Maria R. Gjerding: Mens vi venter på regeringen - slip vildhestene løs!

Forleden lancerede Danmarks Naturfredningsforening og Verdensnaturfonden et biodiversitetsbarometer, der viste, at mangfoldigheden i plante- og dyreliv fortsat er under pres i Danmark.

Af regeringsgrundlaget fremgår det ellers, at regeringen vil ”prioritere indsatsen for at standse tilbagegangen i biodiversiteten og understøtte, at mere af Danmarks vigtige natur plejes, så der skabes bedre vilkår for truede dyre- og plantearter. Vi ønsker mere urørt skov og dyrerige naturparker i Danmark."

Ordene er bare ikke omsat til ført politik. Tværtimod har regeringen vedtaget en landbrugspakke og planlagt havbrugsudvidelser, der vil øge forureningen med kvælstof i vores sårbare havområder. De har slækket på beskyttelsen af vores kystnatur. Og senest har Esben Lunde meddelt, at han agter at ophæve beskyttelsen for omtrent 10 procent af Danmarks naturbeskyttede areal.

Hvis vi skal standse tilbagegangen for Danmarks natur og biodiversitet inden 2020, skal der helt andre tiltag til. Først og fremmest skal vi turde slippe naturen fri.

Senest har Esben Lunde meddelt, at han agter at ophæve beskyttelsen for omtrent 10 procent af Danmarks naturbeskyttede areal.

Maria Reumert Gjerding
MF, Alt.

1. Giv naturen sin egen zone
I den danske planlov opererer man med landzoner og byzoner. I byzoner er målet byudvikling. I landzoner er målet udvikling af produktive landbrug og skove. Præmissen er i begge tilfælde menneskelig udnyttelse af naturen. Ingen zoner har slet og ret til formål at give naturen plads. Det skal der ændres på.

Derfor vil Enhedslisten indføre en tredje slags zoner i planloven, nemlig naturzonerne. Mennesker skal selvfølgelig stadig kunne komme dér, men som gæster, ikke som forvaltere eller producenter. For hovedformålet med naturzonerne er at lade naturen passe sig selv, så den kan blive vild, selvforvaltende og mangfoldig. Også til havs udpeges naturzoner i form af marinenationalparker, hvor trawlfiskeri og råstofudvinding forbydes.

Vi skal i vores natur skabe plads til orkideer og andre vilde blomster, der giver liv til vilde bier og sommerfugle, eller til eksempelvis latterfrøen, der griner, når den kvækker.

Maria Reumert Gjerding

Naturzoner skal udgøre 17 procent af landarealet og 10 procent af hav- og kystområder i tråd med vores internationale forpligtelser. Derfor skal det blive obligatorisk for kommunerne at skabe mere natur i kommuneplanerne, hvor naturarealerne bindes sammen på tværs af kommuneskel. For et af de største problemer for naturen i Danmark er nemlig, at den er fortrængt til få, usammenhængende områder. Vores mest presserende opgave er at ændre dette billede.

2. Start med det statslige
Det danske fællesskab ejer i alt 200.000 hektar natur – det er faktisk fire gange Falsters areal! Disse områder, der f.eks. tæller Tisvilde Hegn i Nordsjælland, Mols Bjerge i Østjylland og Almindingen på Bornholm, er oplagte steder at starte, når vi vil vende den negative udvikling i dansk natur. De er jo allerede på offentlige hænder. Derfor vil der på disse arealer ikke være konflikter med lodsejere eller store omkostninger forbundet med at skabe bedre natur.

Derfor foreslår Enhedslisten, at de statslige naturområder med det samme gøres til naturzoner med vild, selvforvaltende natur. Disse statslige områder skal ikke passes og plejes af naturstyrelsens ansatte eller overgræsses af landbrugsdyr. I stedet skal de blive hjemsted for vildheste, bisoner og elge. Disse store græssere er vanvittig vigtige for at skabe de forhold, hvor en masse arter kan trives, bl.a. nogle af de mange arter, der er truede. Vi skal i vores natur skabe plads til orkideer og andre vilde blomster, der giver liv til vilde bier og sommerfugle, eller til eksempelvis latterfrøen, der griner, når den kvækker. Den frø er ikke blot Danmarks, men Europas største, og herhjemme så presset, at den kun findes på Bornholm.

3. Genopret alle naturtyper
Det er ikke nok at tage fat på offentlige arealer. Mange andre steder i Danmark er naturen så udpint, at den skal hjælpes på ret køl. Enhedslisten vil derfor iværksætte genopretningsplaner for hver enkelt af Danmarks naturtyper.

Til havs skal stenrev og muslingebanker genetableres. På overdrev, strandenge og i vores kystlandskaber vil vi have græssende dyr. På lavbundsarealer, der skal overgå til natur, skal det være slut med dræning og vandløbsvedligehold, så vandet atter kan løbe naturligt. Endelig vil vi udlægge 30 procent af al statsskov og 15 procent af skov i det hele taget til urørt skov inden 2020. Disse skove skal alene have til formål at fremme biodiversitet.

4. Gør bylivet vildere
At hjælpe den vilde natur på vej gavner mangfoldigheden i dyre- og planteliv – og så viser undersøgelser, at let adgang til natur øger menneskers livskvalitet og sundhed.

I Enhedslistens plan er natur derfor ikke bare noget, der hører til langt ude på landet. Vi vil også have den vilde natur ind i byerne, i parker skal døde træer have lov at blive liggende og på torve og havnearealer skal vilde blomster have lov at gro.

Sidst, men ikke mindst, vil vi indføre allemandsret i offentlige såvel som private skove, så alle mennesker i Danmark kan opleve og overnatte under trækronerne.

Og finansieringen? Den er der helt styr på. Vi vil, som tidligere beskrevet, hente en milliard kroner årligt til naturen ved at genindføre afgiften på lastbiltrafik. Desuden vil vi omprioritere en del af landdistriktsmidlerne til natur og skabe synergi med projekter fra Den Danske Naturfond.

Tilbage er kun at komme i gang!

-------------

Maria Reumert Gjerding er folketingsmedlem for Enhedslisten. Hun er ordfører for miljø, klima, landbrug, dyrevelfærd, grøn omstilling, familie og demokrati. Gjerding er desuden uddannet cand.scient. i miljøplanlægning og internationale udviklingsstudier fra RUC.