Download foto i høj opløsning
Født 1958, uddannet på Danmarks Journalisthøjskole 1990.
Journalist og politisk kommentator på Altinget : christiansborg.
Journalist på B.T.s Christiansborg-redaktion 1993-2002.
Udgav i 2002 bogen "Det frontale kultursammenstød".
Udgav i 2003 "Fyrsten - et portræt af Mogens Lykketoft," og i 2005 en politisk biografi om Marianne Jelved.
Løkkes oprør mangler politisk substans
ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen mangler en politisk mærkesag, og den tidligere Venstre-leders krav om et samarbejde over midten, stemmer ikke overens med hans egne politiske meritter.
Erik Holstein
Journalist og politisk kommentatorLars Løkke Rasmussen (V) udtrykker sig gerne yderst principielt, når han understreger behovet for et samarbejde over midten for at kunne gøre sig fri af det yderste højre. Men der synes at være en tydelig sammenhæng mellem den tidligere statsministers satsen på et bredt samarbejde – og hans egne snævre, taktiske interesser.
Ser man på VK-regeringerne fra 2001-11 baserede de sig på en hidtil uset blokpolitik. Finanslov efter finanslov blev afhandlet alene med Dansk Folkeparti, det samme blev den vigtige kommunalreform, som Løkke selv stod fadder til. Uden Løkke på nogen måde anfægtede blokpolitikken.
Men så pludselig – da valget i 2011 var tabt for Løkke - blev han interesseret i et samarbejde med Radikale. Så interesseret at han ifølge radikale kilder tilbød at gøre partiets daværende leder Margrethe Vestager (R) til statsminister.
En gang mere i manegen
Samme mønster gentog sig i 2019, hvor det allerede længe inden valget, stod klart, at Mette Frederiksen (S) ville vinde. Nu var en SV-regering det eneste saliggørende for landet, mente Løkke, med den argumentation, at han ikke kunne basere en regering på Nye Borgerlige og Stram Kurs.
Tanken om, at Radikale og DF kan støtte den samme regering, svarer til at forestille sig en regering med støtte fra både Liberal Alliance og Enhedslisten.
Da Mette Frederiksen helt forudsigeligt afslog tilbuddet, fik Løkke opfanget nogle midterstemmer – og med en solid fremgang fik han købt sig ekstra tid. Taktisk virkelig smart, men næppe hverken strategisk eller principielt.
Det er den idé, Løkke nu giver endnu en omgang i manegen med de interviews, han har givet i forbindelse med sin nye bog ”Om de fleste og det meste”. Nu er det ganske vist igen, Radikale der primært bejles til, men pointen er den samme.
Løkkes udtalelser er maksimalt ødelæggende for Venstre i en situation, hvor den nye leder Jakob Ellemann-Jensen netop har slået fast, at Venstre ikke satser på Radikale, men derimod på at samle hele den borgerlige blok. Men den tidligere Venstre-høvding er åbenlyst helt ligeglad og føler ikke, han skylder nogen noget. Snarere tværtimod.
Lars Løkke Rasmussens offensiv har dog adskillige problemer. Udover den manglende troværdighed i lyset af hans egen politiske historie, er Løkkes vej til magten ganske enkelt ikke farbar for Venstre.
Et vildspor
I sig selv er det ikke særlig sandsynligt, at Radikale kan holde til at pege på en Venstre-ledet regering, eftersom den radikale vælgerskare ligger på linje med Enhedslisten i værdipolitikken. Men selv hvis den forhindring blev overvundet, ville en sådan regering ikke kunne samle flertal.