Majbritt M. Nielsen: Modstanden mod peberspray ligner victim blaming

Kritiske, røde eskalationsrøster mener, at lovliggørelsen af peberspray vil anspore en voldsmand eller en indbrudstyv til at forberede sig lineært godt til mødet med en borger, der ønsker at beholde sin ejendom eller førlighed – men helt ærligt Enhedslisten; skal vi så også forbyde køkkenknive og hårspray?

Alt kan være et våben, hvis situationen kræver det. Mange kvinder, herunder mig selv, har for længst lært sig at bære et nøglebundt i en knyttet næve eller at medbringe en hårlak i rejsestørrelse i håndtasken, når vi går alene ud eller hjem om aftenen.

Skulle vi komme i den situation, at en fysisk overlegen person trænger sig ind på os og forsøger at fravriste os førligheden, ejerskabet over vores egen krop, ejendele eller i værste instans livet, så har vi en teoretisk mulighed for at forsvare os over for en person, der meget ofte er os fysisk overlegne fra naturens side, og som med sin adfærd ret fint cementerer, at hans offers velbefindende ikke rigtig interesserer ham i dét øjeblik.  

Hvis der var rimelighed til, så var voldelige kriminelle altid mere slappe end dem, de overfaldt. Men naturen er ubarmhjertig og mænd eller grupper af mennesker, er som oftest kvinder eller enlige borgere fysisk overlegne.

Mange kvinder, herunder mig selv, har for længst lært sig at bære et nøglebundt i en knyttet næve eller at medbringe en hårlak i rejsestørrelse i håndtasken, når vi går alene ud eller hjem om aftenen.

Majbritt M. Nielsen

At give de potentielle ofre en teoretisk mulighed for at forsvare sig, burde ikke gøre så ondt på oppositionen endda. Jeg forstår heller ikke argumentationen; de af os, der har følt os truet, i fare eller har et overfald eller en voldtægt i vores psykiske bagage, ryster altså lidt på hovedet af de kritikpunkter, eksempelvis Enhedslisten fremsætter.

Uanset om vores, nu lovlige, besiddelse af pebersprays udgør en egentlig eller falsk beskyttelse, så udgør de en følelse, man som tidligere eller potentielt offer ikke har for meget af i forvejen. Og lovliggørelsen viser en velvilje over for dem, der ved, at de til enhver tid vil tabe til et menneske, der fysisk er dem overlegne, men psykisk eksisterer på samme niveau som det glas pesto, man har glemt bagest i køleskabet.

De potentielle synsskader på volds- og voldtægtsmand græder jeg tørre tårer over.

Majbritt M. Nielsen

Hvis man som fredeligt menneske har brug for en peberspray, så er situationen eskaleret. At tro, at offeret kan anspore til forbrydelser, overfaldsmanden ikke selv besidder en parathed til i forvejen, er både en slatten holdning til menneskers behov for at (nød)værge for sig og minder for meget om victim blaming.

Jeg tror altså heller ikke på fortællingen om, at overfaldmænd tilpasser kraften af deres ugerning til den modstand, de påregner at møde fra deres ofre. Jeg har i hvert fald ikke hørt om interne overleveringer mellem kriminelle, der fører en fælles protokol over, hvem af danskerne, der har indkøbt en peberspray, eller hvem der skal tæskes mildere end andre. Jeg har heller ikke hørt om overfald, hvor voldsmanden kun slog, sparkede eller endda skød på sit offer i den udstrækning, de fandt det rimeligt og adækvat i situationen.

Til eksempel er det sjældent en rimelighedsbetragtning, der som sådan optager voldsmænd, der efterlader pensionister sønderlemmet efter et hjemmerøveri. Voldsmænd er jo ikke ridderlige figurer, der går efter at overfalde og krænke deres fysiske ligemænd – de går jo netop efter folk, der færdes alene, kvinder og ældre mennesker, der ikke har en jordisk chance for at gøre modstand.

De særligt udsatte får altså en chance for at forsvare sig på gaden, resten af os får endnu et redskab til opretholdelsen af hjemmets barrikader. Og jeg mener endnu et redskab.

For befinder vi os først i den situation, pebersprayen er født til at assistere os i, og er vi i vores eget hjem, så er der virkelig mange muligheder for at forsøge at passivisere ubudne gæster allerede. Køkkenskuffen, vinreolen eller håndvægtene – alt sammen noget, der i forvejen kan findes på lovlig vis i vores hjem, og som kan forrette langt værre skader end en peberspray, der blinder en indbrudstyv eller en voldtægtsmand kortvarigt eller med synsskader til følge. De potentielle synsskader på volds- og voldtægtsmand græder jeg tørre tårer over, må jeg indrømme. Og de er i øvrigt at foretrække, hvis det eksisterende alternativ er en udbener fra Global.

Derfor giver Enhedslistens kritik af lovliggørelsen af pebersprays i hjemmet heller ikke meget mening, når de mener, at den kriminelles bevidsthed om, at folk nu kan forsvare sig med peberspray, vil eskalere en i forvejen farlig situation. De af ofrene, der i momentet kan og tør gøre modstand, kan nemlig i forvejen gøre det efter de forhåndenværende køkkenknives princip.

----------

Majbritt Maria Nielsen har arbejdet med juridisk formidling og lovgivning. Hun er tidligere kampagneleder for Liberal Alliance. Kommentaren er alene udtryk for skribentens egen holdning.