Maria R. Gjerding: En af vores legendariske dyrearter er uddød

KOMMENTAR: Uden at nogen tilsyneladende løfter et øjenbryn, har vi mistet 53 arter af bier. Det kalder på handling på Christiansborg, hvor vi skal sikre, at naturen får mere plads, og at landbruget ændrer dyrkningsmetoder, skriver Maria Gjerding.

Placeholder image
Kløverhumlebien (bombus lapidarius) er ikke set i Danmark de seneste 10 år.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Bestanden af vilde bier er faldet voldsomt. I verden og i Danmark. Det er en trussel mod hele vores levevis. For vi er dybt afhængige af bierne for at kunne dyrke vores afgrøder. Uden bestøvning kan mange planter ikke overleve, og vi mister både vigtig føde og vild natur. Hvorfor reagerer Christiansborg ikke?

Du vidste det sikkert ikke, men en af vores legendariske dyrearter er uddød. Havde det været kronhjorten eller den hvide svane, der var udryddet, ville det nok ikke have undgået vores opmærksomhed. Men det er gået stort set ubemærket hen, at den kæmpestore kløverhumlebi, der levede på vores rødkløver, ikke er set i Danmark i mere end 10 år. Det samme ser ud til at være sket for en anden af vores arter af vilde bier, nemlig tormentilhvepsebien.

Alt i alt har vi mistet 53 arter af bier, og mange af de resterende er truede. Derved er der tale om en dramatisk tilbagegang for vores bestøvere. Bestøvernes arbejde udgør hele grundlaget for vores produktion og forsyning af mad. Uden bestøvning er der ingen grøntsager, æbler, pærer, blommer og bær.

Derfor er det også rystende, at bierne forsvinder, uden at nogen tilsyneladende løfter et øjenbryn. Kigger vi til udlandet, er det anderledes. Her udarbejdes indsatsprogrammer og bevaringsstrategier, eksempelvis når en art af vilde bier er i så alvorlig tilbagegang, at den er truet af udryddelse.

Som reglerne er i dag, skal landmændene lade naturen blive græsset væk for at få landbrugsstøtte. Det giver ingen mening. Kravet skal vendes om: Hvis der ikke er blomster og dermed mad til bier og insekter, ryger støtten.

Maria R. Gjerding.

At der bliver færre blåhatjordbier, pragtbuksebier og klokkehumlebier, er en klar indikator på, at naturen har det elendigt, og mange af de blomster, der engang var så mangfoldigt til stede i vores landskab, findes efterhånden kun ganske få steder.

Når man bevæger sig gennem det danske landskab, er det enten domineret af gule og grønne marker, tætklippede græsplæner eller naturområder, der er så ’velplejede’ af græssende dyr, at blomsterne er væk, ganske enkelt fordi de er blevet spist af køer. Bierne mangler simpelthen mad. Men tilbagegangen for bestøverne skyldes også de insektgifte, der bruges i landbruget. For ingen, hverken bier eller sommerfugle, trives med et brusebad af insektgift.

Har man en have, kan man fjerne en bid græsplæne og i stedet så vilde, danske engblomster. Kommunerne kan holde op med at slå grøftekanter og i stedet lade blomsterne stå.

Maria R. Gjerding

Skal vi redde Danmarks bier, skal blomsterne tilbage i vores land. Det gode er, at vi alle kan gøre en indsats. Har man en have, kan man fjerne en bid græsplæne og i stedet så vilde, danske engblomster. Kommunerne kan holde op med at slå grøftekanter og i stedet lade blomsterne stå. I parker og på grønne arealer kan man erstatte den tætklippede græsplæne med en blomstereng, der kun skal slås få gange om året.

Og fra Christiansborg skal vi tage ansvaret på os og sikre, at naturen får mere plads, og at landbruget ændrer dyrkningsmetoder. Det skal være slut med sprøjtegifte og endeløse marker med fuldstændig ens foderafgrøder. Og vi skal af med de absurde regler, som går direkte imod vores biodiversitet.

Som reglerne er i dag, skal landmændene lade naturen blive græsset væk for at få landbrugsstøtte. Det giver ingen mening. Kravet skal vendes om: Hvis der ikke er blomster og dermed mad til bier og insekter, ryger støtten. Det vil skabe en balance mellem hensynet til landbruget og hensynet til naturen.

Alt dette skal vi gøre, fordi det må være åbenlyst for enhver, at tilbagegang for vores bestøvere er dødsens alvorligt for os alle sammen. Men vi skal også gøre det, fordi vores børn og børnebørn også skal have chancen for at opleve en natur med den orange jordbi, med strithårsbier og pragtbuksebier. Gør de ikke det, har vi svigtet og givet et land videre, der er blevet fattigere på den smukke, vilde natur, som vi har haft glæde af i generationer før os. Det kan vi ikke være bekendt.

------

Maria Reumert Gjerding er folketingsmedlem for Enhedslisten. Hun er ordfører for miljø, klima, landbrug, dyrevelfærd, grøn omstilling, familie og demokrati. Gjerding er desuden uddannet cand.scient. i miljøplanlægning og internationale udviklingsstudier fra RUC.

Omtalte personer

Maria Reumert Gjerding

Præsident, Danmark Naturfredningsforening
cand.scient i miljøplanlægning og internationale udviklingsstudier (RUC 2006)

    Politik har aldrig været vigtigere
    Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
    Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser