Majbritt M. Nielsen: Folkesundhed er ikke et statsansvar

KOMMENTAR: Det er kærkomment med VLAK-regeringens varslede afgiftsænkninger, der kickstarter den nødvendige debat om hvem, der har ansvaret for, at unge og voksne er sunde og raske, skriver Majbritt M. Nielsen

Efter regeringen søndag aften indgik en aftale med De Radikale og Dansk Folkeparti om en erhvervspakke, der henholdsvis sænker og helt fjerner 65 forskellige afgifter og satser på afgifter, har debatten om hvem, der bærer ansvaret for danskernes sundhed, aktualiseret sig igen. I alt fjernes og sænkes afgifter for 720 millioner danske kroner.

Det er ikke kun den omstridte nøddeafgift, der nu aflives med en aftale, der i det store og hele vidner om god, borgerlig-liberal politik, men også en tillægsafgift på de populære alkoholsodavand fjernes med indgåelsen af den nye aftale. Ingen ved endnu, hvad priserne endeligt bliver, men indtil videre er en varslet prisstigning på slik og vin i hvert fald aflyst.

Det ærgrer Lægeforeningen, der forud for aftalens indgåelse foreslog, at staten skulle vedtage og håndhæve en nedre grænse for priserne på alkohol, så eksempelvis prisen på de populære alkoholsodavand ikke faldt så meget, at unge ville forøge deres forbrug af drikkene.

Det er kærkomment, at VLAK-regeringen fører en borgerlig politik. Med den kommer nemlig også debatten om hvem, der har ansvaret for, at unge og voksne er sunde og raske. De Radikale spiller den mindste rolle i vedtagelsen af erhvervspakken, som Kristian Thulesen-Dahl primært er den største aftalepartner i. Alliancen, eller ønsket om en solid sådan, mellem regeringen og DF har sjældent været mere tydelig end i disse dage, mens DF’s anden alliance med S træder i baggrunden for en stund.

For to uger siden meldte Alternativet og Socialdemokratiet ud, at de ønskede højere priser på cigaretter, da flere og flere unge begynder at ryge og flere lande, der er sammenlignelige med Danmark, allerede har adfærdsreguleret deres befolknings vaner ved hjælp af prisstigninger på cigaretter

Fælles for alkohol, slik og cigaretter er, at danskerne godt ved, det er usundt. Vi ved det godt. I 2001 blev det under AB-regeringen forbudt at reklamere for tobaksvarer og siden er priserne på alle former for tobak steget ad flere omgange. Både Sundhedsstyrelsen og organisationer herunder har i stedet varetaget oplysningsarbejde om risikoen ved druk, fedme og røg. Der findes næppe en nation, der er bedre bekendt med de sundhedsfarer, der knytter sig til dårlige livsstilsvalg så som overforbrug af alkohol, mad og især om hvor farligt det er at ryge.

Men der er forskel på at vejlede og oplyse i folkeoplysningens gode navn og på at adfærdsregulere ud fra en formynderisk agenda. For frihedselskere kan selve ordet ”adfærdsregulering” give feberrystelser, men det burde falde alle tungt for brystet, at oppositionen overhovedet mener, det er nødvendigt at intensivere indsatsen.

Der er en grund til, at danskerne kører over grænsen. Vi VIL have alkohol, men vi vil ikke betale overpris for det. Vi er bekendt med farerne ved at indtage alkohol og ved at spise tysk mælkechokolade, men vi tager stadig valget hver eneste dag. Det skal hverken regeringen eller oppositionen forholde sig videre kritisk til, så længe oplysningen om disse farer er varetaget sufficient og den indre fordeling af udgifter til sundhedsvæsnet ligeledes er håndteret.

Voksne mennesker, der kan orientere sig i virkeligheden og de tilbud om stimulanser, den indeholder, skal derfor ikke oplyses eller adfærdsreguleres yderligere. Derimod skal de røde kræfter affinde sig med, at livet leves forskelligt blandt danskerne. Hvem der dog kan og muligvis skal udsættes for yderligere adfærdsregulering er de danske unge, der begynder at ryge og drikke, når de voksne stimulanser byder sig til på kioskhylderne og viser sig i de brandingsamarbejder mellem alkoholproducenter og ungdommens imageleverandører, der stadig må reklameres for. De kan med fordel påvirkes af de kræfter, der bærer det fulde ansvar for dem og deres levned, nemlig deres forældre.

Hvor staten ikke skal blande sig i dens voksne borgeres private valg, skal forældrene nemlig med samme kraft blande sig i deres børns opdragelse og helbred. Det afspejler lettelsen og afskaffelsen af afgifter på stimulanser altså, hvilket selvfølgelig er glædeligt for dem, der har tiltro til voksne, oplyste valg og til forældrerollens indeholdte ansvar.

Det er derfor meget muligt, at alkoholsodavand nu falder i pris, men et derefter stigende forbrug afspejler kun fraværet af forældres formaninger eller det faktum, at unge voksne, der altså selv kan vælge efter deres 18-års fødselsdag, og modne voksne, fortsat og retteligt selv foretager deres livsvalg, desuagtet at de bor i et land, der må betegnes som veloplyst.

----------

Majbritt Maria Nielsen er jurastuderende og har arbejdet med juridisk formidling og lovgivning. Hun er tidligere kampagneleder for Liberal Alliance. Kommentaren er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Forrige artikel Aslan: Drop de smålige valgløfter om heksejagt på rygerne Aslan: Drop de smålige valgløfter om heksejagt på rygerne Næste artikel David Trads: Alternativets succes beror på dygtige politikere og klar politik David Trads: Alternativets succes beror på dygtige politikere og klar politik
Coronakrisen udskyder COP26-klimatopmødet

Coronakrisen udskyder COP26-klimatopmødet

UDSKUDT: Årets store FN-klimatopmøde, der skulle finde sted i den skotske by Glasgow til november, bliver udskudt til 2021 på grund af coronaudbruddet. Det oplyser den britiske regering onsdag aften.