Medieaftalen har gode hensigter, men dumper med et brag

Hvis medieforliget er kulturministerens svendeprøve, så dumpede Ane Halsboe-Jørgensen (S) med et brag, da hun lørdag fremlagde den nye medieaftale. Det blev nemlig en smal aftale, der ikke vil skabe den nødvendige stabilitet, kontinuitet og mulighed for langsigtet planlægning, der er brug for.

Ud over regeringen støttede SF, Radikale, Enhedslisten, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne aftalen, mens Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti udvandrede fra forhandlingerne i protest mod kulturministerens udspil. 

Dermed reduceres medierne i Danmark til kastebold i et kortsigtet politisk spil mellem rød og blå blok. Fordi VLAK-regeringen i 2018 nedskar DR markant, kompenserer den nuværende S-regering i 2022. Og sådan kan den mediepolitiske zigzagkurs fortsætte i uendelighed, hvis det står til regeringen og blå blok. Ligesom det smalle medieforlig i 2018 blev undsagt af den socialdemokratiske regering, der tiltrådte i 2019, vil det nye medieforlig blive forældet, den dag vi får en borgerlig regering. Og der skal udskrives valg inden, der er gået et år.

Når kulturministeren mener, at "med denne aftale ruster vi vores medier og demokratiske samtale," må man tørt konstatere, at aftalen forhåbentlig når at træde i kraft, inden en ny regering indkalder til nye medieforhandlinger. Det er som politisk håndværk slet ikke godt nok. Mediepolitikken i Danmark bør, skal og kan være bredt funderet.

Forhandlingssammenbruddet er begrædeligt, al den stund rød og blå blok burde kunne have fundet hinanden, hvis der havde været politisk vilje til det - og valgkampen ikke havde luret på den anden side af sommerferien.

Det nye medieforlig vil blive forældet, den dag vi får en borgerlig regering

Niels Frid-Nielsen

Det store dyr i åbenbaringen er kulturbidraget på seks procent af streamingtjenesternes omsætning i Danmark. Det betyder, at Netflix og andre techgiganter endelig kommer til at bidrage til samfundet. Kulturbidragene indgår i en pulje, der kan søges til dansksproget indhold på tv, film med mere.

Det afgørende her bliver, at der reelt kommer til at ske en omfordeling, sådan at techgiganterne bidrager til de mange danske indholdsproducenter, der i disse år presses hårdt af den globale medieudvikling. Blå blok var imod kulturbidraget, fordi man betragtede det som en ny afgift - og Foghs skattestop er åbenbart stadig et helligt mantra blandt de blå.

Den nye aftale indeholder en økonomisk saltvandsindsprøjtning til DR. Det må siges at være rimeligt, eftersom VLAK-regeringen i 2018 nedskar DR i en blodrus, der siden har givet Jan E. Jørgensen (V) dårlig samvittighed. Det havde klædt blå blok at yde DR lidt retfærdighed nu. 

Aftalen sikrer også borgerne adgang til DR's arkiv via Det Kongelige Bibliotek. Det rigtige ville have været at åbne, demokratisere og folkeliggøre DR's arkiv. Det ville have været et indlysende skridt, så sandt som befolkningen jo selv har betalt for arkivet via licensen.

Konstruktionen med at lade Det Kongelige Bibliotek stå for kontakten mellem borgere og arkiv er en socialdemokratisk konstruktion, men næppe særlig folkelig. Når arkivet nu åbnes, skyldes det i høj grad politisk fokus hos Uffe Elbæk (FG), men kulturministeren burde være gået hele vejen og stillet DR's mediearkiv frit og gratis til rådighed for befolkningen via dr.dk eller en DR-app.

I samme boldgade udvides Public Service-puljen, så den fremover ikke bare støtter fjernsyn, men også radio og podcast med dansk indhold. Det er godt set og vil helt sikkert fremme den demokratiske samtale. At tilladelsen til at sende landsdækkende radio ikke forlænges for 24syv i 2024, kan næppe undre nogen, der har fulgt radioen uden lyttere.

Medieaftalen vil styrke lokale og regionale medier. Distriktsblade og ugeaviser sikres del i mediestøtten, hvilket vel bare er på tide. Det havde været tiltrængt at se nærmere på den regionale dækning hos DR og TV2. Som Venstre har påpeget, befinder for eksempel TV2 Lorry sig fjernt fra mange beboere i hovedstaden, ligesom flere af de regionale stationer hos DR dårligt kan kaldes lokale. Det havde været rettidig demokratisk omhu at gøre de regionale stationer mere lokale, nu hvor man indser de lokale mediers betydning for den demokratiske samtale. I stedet har man aftalt at sende den fremtidige mediestøtte i udvalg.

Distriktsblade og ugeaviser sikres del i mediestøtten, hvilket vel bare er på tide

Niels Frid-Nielsen

Medieaftalen vil også sikre ordnede løn- og arbejdsforhold i film- og mediebranchen, ligesom man vil skabe øget bevidsthed omkring kønslig ulighed i mediebranchen. Den slags hensigtserklæringer får blå blok til at se rødt, fordi de her mener, at medieaftalen bevæger sig ind på arbejdsmarkedspolitikkens område.

Langt mere tjekket og lydefrit er det at støtte konkret: Faktatjek-mediet TjekDet, der imødegår mis- og desinformation på digitale platforme, loves støtte i aftalen, ligesom Medierådet for Børn og Unge får støtte til at styrke den digitale dannelse i den opvoksende generation.

Der er gode hensigter i den nye medieaftale, men om hensigterne får lov at blive til virkelighed, er usikkert. En bæredygtig mediepolitik i Danmark må nemlig basere sig på et bredt flertal, hvis den skal overleve næste folketingsvalg.