Lynguide: Gode råd til at udvikle kommunens frivilligpolitik

PROCES: At udvikle en kommunes frivilligpolitik er et stort og vigtigt arbejde, som kræver samarbejde mellem mange parter. Her er en lynguide til, hvordan I kan facilitere processen og hvem, I bør inddrage.

Kommunale medarbejdere på tværs af forvaltninger er vigtige at inddrage, da de kender kommunens arbejdsgange, og dermed ved, hvad der konkret er muligt.<br>
Kommunale medarbejdere på tværs af forvaltninger er vigtige at inddrage, da de kender kommunens arbejdsgange, og dermed ved, hvad der konkret er muligt.
Foto: Colourbox
Sofie Kristine Nybo HenriksenJulie Hjerl Hansen

Når I som kommune skal udvikle en stærk frivilligpolitik, skal mange parter involveres. Det er derfor vigtigt, at I fra starten får skabt en god proces, og at det er de relevante parter, I inddrager.

Center for Frivilligt Socialt arbejde har lavet en udførlig guide til, hvordan kommuner bedst strikker processen omkring udviklingen af en frivilligpolitik sammen. Nedenfor giver vi dig en lyngennemgang.

Trin-for-trin guide til udvikling af frivilligpolitik:

  1. Få overblik over, hvad den overordnede idé er, hvem nøglepersonerne er og invitér dem til et møde, hvor de overordnede linjer for frivilligpolitikken drøftes.
  2. Etabler en styregruppe med repræsentanter fra både kommune og den frivillige verden og udpeg en projektleder, som skal sikre fremdrift, og at alle relevante parter bliver inddraget.
  3. Afhold det første stormøde, hvor frivillige og foreninger diskuterer de overordnede mål med politikken.
  4. Afhold undergruppemøder med foreninger, hvor fokus er på forskellige faggrupper - f.eks. ældre, sundhed eller andet.
  5. Ledere og medarbejdere i kommunen kan dernæst komme med deres input til politikken.
  6. Afhold et nyt stormøde. Fremlæg hér resultaterne fra undergruppemøderne, præsentér de overordnede linjer for den endelige politik, og lad deltagerne give konkret feedback.
  7. Sammenskriv et endeligt forslag til en frivilligpolitik.
  8. Send politikken til høring hos alle relevante parter.
  9. Justér politikken på baggrund af høringssvar.
  10. Send politikken til vedtagelse i det relevante udvalg og derefter i byrådet

Kilde: Center for Frivilligt Socialt arbejde


Hvem skal inddrages i processen?

Frivillige
Ved at inddrage frivillige så tidligt som muligt i processen, sikrer I, at relevante foreninger bliver hørt, og at der lægges det relevante fokus i frivilligpolitikken. Hvis der er et frivilligråd i kommunen, vil det også være relevant at inddrage.

Kommunale ledere og medarbejdere
Kommunale medarbejdere på tværs af forvaltninger er vigtige at inddrage, da de kender kommunens arbejdsgange, og dermed ved, hvad der konkret er muligt. Desuden er det de kommunale medarbejdere, der i praksis skal samarbejde med de frivillige om at implementere processen.


Byrådspolitikere
Frivilligpolitikken skal i sidste ende vedtages af kommunalbestyrelsen, og bør derfor også inddrages tidligt i processen.


Almindelige borgere
Det kan i nogle tilfælde være en god idé at inddrage almindelige borgere i processen. Det kan eksempelvis være ildsjæle eller personer, der er centralt placeret i lokalmiljøet.

 

Hvis du vil vide mere, kan du læse hele Center For Frivilligt Socialt Arbejdes udførlige guide til udarbejdelsen af en kommunes frivillig politik her: http://frivillighed.dk/guides/5-gode-raad-naar-i-udvikler-kommunens-frivilligpolitik

 

Dokumentation

Center for Frivilligt Socialt Arbejde

Som nationalt videnscenter på velfærdsområdet i Danmark bygger Center for Frivilligt Socialt Arbejde bro mellem viden og praksis på tværs af den frivillige sociale sektor.

Centret tilbyder rådgivning og kurser til foreninger, kommuner og offentlige institutioner og formidler aktuel viden om udvikling og tendenser på det frivillige område. Endelig løser centret konsulentopgaver som fx kompetenceudviklingsforløb, undersøgelser og analyser.

Du kan tilmelde dig centrets månedlige nyhedsbrev her 


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00