Maria Gjerding om fredning: Jægerne må vise vilje til at opgive privilegier

Af Maria Reumert Gjerding
Præsident i Danmarks Naturfredningsforening

Jægernes formand Claus Lind Christensen er utilfreds med, at der i forbindelse med en fredning af Tempelkrog Nord i Lejre og Holbæk kommuner kan komme et jagtforbud i det naturgenoprettede område. 

I Tempelkrogen er der flokke med ynglende terner og klyder, fouragerende havørne, sjældne fugle som stylteløber, silkehejre, sølvhejre, hvidvinget terne og blåvinget and. Dem er der naturligvis ikke jagt på i dag, men der er jagt på de overvældende forekomster af gæs i området. 

Det, synes vi ud fra et generelt naturbeskyttelseshensyn, ikke er foreneligt med den viden, vi har fra blandt andre Dansk Ornitologisk Forening om, at jagt medfører omfattende forstyrrelser og en stærkt øget skyhed, som får rastende og ynglende fugle til også at flyve på lang afstand fra andre menneskelige aktiviteter.

Men jeg synes, at jægerformanden trods misforståelserne rejser en interessant debat. For naturdebatten i Danmark er ekstremt præget af, at vi hele tiden sætter vores egne interesser foran naturens. Og det kan direkte aflæses af naturens tilstand, hvor listen over truede arter bare vokser.

Jeg siger ikke, at de mange brugere af naturen, ikke elsker den. For det gør de, og jægerne er bestemt ingen undtagelse. Men jeg vil så inderligt bede om, at vi også alle sammen kigger indad og tager vores del af ansvaret for at få vendt naturens ufattelige nedtur. Og det kan vi kun gøre, hvis vi på nogle arealer er parate til at sætte vores egne behov i anden række og give naturen en uforbeholden og fuldstændig beskyttelse.

Jeg ved, at jægerforbundet med Claus Lind i spidsen er parate til at kæmpe benhårdt sammen med os i DN for en rig og mangfoldig natur.

Maria R. Gjerding
Præsident, Danmarks Naturfredningsforening

Et mikroskopisk indgreb i jagtretten
I dag har jægerne ret til jagt stort set overalt, og Danmark har relativt set et af Europas mest intense jagttryk, baseret på antal jægere per areal. Jagt er desuden stort set lovligt over alt uden for byerne. Kun ganske få steder er den ulovliggjort for eksempel gennem reservater eller fredninger. Vores forslag om, at der ikke skal være jagt i Tempelkrog Nord for at give de mange beskyttede fugle fred, er altså et mikroskopisk indgreb i jagtretten, og det har alene til formål at passe på en hårdt presset natur.

Og lad mig endelig gøre det helt klart: Jeg foreslår ikke, at jægerne skal afstå deres privilegium generelt, for naturbeskyttelse og jagt er i langt de fleste tilfælde ikke hinandens modsætninger. Men nogle steder må vi mennesker tilsidesætte vores egeninteresser for naturens skyld. 

Jeg ved, at jægerforbundet med Claus Lind i spidsen er parate til at kæmpe benhårdt sammen med os i DN for en rig og mangfoldig natur. Det blev blandt andet understreget at et indlæg her på Altinget for et par år siden, hvor han i klare vendinger krævede både handling fra politisk side, såvel som fra landbruget, når det gælder om at sikre den frygteligt pressede natur i agerlandet.

Vi er således helt enige om, at den dybe biodiversitetskrise skal tages særdeles alvorlig, og at den kræver, at vi alle yder en indsats. Mit argument er, at vi ikke kommer uden om at give naturen førsteprioritet i nogle få, men for arterne helt afgørende områder. At vi lige her afstår nogle af vores egeninteresser, nogle af vores privilegier. Det gælder ofte produktion, men det kan også gælde jagt. Tempelkrog er et eksempel på dette.