Lisbeth Knudsens spådomme for 2021: Går vi ind i corona år 2?

Det plejer at være det klassiske ”God jul og godt nytår”, der præger fortrykte julekort og digitale hilsener ved et årsskifte i lidt forskellige variationer over samme tema. I år har næsten samtlige hilsener handlet om et farvel til et skræmmende, surrealistisk og skelsættende 2020 på grund af coronaen.

Meningen med dette indlæg er ikke at se tilbage på et år, vi gerne vil glemme, men at se frem til det år, der kommer. Vi siger velkommen til Joe Biden som amerikansk præsident med høje forventninger til, at USA igen vil tage ansvarligt lederskab i verden, og vi tager afsked med Angela Merkel som tysk forbundskansler og samlende politisk skikkelse i spidsen for Europa i en årrække.

I 2021 skal det vise sig, hvor hurtigt vi kan komme ud af pandemiens jerngreb om verdensøkonomien og af vores permanente, mentale alarmtilstand over for virussmitte. Et år, hvor det skal vise sig, om vi kan vende tilbage til en ny og bedre hverdag. Vil vaccinen være miraklet, vi ventede på, og symbolet på en videnskabelig mesterskabsbedrift på rekordtid, eller følger nye mutationer af virussen, som også lige skal bekæmpes, inden vi atter er frie? Vi kender ikke koden til 2021 endnu.

Her kommer nogle bud på 2021's udfordringer og pejlemærker:

A for Angela Merkel
Tysklands ledere har en vane med lang levetid. Konrad Adenauer ledede Vesttyskland i 14 år, Helmut Kohl i 16. Angela Merkel, der tiltrådte i november 2005, har bebudet, at hun stopper karrieren ved valget i efteråret 2021. I løbet af fire perioder som kansler, hvoraf hun har ledet tre store koalitioner mellem centrum-venstre og højre, har Merkel legemliggjort at være Europas krisechef nummer ét. Den rolige, men bestemte hånd på rattet. Udsigten til den politiske periode efter Merkel er foruroligende for mange tyskere og for mange intense følgere af europæisk politik.

A for arbejdsliv
Efter et års hjemmearbejde skal vi til at finde ud af, om vi skal vende tilbage til arbejdspladsen alle fem dage i ugen, eller om fremtidens kontorliv bliver langt mere fleksibelt. Virksomhedsledere skal til at genoverveje, hvordan deres virksomheder vil arbejde i en post-pandemi-verden, og hvad der giver de optimale vilkår for at holde på talentfulde medarbejdere. Ingen tvivl om, at coronaen har lært os, at arbejdet godt kan foregå på mere fleksible måder end tidligere, og endda mere effektive måder til mange slags møder, som vi tidligere rejste til.

I 2021 skal det vise sig, hvor hurtigt vi kan komme ud af pandemiens jerngreb om verdensøkonomien og af vores permanente, mentale alarmtilstand over for virussmitte. 

Lisbeth Knudsen

B for Brexit
Selv om Storbritannien officielt forlod EU 31. januar i 2020, så er 2021 året, hvor virkeligheden for Brexit for alvor vil synke ind. Selv med en handelsaftale på plads vil der være masser af usikkerhed og ting, som skal bringes til at fungere på nye mere besværlige måder. Den oprindelige økonomiske virkning af Brexit vil ikke være så gennemskuelig i en pandemiramt økonomi - men investeringsbeslutninger vil blive sat på hold og britisk baserede virksomheder, der er afhængige af friktionsfri handel, vil overveje at pakke deres business ned og flytte til kontinentet.

B for byliv
Pandemien vil ændre byerne og omforme dem på måder, der vil gøre bylivet mere bæredygtigt. Borgmestre fra hele verden har sat lanceringen af  "15-minutters byer" i centrum for deres genopretningsplaner. Hovedidéen er, at byboere bør have alt, hvad de har brug for (arbejde, barer, restauranter, butikker, skoler, sundhedspleje, fritid) inden for en 15-minutters radius - til fods eller på cykel - hjemmefra.

Lockdown-perioden udfordrede forestillingen om, at byerne skal opdeles i separate områder for arbejde og boligområder. I 2021 vil vi se pop-up-cykelstier og andre midlertidige infrastrukturændringer gennemført for at forbedre bylivet under pandemien.

D for datasikkerhed
Vi er blevet langt mere digitalt kompetente af tiden med coronaen og hjemmearbejdet. Men vi er også blevet mere bevidste om de risici, som misbrug af data og misinformation udgør for mennesker og samfundet som helhed. Med udbredt kommercialisering af alt fra ansigtsgenkendelse til stemmeteknologi vil vi som borgere komme til at presse både offentlige myndigheder og kommercielle aktører til at håndtere vores data mere ansvarligt.

D for detailhandel
Detailhandlen er hårdt ramt af coronaen. Mange mindre butikker er bukket under og kommer ikke til at åbne igen. 2020 blev året, der til gengæld fik e-handel til at eksplodere. Mange mindre detailhandlende har også kastet sig ud i netbutikker. Det kommer til at fortsætte i 2021 som supplement til de fysiske butikker.

Detailhandlen afventer med nervøsitet Amazons indtog på det danske marked, og vi handler i dag langt flere dagligvarer på nettet nu efter pandemien.

D for digitalisering
Særligt de små og mellemstore danske virksomheder halter bagefter med at få udnyttet det digitale potentiale. Genopbygningen efter coronakrisen skal ifølge regeringen være grøn og digital. Vi venter på at se regeringens digitale udspil, men det skulle komme i 2021. Microsoft har meldt ud, at virksomheden vil satse på at give danskerne et massiv digitalt kompetenceløft i de kommende år. Der er brug for at flere melder sig på den bane.

F for fjernundervisning
En af 2020's største udfordringer har været i perioder at flytte al undervisning til fjernundervisning. Klassefremmødet på skærmen svandt ind. Selv studerende, der mødte op til net-undervisningen, følte sig ofte isoleret. Undervisning er også den sociale kontekst, man indgår i.

I 2021 skal der findes nogle erfaringer med fjernundervisningen, som forhåbentlig kan bringe os videre. Blandede læringsformer – fysisk og digitalt – bliver fremtiden, så vi kan lige så godt vænne os til det.

F for fattigdom
Mens nogle få har draget fordel af pandemien, såsom onlinebutikker, software-leverandører, producenter af lægemidler og medicinske tjenester - har de fleste ikke gjort det. Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) anslår, at vi globalt mistede 590 millioner fuldtidsjob i sidste halvdel af 2020. Talrige hjælpepakker er blevet implementeret, men de er mange steder i verden helt utilstrækkelige, og fattigdommen stiger i alle lande. Med fyrre procent af verdens befolkning (3,3 milliarder mennesker), der lever under den internationale fattigdomsgrænse på 5,5 dollars om dagen, skønner Verdensbanken, at 150 millioner yderligere vil falde ned i ekstrem fattigdom i 2021. Fattigdom og ulighed vil føre til flere protester og oprør i 2021.

F for fest og brølende 20'ere
Efter et år med lockdowns vil folk gerne kompensere for den tabte tid og skynde sig til fester, middage, festivaler, shows, sport og rejser så hurtigt som muligt. År 2021 kan – hvis vaccinerne virker - godt komme til at blomstre, når vi når frem til sommer med fester, nærhed og optimisme, når vi kan smide mundbind og social distance. Spørgsmålet er bare, om det snarere bliver i 2022.

F for folkesundhed
Et positivt aspekt af pandemien er, at verden har indset behovet for offentlige sundhedssystemer af høj kvalitet og robusthed og bedre internationale varslingssystemer for smitsomme sygdomme. De uforudsete, enorme omkostninger ved pandemien har forårsaget en mangeårig gæld i mange lande. Ikke det bedste udgangspunkt for at bygge et mere robust sundhedsvæsen til fremtiden.

Der er ingen vaccine mod fattigdom, sult, klimaændringer eller ulighed. Pandemien har vist, at sundhed også er et spørgsmål om racemæssig retfærdighed og ulighed.

F for forebyggelse
Covid-19-pandemien har gjort det klart, at vores sundhed er uløseligt forbundet med større miljøspørgsmål. Øget befolkningstæthed, global rejseaktivitet, skovrydning, effektivt landbrug og smeltning af permafrosten har forstyrret dyrs levesteder og bragt dem i tættere kontakt med mennesker. Det har øget risikoen for hyppigere udbrud af zoonotiske sygdomme (sygdomme, som overføres naturligt fra dyr til menneske og omvendt) og dermed et større potentiale for en næste pandemi.

G for Grønnegaard-udvalg
Regeringens håndtering af coronakrisen bliver omdrejningspunkt for en stor undersøgelse udført af en uvildig ekspertgruppe anført af professor emeritus Jørgen Grønnegård Christensen. Værd er det at bide mærke i, at der er tale om en udredning. Der bliver således ikke tale om at placere et eventuelt ansvar for fejl. Gruppen skal både undersøge sundhedsvæsnets beredskab og de beslutninger, der lå til grund for nedlukningen af Danmark, da pandemien ramte Danmark i marts i år. Rapport fra gruppen ventes i årets første kvartal. Ekspertgruppen er nedsat af regeringen selv.

G for Granskningskommission
Et flertal i Folketinget har vedtaget nedsættelsen af den såkaldte granskningskommission, som skal undersøge sagen om den manglende lovhjemmel til at aflive alle mink og ikke mindst statsministerens rolle i den forbindelse. Kommissionen får ét år til sit arbejde, og det skal begynde i 2021. Blandt andet skal kommissionen belyse, om statsminister Mette Frederiksen har levet op til sin tilsynspligt over for regeringens ministre, og om regeringen har givet Folketinget korrekte oplysninger under hele forløbet. Granskningskommissionen er nedsat af Folketinget og ikke af regeringen.

H for hedebølger
Det sidste årti satte varmerekord, og i de sidste par måneder alene er der blevet sat nye varmerekorder rundt omkring på kloden. Ved århundredeskiftet kan hedebølger påvirke 75 procent af befolkningen på planeten og mere end 3,5 milliarder mennesker i 2070. Hedebølger vil ikke dramatisk rive tagene af bygninger, og hvad de efterlader i deres kølvand, kan ikke fotograferes eller udsendes på samme måde, som en orkan eller oversvømmelse. Men deres virkninger er ikke mindre skadelige.

I for Instrukskommission
Efter et lille års arbejde afleverede Instrukskommissionen kort før jul sin første delrapport om daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjbergs (V) instruks fra 2016 om at alle asylpar, hvor den ene var mindreårig, skulle adskilles. Instruksen var ifølge kommissionen uden lovhjemmel og i strid med Menneskerettighedskonventionens artikel otte og Børnekonventionen.

Et flertal i Folketinget har besluttet, at delberetningen nu skal gennemgås af uvildige advokater med henblik på at undersøge, om den kan danne basis for en rigsretssag mod Inger Støjberg. Kommissionens anden delrapport om embedsmændenes rolle i sagen ventes i første kvartal af 2021.