Maria R. Gjerding: Filsøs døde fisk kalder på politisk handling

Det var både et voldsomt og et trist syn, der forleden mødte os i medierne. Tusindvis af døde gedder, braser, aborrer, suder, ål og horker på en søbred i Vestjylland.

Ifølge forskerne skyldes det iltsvind. Efter regnen for en stund afløste det varme og tørre sommervejr, blev et organisk materiale skyllet gennem drænrørene omkring den naturgenoprettede Filsø, og i ét dødbringende pulsslag blev den spektakulære natur slået år tilbage.

Det må ærgre alle. Den store genskabte sø har givet Danmarks natur et betydeligt kvalitetsløft, og takket være Aage V. Jensen Naturfond har ørne, sandterner, skestorke og tusindvis af andre fugle fundet levesteder på den jyske vestkyst og bragt mange gæster til området. Målet er naturligvis nu at få Filsø på fode igen – så hurtigt som naturen tillader det.

Men billedet af de mange tons døde fisk på bredderne af Filsø er også et alvorligt wakeupcall.

For det er jo ikke kun i Filsø, der er fare på færde. Også i flere fjorde er der konstateret omfattende iltsvind, mens mange vandløb tørrede ud i sommer og ødelagde mange af de store indsatser, lystfiskerne har gjort for at få flere ørreder i åer og bække.

Det skal holdes op imod, at klimaforandringerne vil give os meget mere af det vejr, vi nu oplever. Sjaskvåde vintre og knastørre, drønhede somre. Det vil få stor betydning for os alle, og vi har i Danmarks Naturfredningsforening en klar forventning om, at Folketinget og regeringen svarer på de udfordringer med passende politiske initiativer. Det kan ske i forbindelse med efterårets politiske arbejde med en ny klimaplan, en ny vandløbslov og en ny regulering af landbruget.

Lad markerne ligge som græsmarker, vådområder, udyrkede ådale og våde enge.

Maria Gjerding
Præsident, Danmarks Naturfredningsforening

Vi foreslår, at politikerne tager fat i de løsninger, der giver os mest natur, miljø og økonomi for vores penge. Og det vil være at få lukket drænene ned mod en række vandløb, søer og fjorde. Lad markerne ligge som græsmarker, vådområder, udyrkede ådale og våde enge.

Om sommeren vil de sørge for, at der er vand i åløbet langt længere tid, end vi har set denne sommer med udtørrede vandløb og gispende ørreder i de sidste pytter af vand. De samme arealer vil forhindre livet i vandmiljøet i at blive udraderet i et enkelt hug af for eksempel organisk materiale, der i dag suser frit gennem drænrørene i oplandet til for eksempel Filsø. Og arealerne vil samtidig holde overskydende kvælstof og fosfor fra de dyrkede marker tilbage fra vandmiljøet.

Der er meget vundet ved således at gøre naturen til vores medspiller.

Når efterår og vinter kræver gummistøvlerne frem, vil de samme arealer nemlig kunne forsinke store mængder nedbør, så det ikke fosser ud i vandløbene og ned i byerne. De områder er simpelthen skabt til at fungere som store svampe, hvorimod de ofte ikke er meget bevendt som kornmarker.

Disse vådområder, ådale og våde enge kan selvfølgelig stadig bruges af landbruget til at høste græs eller bruges til afgræsning, og landmanden vil i de tørre somre nyde godt af, at han lod en lille del af sin jord fungere som vandparkeringsplads den forgangne vinter.

Regeringen har i sit regeringsgrundlag lovet at binde naturen i Danmark bedre sammen.

Jamen hvor meget bedre kan det da gøres, end ved at tage netop jorderne omkring søer, vandløb og åer og lade dem udgøre et naturligt grønt netværk, der skaber levesteder til både planter, dyr og fugle, holder på vandet i regnfulde perioder, slipper det langsomt i tørre perioder, suger kvælstof, fosfor og organisk materiale op fra den dyrkede jord?

Det er da at give skatteyderne smæk for skillingen.

Vi forventer politisk handling. Vi har set omfattende iltsvind i flere af de danske fjorde denne sommer, og vi har set tonsvis af døde fisk ved Filsø.

Naturens smertegrænse er nået, og hvis ikke Folketinget og regeringen nu handler, vil vi se meget mere af samme skuffe i årene fremover.

 ------

Maria Reumert Gjerding er præsident i Danmarks Naturfredningsforening. Hun er tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten, hvor hun var ordfører for blandt andet miljø, klima og grøn omstilling. Gjerding er desuden uddannet cand.scient. i miljøplanlægning og internationale udviklingsstudier fra RUC.