Kommentar af 
Lisbeth Knudsen

Lisbeth Knudsen om fritstillede politikere og sololøb: Vi har kun set begyndelsen

KOMMENTAR: Vi kommer til at se flere politikere, der kører sololøb og udfordrer partidisciplinen i fremtiden. Og det bliver ikke nemt at håndtere for de regeringsbærende partier med smalle parlamentariske grundlag.

Topstyrede partier med svag medlemsbasis får i fremtiden svært ved at håndtere de folketingsmedlemmer, der udfordrer partiets linje, skriver Lisbeth Knudsen.
Topstyrede partier med svag medlemsbasis får i fremtiden svært ved at håndtere de folketingsmedlemmer, der udfordrer partiets linje, skriver Lisbeth Knudsen.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Lisbeth Knudsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Grundloven siger det krystalklart. Et folketingsmedlem er alene bundet af sin egen overbevisning og ikke pligtig til at følge pålæg hverken fra eget parti eller egne vælgere.

På den baggrund er det interessant, om den nye politiske virkelighed med medlemssvage partier, med topstyrede politiske strategier spundet op med taktiske lanceringsplaner rent faktisk kommer til at udfordre partidisciplinen mere og mere.

I realiteten er der kun plads til få politiske rockstjerner i frontlinjen i medierne i dag, mens de øvrige folketingsmedlemmer henslæber meget tid i mørke. De må enten skille sig ud fra mængden ved at kritisere partilinjen eller ved at gå benhårdt ind i en enkeltsag med de store følelser, der kører i medierne, og som enten giver stor omtale lokalt eller kan bruges som afsæt til indkaldelse af en minister i samråd eller lignende. Så kan de i det mindste dokumentere, at de kæmper for valgkredsen, selv om der måske ikke kommer det store ud af det.

Kampen om opmærksomheden blandt folketingsmedlemmerne er benhård både mellem partierne og internt i partierne. Vejen til de gode poster og de gode ordførerskaber i partierne går i dag gennem flid, dygtighed og loyalitet frem for alt.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler. Du kan kommentere indlægget i bunden. Vi opfordrer til en konstruktiv og ordentlig tone i debatten.
Debatindlæg kan sendes til: [email protected]

Hvis Folketingets formand anser den nuværende situation med fritstillinger af folketingsmedlemmerne i trods alt ganske få sager for et problem, så har hun formentlig kun set begyndelsen.

Lisbeth Knudsen

I nogle partier falder dommen hårdt, hvis man skejer ud og erklærer at ville gå mod partilinjen. Så fjernes de gode ordførerskaber og de attraktive muligheder, og man ender i frostboksen i hvert fald for en periode, med mindre man da selv allerede sidder i toppen og kan tillade sig nogle politiske prøveballoner. Som i tilfældet den socialdemokratiske gruppeformand, Henrik Sass Larsen, der går stik imod partilinjen i en ny bog med udtalelserne med at afkriminalisere hashsalget.

Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, har forleden i et interview i Berlingske kaldt til kamp mod, at partierne i flere tilfælde fritstiller deres folketingsmedlemmer fra partilinjen, og hun kalder det ligefrem en parlamentarisk uskik. Den aktuelle baggrund for hendes udtalelser er en række sager, hvor flere partier har valgt at fritstille deres folketingsmedlemmer.

Det er i stigende omfang den enkelte politiker, vi giver vores stemme, og ikke partiet. Det er den enkelte politikers troværdighed, meninger og holdninger, vi tager stilling til, og ikke partiets.

Lisbeth Knudsen

Det handler om det såkaldte tildækningsforbud eller burkaforbud og et forbud mod omskæring af drenge. Kjærsgaard mener ikke, man skal skelne mellem etiske spørgsmål og andre spørgsmål. Det forholder sig efter hendes mening sådan, at man som folketingsmedlem er valgt ind på et partiprogram og meget ofte takket være partistemmer mere end personlige stemmer. Derfor mener hun, at loyaliteten over for partiet kommer i første række.

Partierne har forskellige traditioner omkring fritstilling af folketingsmedlemmer, særligt i etisk følsomme sager. Uanset praksis er det altid et emne, der giver anledning til store frustrationer i folketingsgrupperne, når loyaliteten brydes, og nogle får lov til at køre friløb under stor mediebevågenhed, med mindre der er tale om helt lokale forbehold, der kan klares i stilhed med en clearingaftale i forbindelse med afstemningen i folketingssalen.

Går man lidt dybere ind i problemstillingen, så er den mere kompleks. Vi har en situation med partier, der efterhånden har en temmelig svag medlemsbasis. Det er denne svage medlemsbasis, der opstiller folketingskandidaterne, men de er alle afhængige af at kunne slå igennem over for en meget bredere kreds af borgere ved at få opmærksomhed og fokus på deres meninger og aktiviteter. Og de er afhængige af at kunne opnå større gennemslagskraft end den partifælle, der måske er sideordnet opstillet til valget. Og opmærksomhed betyder for mange at skille sig ud eller gøre en forskel for ens lokalområde.

Samtidig er partierne blevet så topstyrede og taktiske i deres politikudvikling, at det kan være svært for folketingsmedlemmerne at se sig selv i de løsninger og politikker, der meldes ud. Og det er svært for partierne at tåle slinger i valsen, når taktikken skal udmøntes eller drejes 180 grader i forhold til tidligere.

Det lange tilløb til politiske kursskifter og politikudvikling via medlemsdebatter og principprogrammer sker ikke sådan hvert år, og partiledelserne betragter det ofte bag den pæne overflade som besværlige processer, der kan give nogle uhensigtsmæssige bindinger i forhold til det daglige arbejde. Det samme gælder, når et folketingsmedlem slår op i banen og ikke vil stemme for det, der kan have været en etisk svær beslutning, men er et led i en politisk aftale med andre partier.

Endelig er der nemlig den problemstilling, at regeringer i Danmark ofte har et så spinkelt parlamentarisk grundlag, at selv nogle få afhoppere på en politisk betændt sag kan skabe en krise. Og en ordfører på en bestemt sag, som har givet sit partis tilsagn om medvirken til en politisk aftale, mister totalt troværdighed, hvis stemmerne ikke kommer i hus.

Hvis Folketingets formand anser den nuværende situation med fritstillinger af folketingsmedlemmerne i trods alt ganske få sager for et problem, så har hun formentlig kun set begyndelsen. Kun fire procent af befolkningen er i dag medlem af et politisk parti. Kun fire procent sidder dermed med nøglen til at udpege kandidater til opstillingskredsene. Så partierne sidder stadig med nøglen til, at man kan blive folketingskandidat, men kandidaterne er nødt til at søge en større basis for et blive kendt og blive valgt. Det kræver, at man skiller sig ud som personlighed eller på nogle holdninger.

Topstyringen af strategien og politikken og tendensen til, at partierne mere bliver markedsføringskanaler end folkelige bevægelser, gør, at der let bliver en distance mellem ledelsen og de menige fodfolk, som ikke bryder sig om at ligne stemmekvæg. Det er i stigende omfang den enkelte politiker, vi giver vores stemme, og ikke partiet. Det er den enkelte politikers troværdighed, meninger og holdninger, vi tager stilling til, og ikke partiets. Derfor vil vi se flere sololøb i fremtiden. Og det bliver ikke nemt for de regeringsbærende partier med smalle parlamentariske grundlag at håndtere den situation.

-------------------

Lisbeth Knudsen er ansvarshavende chefredaktør og direktør for Mandag Morgen samt formand for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Det Kgl. Teater. Hun har været koncernchef for Berlingske Media og ansvarshavende chefredaktør for Berlingske. Før det var hun blandt andet nyhedsdirektør i DR. Hver anden fredag skriver hun en klumme i Altinget, som alene er udtryk for skribentens egne holdninger.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lisbeth Knudsen

Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen, formand, Dansk Selskab for Virksomhedsledelse, Odense Symfoniorkester og Rønnow, Leth og Gori Arkitekter, Foreningen TjekDet og Demokratikommissionen, bestyrelsesleder, Niras
journalist (DJH 1975)

0:000:00