Løkke bruger misvisende tal for Thornings milliardhul i statskassen
UNDERSKUD: Regeringen overtog ifølge Venstre et truende milliardunderskud fra Thorning-regeringen og måtte derfor begrænse de offentlige udgifter. Men det gik aldrig så galt, og Lars Løkke Rasmussen kritiseres nu for at vildlede og manipulere.
Kim Rosenkilde
RedaktørVenstre og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) giver i valgkampen et skævt indtryk af den økonomiske virkelighed, som man overtog fra den socialdemokratisk ledede regering i 2015.
Ud over at være et udtryk for den årlige balance mellem de offentlige indtægter og udgifter, så har den faktiske offentlige saldo også betydning i forhold til kravene i EU's finanspagt om at holde det årlige underskud på under 3 pct. af BNP.
Den danske finanspolitik lægges dog først og fremmest fast i forhold til den såkaldte strukturelle saldo, der ifølge budgetloven højst må udgøre 0,5 pct. af BNP.
Den strukturelle saldo er en beregningsmetode, hvor udsvingene i den årlige indtægter og konjunkturer er forsøgt 'neutraliseret' på baggrund af en række antagelser om blandt andet de forskellige indtægtskilders 'normalniveau'.
Det siger en række eksperter til Altinget.
Da Lars Løkke Rasmussen i sidste uge præsenterede Venstres velfærdsløfte, sagde han samtidig, at Venstre i 2015 overtog et "truende budgetunderskud" på 50 milliarder kroner fra den tidligere regering.
"Det er ikke retvisende, hvis man bliver ved med at kommunikere de 50 milliarder, som man skønnede i 2015," siger Niels Knigge, senioranalytiker hos tænketanken Kraka.
Der er en tendens til, at nye regeringer skal komme med en fortælling om, at de forudgående regeringer har været slemme og uansvarlige.
Mads Lundby Hansen
Cheføkonom i Cepos
Underskuddet på statsregnskabet i 2015 endte reelt på godt det halve, og i 2016 ramte bundlinjen tæt på 0.
"Når man står i 2019, bør man selvfølgelig kommunikere, hvad vi ved om tallene i 2019," siger Niels Knigge, der bakkes op af professor i statskundskab Jørgen Goul Andersen.
"Når vi kender regnskabstallene, så er det dem, man må bruge til at beskrive økonomien. Budgetter og prognoserne rammer ofte forbi og kan derfor være misvisende," siger Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet.
Løkke overtog sunde offentlige finanser
Udsigten til et stort milliardunderskud på de offentlige budgetter stod centralt, da Claus Hjort Frederiksen (V) som ny finansminister gennemførte et såkaldt kasseeftersyn kort tid efter valget i 2015.
Konklusionen var, at der manglede penge og nu var udsigt til, at både 2015 og 2016 ville ende med et underskud tæt på EU's grænser. Derfor skulle der strammes op på økonomien og holdes igen på det offentlige forbrug.
Det sagde Løkke om den økonomi, Venstre overtog
"Da vi overtog ansvaret i 2015, der overtog vi et årligt truende budgetunderskud på 50 milliarder kroner. 50 milliarder kroner."
"Derfor har vi holdt igen på de offentlige udgifter."
"Derfor strammede vi ydelserne. Integrationsydelsen. Kontanthjælpsloftet. 225-timers-reglen."
"Derfor indførte vi omprioriteringsbidrag på uddannelsessektoren og kultursektoren."
"Men nu er der ryddet op. Forårsrengøringen er overstået, og det giver handlefrihed."
Christiansborg
Embedsværk
