Analyse af 
Martin Breum

Martin Breum: USA's fokus på Grønland vil fortsætte efter Trump

ANALYSE: Præsident Donald Trump og udenrigsminister Michael Pompeo har drevet det amerikanske kursskifte i Arktis og gjort øget amerikansk tilstedeværelse i Grønland uundgåelig. Men der er ingen grund til at tro, at USA under Joe Biden vil skrue uret tilbage.

Joe Biden vil næppe være mere villig til at tillade kinesiske firmaer at investere i kritisk infrastruktur i Grønland og på Færøerne, end Donald Trump har været, skriver Martin Breum.
Joe Biden vil næppe være mere villig til at tillade kinesiske firmaer at investere i kritisk infrastruktur i Grønland og på Færøerne, end Donald Trump har været, skriver Martin Breum.Foto: Leah Millis/Reuters/Ritzau Scanpix

"Det er en ny dag for Amerika i Grønland. Genåbningen af det amerikanske konsulat i Nuuk genopfrisker den amerikansk tilstedeværelse, som har ligget i dvale alt for længe," sagde Mike Pompeo, den amerikanske udenrigsminister, under sit besøg i Danmark 22. juli.

Besøget understregede det, som vi allerede vidste: At USA's interesse for Grønland er vokset til et niveau, hvor status quo i Grønland ikke længere er mulig.

Det lærte vi, da Donald Trump i august 2019 bekræftede, at man i Det Hvide Hus i nogen tid havde overvejet at købe Grønland af den danske regering – "en stor ejendomshandel", som Trump kaldte transaktionen.

I en stund var vi vidne til det, som statsminister Mette Frederiksen (S) kaldte en absurd diskussion, men budskabet var umiskendeligt: USA ønsker en fornyet rolle i Grønland. 

Fakta
Martin Breum er journalist. Han skriver om Arktis blandt andet for Weekendavisen, Sermitsiaq (Grønland), EUobserver.com (Bruxelles) og ArcticToday.com (USA). Hans seneste bog, 'Hvis Grønland river sig løs', udkom i 2018.

Det centrale spørgsmål efter Pompeos besøg må derfor være, om denne genopblussede amerikanske interesse for Grønland – og Færøerne ikke at forglemme – alene er et produkt af Trump-administrationens verdenssyn, eller om USA vil fortsætte med at udvide sin politiske, økonomiske og militære tilstedeværelse i Grønland og på Færøerne, selvom Donald Trump taber præsidentvalget til november.

Svaret vil påvirke hele kongeriget.

Trump sendte med sine købstanker i august 2019 – bevidst eller ubevidst – et signal om dybden af den amerikanske interesse for Grønland, og Michael Pompeo arbejder nu aktivt videre derfra.

Martin Breum

Pompeos kampagne
Tre markante begivenheder fra den hastige udvikling i de seneste to år illustrerer, hvordan Donald Trump og især Mike Pompeo har sat sig i spidsen for en vidtrækkende omkalfatring af USA's tilgang til Arktis og dermed til Grønland og Færøerne og i sidste ende Danmark.

Det mest spektakulære fænomen er naturligvis uden sidestykke Donald Trumps melding fra august 2019 om et muligt opkøb af Grønland. Det blev som bekendt prompte afvist af Mette Frederiksen og formanden for Naalakkersuisut, Kim Kielsen.

Det viste sig dog hurtigt, at ideen om et køb af Grønland havde en vis klangbund i Washington: Trump var ikke uden opbakning i USA's politiske miljø, og vi fik repeteret, at det langt fra var første gang, at USA har overvejet at overtage Grønland, inklusive de nu 57.000 indbyggere.

Altinget logoArktis
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arktis kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00