Løkkegaard: Socialdemokratiets nye EU-kurs er ren taktik

DEBAT: Mette Frederiksen (S) forsøger med en ny EU-kurs at kapre vælgere fra DF. Men den nye linje skaber frygt frem for løsninger og udfordrer Danmarks velstand og danskernes velfærd, mener Morten Løkkegaard (V).

Af Morten Løkkegaard (V)
Medlem af Europa-Parlamentet

Det kan måske for nogle virke som en tilforladelig analyse – ja, næsten som sund fornuft – når den socialdemokratiske leder, Mette Frederiksen, taler EU. Hvem kan være imod at sikre lønmodtagere ordentlige vilkår, forhindre skattesnyd og uhæmmet indvandring?

Men der er ingen grund til at lade sig dupere. Socialdemokratiets nye EU-kurs er et blændværk, som dækker over en række selvmodsigelser og – rent ud sagt – farlige afvigelser fra den linje, der ellers har været tradition for blandt de EU-ansvarlige partier i Danmark.

Senest i et interview bragt i Politiken 8. oktober udtrykker Mette Frederiksen en bekymrende EU-skepsis. Paradoksalt nok på et tidspunkt, hvor EU-opbakningen i Danmark aldrig har været større. EU har handlet i forhold til migrantspørgsmålet, og der bliver skabt vækst og arbejdspladser i hele EU, så 81 procent af danskerne nu mener, at Danmark entydigt har gavn af vores EU-medlemskab.

Og hvad er svaret fra S?

Et angreb på de økonomiske sammenhænge, som sikrer netop dette samarbejde – en socialliberal og markedsbaseret samfundsorden.

Frederiksen udfordrer med den nye S-linje fundamentet for Danmarks velstand: vores stærke eksport og en åben økonomi med adgang til EU's indre marked – og dermed for borgernes velfærd. Hun kalder ligefrem til kamp mod arbejdskraftens frie bevægelighed og foreslår en social pagt som det primære våben.

Frygt frem for løsninger
Den socialdemokratiske leder hævder at fokusere på almindelige menneskers behov, men virkeligheden er, at hun med den slags angreb er godt i gang med at skabe netop den form for frygt og utryghed, hun hævder at ville adressere.

Det sortsyn, som Frederiksen lægger for dagen, må stamme fra de mørkeste dage af finanskrisen, hvor det kunne være svært at se lyset for enden af tunnelen. I hvert fald stemmer hendes analyse slet ikke overens med den virkelighed, vi har i dag.

Der er nemlig gang i hjulene både i Danmark og i EU. De nyligt indgåede overenskomster har givet større lønstigninger til danskerne, end vi har set i det seneste årti. Virksomhederne brager af sted med ordrebøger, der skriger på mere arbejdskraft.

Situationen er jo den, at vi ifølge Danmarks Statistik har en arbejdsløshed på 4,4 procent (august 2017). Hele 37 procent af de danske virksomheder har måttet opgive at besætte ledige stillinger i år – særligt byggebranchen er hårdt ramt.

Hvordan kan man i den situation forsvare at male et kulsort billede – og give den fri bevægelighed skylden?

Fordele for alle
Det danske EU-medlemskab giver i det hele taget alle danskere store fordele. Både dem, som arbejder i eksportvirksomheder, dem, hvis lokalsamfund er rigere på grund af udvikling og vækst, og de virksomhedsejere, som har brug for kvalificerede medarbejdere.

Der er oven i købet sat tal på de fordele. I kroner og øre gør danske virksomheders adgang til EU’s indre marked Danmark 100 milliarder kroner rigere hvert år – penge, som bruges på velfærd. Samtidig betyder EU's indre marked hele 65.000 kroner ekstra at gøre godt med om året for en dansk gennemsnitsfamilie.

Danmarks eksport til EU-lande skaber grundlaget for hver femte arbejdende danskers job – ja, for over halvdelen af de beskæftigede i danske landbrug og i industrien. Faktisk viser internationale beregninger, at Danmark er det land i Europa, hvis gevinst af EU-medlemskabet per indbygger er størst!

Disse ubestridelige fakta fylder alt for lidt i den danske EU-debat – og især hos Socialdemokratiet med den nye linje.

Den nyopfundne DF-S-alliance hævder nemlig, at arbejdskraftens frie bevægelighed har medført et pres på lønmodtagernes rettigheder i Danmark. Men virkeligheden er, at langt størstedelen af de EU-borgere, der arbejder i Danmark, følger danske regler. De betaler fuld skat for det hårde arbejde, de udfører, består næsten udelukkende af folk i den erhvervsaktive alder og trækker dermed mindre på den velfærd, de også selv betaler ind til.

Andelen af beskæftigede EU-borgere i Danmark er højere end andelen for personer med dansk oprindelse, og de er koncentreret i brancher med mangel på arbejdskraft.

Så hvad er problemet? Og hvorfor den mistænkeliggørelse og stigmatisering fra Socialdemokratiet?

Ren taktik
Socialdemokratiets nye, taktiske EU-skepsis handler i bund og grund om at kapre frafaldne vælgere fra DF. Man peger på arbejdskraftens frie bevægelighed som et problem – og løsningen skulle så være at lukke af for arbejdstagere fra EU.

Jeg er enig i, at der er en række udfordringer i EU-samarbejdet. Kriminelle eller utryghedsskabende EU-borgere skal kunne sendes hjem, vi skal sikre rimelighed i forhold til velfærdsydelser til EU-borgere, og der skal styr på EU’s ydre grænse, hvis vi skal overveje at åbne vores egen. Her handler Venstre og regeringen.

Svaret er ikke, som Frederiksen foreslår, en eller anden forblommet traktatændring, der vil give EU-kompetencer på det sociale område. Det er lige akkurat det, den såkaldt sociale pagt vil indebære. Det er smutvejen til en social union.

Nej, i Danmark har vi brugt over 100 år på at opbygge den danske arbejdsmarkedsmodel, hvor det er arbejdsmarkedets parter selv, der fører pennen og sætter standarderne for løndannelsen og de generelle arbejdsvilkår. Det er et velfungerende system, som socialdemokraterne – uanset forsikringer om det modsatte – nu kommer til at underminere ved at give EU-Kommissionen kompetencer til at regulere.

Det vil Venstre ikke være med til. Den slags løses bedst nationalt.

Rimelighed og balance er svaret
I sommer fremlagde statsministeren en rimelighedspakke. Pakkens formål er blandt andet at stoppe urimelige træk på danske velfærdsydelser, sikre ordnede forhold på arbejdspladserne og lige vilkår for lige arbejde. Samt at stoppe misbrug af den fri bevægelighed.

Men – som statsministeren også har gjort meget klart – senest i sin tale ved Folketingets åbning i sidste uge: I Danmark skal der være plads til dem, der kan og vil bidrage til vores samfund. Og det gælder i høj grad også for arbejdsmarkedet.

I Venstre ønsker vi ikke at sætte danskernes velfærd over styr. Vi ønsker derimod at sikre, at danske virksomheder kan høste flest mulige frugter ved EU-samarbejdet – samtidig med, at vi sikrer rimelighed og balance.

Det gør vi bedst ved at fortsætte samarbejdet, hvor det rent faktisk er mest til gavn for danskerne.

Forrige artikel Politiformand: Vi er blevet skraldespand for andres svigt af psykisk syge Politiformand: Vi er blevet skraldespand for andres svigt af psykisk syge Næste artikel Vognmænd advarer kommuner: Social dumping rammer jer først Vognmænd advarer kommuner: Social dumping rammer jer først
Finansministeriets departementschef stopper

Finansministeriets departementschef stopper

EXIT: Martin Præstegaard fratræder sin stilling som departementschef i Finansministeriet. Han skal i stedet være viceadministrerende direktør og finansdirektør i ATP.