernes Parti med undertitlen ”moderne nationalister”. Partiet var blandt andet inspireret af tyske Nationaldemokratische Partei Deutschlands (NPD) og det græske parti Gyldent Daggry. I sommeren 2017 blev det parti nedlagt igen.

Soldiers of Odin er en oprindeligt finsk gruppe etableret i efteråret 2015 som følge af flygtningekrisen. SOO fremstillede sig selv som et borgerværn mod indvandringen. SOO oprettede afdelinger i en række europæiske lande samt USA og Canada. I Danmark blev det dog ikke en succes, og allerede i april 2016, efter mediernes afsløring af ledende medlemmers rockerforbindelser, højreekstreme baggrund og voldskriminalitet, meddelte SOO, at man lukkede den danske gruppe.

I 2017 kommer så Stram Kurs til live som et højreradikalt parti, der vil modarbejde og forbyde islam i Danmark. Partiet får mulighed for at stille op til valget men kommer ikke ind i Folketinget. Til gengæld får de så lov til af Folketingets præsidium nu at holde deres landsmøde eller Rigskongres i selveste Folketinget, fordi ingen andre steder kan politiet beskytte et ekstremt partis aktiviteter bedre end der. Det kan man da kalde politisk tolerance. Modkravet har været, at pressen til gengæld skal have adgang til mødet, der ellers ville have været lukket.

Når eksperterne ser på højreekstremisme og de islamistiske eller venstreekstremistiske varianter, så ser de ikke den store forskel omkring rekrutteringen til disse grupper, og det er virkelig interessant. Grupperingerne opstår ud af samme samfundsmæssige konflikter, fornemmelse af isolation og manglende lydhørhed, sociale problemer og international inspiration kolporteret over internettet og behovet for heltedyrkelse. Fælles psykosociale træk til andre typer ekstremister. Fælles er også, at de alle har været igennem en personlig radikaliseringsproces. Hvad kan vi så lære af det? At vi skal være langt skarpere på ikke at efterlade udsatte grupper i samfundet i social isolation, håbløshed og oplevelsen af at være udstødt og uden opmærksomhed fra samfundet.

Vi har jødiske synagoger og skoler under omfattende politibeskyttelse. Det er blevet en slags naturlig selvfølge efter mordene ved Krudttønden og synagogen i Krystalgade i København i 2015, at det skal være sådan. Rundtomkring i Europa lever antisemitismen, som den tilsyneladende også gør det herhjemme både i det skjulte og i uanstændige aktioner som forleden. Inspireret af nogle antidemokratiske, højreekstremistiske grupper med besynderlige navne som Den Nordiske Modstandsbevægelse og hang til at efterligne terminologien fra Hitlers rædselsregime.

I hvert fald den ene af de to varetægtsfængslede i sagen fra Randers kommer fra den gruppering, som ønsker sig vores nuværende demokratiske institutioner nedlagt og erstattet af en fælles nordisk nationalsocialistisk stat med en stærk leder. Den Nordiske Modstandsbevægelse har ifølge eksperterne måske 500 medlemmer tilsammen med hovedvægt på tilstedeværelsen i Sverige. Ikke mange, men nok til, at de nu har fået vores opmærksomhed.

Ifølge politiets årlige rapport om hadforbrydelser i Danmark, så var der 112 ud af 449 sager i 2018, som havde et religiøst udgangspunkt. For Islam udgør tallet 63 sager, for jøderne 26 sager og for kristne 14 sager. De øvrige trossamfund har ni sager. Det store antal hadforbrydelser i forbindelse med muslimer hænger også sammen med det langt større antal af muslimer i Danmark i forhold til jøderne, der formentlig nu kun tæller omkring 7.000 personer i dag.

Men uanset hvilke religiøse grupper intolerancen, volden og hærværket går ud over, så bør det ikke være noget, som bliver en naturlig del af vores hverdag. Med forskernes gode råd skal vi ikke stirre os blinde på truslen fra militant islamisme, men fokusere mere bredt på alle former for politisk og religiøs ekstremisme som et samlet samfundsproblem.

Vi har brug for langt mere viden om de politiske, sociale og økonomiske forudsætninger, der skaber grobund for højreekstremismen i Danmark. Højreekstremismen i Danmark er ifølge forskerne i den slags ideologisk splittet og udgør ikke én samlet fløj. Men hvor tilslutningen til disse grupperinger kommer fra, må der iværksættes konkrete analyser af. Ikke bare hvor mange de er, og hvad deres ideologiske udgangspunkt er, men hvorfor de er der.

Vi har en udvikling, der på mange områder gør os til et mere polariseret samfund end tidligere. Hvis vi vil bekæmpe den tendens, må vi identificere og tage hånd om de grupperinger og individer, som falder igennem i forhold til fællesskabet og ender i den ene eller anden form for ekstremisme.

-----

Lisbeth Knudsen er tværgående chefredaktør på Mandag Morgen/Altinget og formand for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Det Kgl. Teater. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lisbeth Knudsen

Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen, formand, Dansk Selskab for Virksomhedsledelse, Odense Symfoniorkester og Rønnow, Leth og Gori Arkitekter, Foreningen TjekDet og Demokratikommissionen, bestyrelsesleder, Niras
journalist (DJH 1975)

0:000:00