Måling: Danskerne vil have smartere byer

TEKNOLOGI: Der skal bruges flere skattekroner på intelligente teknologiske løsninger i byerne, mener et stort flertal af danskerne ifølge ny måling. 

LED-belysning, som automatisk kan regulere sit forbrug efter behov, er en af de smarte teknologiske løsninger, som danskerne gerne ser flere af i gaderne. 
LED-belysning, som automatisk kan regulere sit forbrug efter behov, er en af de smarte teknologiske løsninger, som danskerne gerne ser flere af i gaderne. Foto: Torben Ulrich Bøjstrup/Colourbox
Anne Justesen

77 procent af danskerne mener, at der bør investeres flere penge i intelligente teknologiske løsninger, som kan forbedre fremkommeligheden, nedbringe forureningen eller spare på energiforbruget i de danske byer.

Det viser en måling, som Megafon har foretaget for energiselskabet NRGi.

”De danske vækstkommuner står over for massiv befolkningsvækst, og det lægger pres på byernes infrastruktur, miljø, boligmarked og arealer, og derfor er der hårdt brug for smartere byløsninger,” siger Søren Sørensen, administrerende direktør hos energiselskabet NRGi, i en pressemeddelelse og fortsætter: 

”Undersøgelsen anerkender, at behovet ikke kun ses blandt fagfolk og eksperter, men at borgerne også efterspørger smartere løsninger.”

Der er mange eksempler på byer, som på papiret er smarte, men i praksis fungerer de ikke efter hensigten, fordi konteksten ikke er tænkt med.

Martin Brynskov
Lektor ved AU Smart Cities, Aarhus Universitet

Målingen viser, at 76 procent af danskerne ønsker selvregulerende LED-gadebelysning, mens 56 procent gerne vil have intelligent affaldssortering, og 23 procent ønsker gratis wifi i centrum af byerne.

Det er kun seks procent af de adspurgte, som ikke ser noget behov for intelligent teknologi.

Smarte byer skal fungere i praksis
De teknologiske løsninger skal gøre livet lettere i byerne. Danskerne peger ifølge NRGi selv på områder med miljøvenlige løsninger som de største fordele ved de smarte byer.

Men det er ikke altid, at de teknologiske løsninger gør byerne smartere:

”Teknologien giver mulighederne for smarte løsninger, men der er stor forskel på byer og deres behov, og det skal tænkes ind i løsningerne,” siger Martin Brynskov, lektor ved AU Smart Cities på Aarhus Universitet, og fortsætter:

Dokumentation

Om målingen

Undersøgelsen er foretaget af analyseinstituttet Megafon for energiselskabet NRGi. Der er foretaget interview med 1017 respondenter i alderen 18 år og derover i perioden 16. til 22. september 2015 som internetundersøgelse.

Er du enig eller uenig i, at vi som samfund bør investere flere skattekroner i intelligente teknologiske løsninger, der vil forbedre fremkommeligheden, nedbringe forurening eller spare på energiforbruget? 

  • Helt enig – 31 %
  • Overvejende enig – 46 %
  • Hverken enig eller uenig – 15 %
  • Overvejende uenig – 5 %
  • Helt uenig – 2 %
  • Ved ikke – 3 %

Hvilke af følgende intelligente løsninger i en smart by vil du helst have i din by? (der må max vælges 2)

  • LED belysning i gaderne, der skruer op og ned efter lysets behov – 76 %
  • Intelligent affaldssortering, der kan rumme mere affald og give automatisk besked, når der skal tømmes affaldsspande – 56 %
  • Gratis wifi i centrale dele af byerne – 23 %
  • Intelligente parkeringshuse, der automatisk parkerer din bil – 7 %
  • Jeg ser ikke noget behov for intelligent teknologi i min by – 6 %
  • Ved ikke – 3 %

Altinget logoEnergi og Forsyning
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget energi og forsyning kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00