LLO kritiserer rapport fra udlejere: Boliger skal ikke være investeringer

INTERVIEW: Har vi glemt udlejernes perspektiv og vil det i sidste ende gå ud over lejerne? Nej, siger direktør for LLO. Problemet er, at investorerne har forventninger om alt for høje afkast ved ejendomsinvesteringer i forhold til andre investeringer.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Maria Neergaard Lorentsen

Udlejere stopper med at renovere, og over 100.000 boliger bliver til slum.

Flere rapporter fra danske udlejerorganisationer spår om lignende scenarier, hvis man fjerne eller ændrer den meget omtalte § 5, stk. 2, ifølge udlejerne.

Senest viser en rapport fra Danske Udlejere, at 94 procent af udlejerne ser ejendomme som en langtidsinvestering, og 88 procent svarer, at hvis man fjerner/ændrer § 5, stk. 2, vil de ikke længere istandsætte lejligheder i så høj grad.

Det betyder, at mindst 21.000 utidssvarende lejligheder og på sigt op til 125.000 boliger vil blive så nedslidte, at de bliver til slum.

Jeg har talt med direktør for Lejernes Landsorganisation Hovedstaden, Claus Højte, om udlejernes perspektiv.

Rapporterne spår, at en ændring eller afskaffelse af paragraffen i sidste vil gå ud over lejerne – altså jeres medlemmer – da lejlighederne ikke bliver istandsatte?

"Rapporten forholder sig slet ikke til huslejens størrelse i § 5, stk. 2-lejemål, som jo er det, den skal forholde sig til. Og så vil jeg sige – med al respekt for folk i Hinnerup, hvor der er adspurgt 400 respondenter om deres boligønsker – men Hinnerup kan altså ikke bruges som udtryk for landsdækkende tendenser. Jeg ser rapporten som indlæg i en debat, mere er det ikke. Man prøver at kamuflere en holdning til en undersøgelse."

Har man gennemtænkt konsekvensen for danske investorer og udlejere?

"Rapporten fra Boligministeriet fremlægger også formodninger om det (risiko for nedslidte boliger, red.). Men problemet er jo ikke bare, at kapitalfondene bruger paragraffen – det er også de danske investorers brug af den. For spørgsmålet, der bør stilles, er nærmere, hvilke moderniseringer der foretages. Ofte handler sager, der ryger i huslejenævnet, om eksempelvis en lejlighed med moderniseringer fra 2000, hvor man har lavet nyt bad eller køkken for at kunne lave en huslejesting jævnfør § 5, stk. 2. Samtidig er bygningens tag fra 1930, og varmen fiser ud. Og så er det jo ikke et spørgsmål om at modernisere boligmassen."

Dokumentation

Paragraf 5, stk. 2, i boligreguleringsloven

Paragraffen blev indført i 1996 for at give lejere en billigere husleje og udlejere incitament til at renovere og lave gennemgribende forbedringer af ældre ejendomme, så det lejedes værdi bliver væsentligt forøget. Paragraffen tillader, at udlejer ved genudlejning kan regulere og hæve huslejen markant efter forbedringer af boligen i forbindelse med fraflytning. Udlejeren kan nemlig flytte huslejen ud af den restriktive boligreguleringslov og over i lejeloven. Det betyder, at boligen kan udlejes efter det lejedes værdi, der er markant højere. Det indebærer også kapitalfonde, som kan tjene stort på at opkøbe og renovere ejendomme. 

Kampen om paragraffen

Udenlandske investorer såsom kapitalfonden Blackstone har de seneste år gjort deres indtræden på det danske boligmarked, hvilket har været med til starte debatten om en afskaffelse eller ændring af paragraffen. De danske ejendomsvirksomheder og pensionskasser ejer dog stadig størstedelen af ejendommene.

Danmark bliver betragtet som et godt boligmarked for investorer på grund af den politiske og økonomiske stabilitet og det lave renteniveau. Risikoen for danske boligejere kan dog være huslejestigninger, der kan føre til, at lejere ikke har råd til at betale huslejeniveauet i større danske byer. Forklaringen på prisstigningerne er dog ikke blot juridisk, men også strukturel, eftersom befolkningstilvæksten betyder, at der bliver flere om buddet i de store byer, hvor mange står i kø for at finde en bolig, hvilket kan presse prisen i vejret.

Den 29. oktober fremlagde boligminister Kaare Dybvad konklusionen af en rapport, en nedsat ekspertgruppe var kommet frem til. Rapporten undersøgte blandt andet udenlandske investorers indvirkning på markedet og fremlagde fire scenarier til at ændre paragraffen.


Altinget logoBy og Bolig
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget by og bolig kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her








0:000:00