Kommentar af 
Malene Møller Hall

Mediernes stigende irrelevans er deres egen skyld

Medierne er blevet danmarksmestre i at fortælle, at det er politikerne, der er dårlige til at stille op. Men i sagens natur er det mediernes eget ansvar, at der er tillid til deres produkt, og at folk vil stille op og læse med. Det er ikke politikernes. Ikke læsernes. Det er deres egen, skriver Malene Møller Hall.

Seneste tal fra DRs medierapport fremhæver, at 20 procent af danskerne ofte eller sommetider undgår nyheder, mens næsten hver tredje ung aktivt fravælger dem. 49 procent angiver som årsag, at det skyldes, nyheder ødelægger deres humør.
Seneste tal fra DRs medierapport fremhæver, at 20 procent af danskerne ofte eller sommetider undgår nyheder, mens næsten hver tredje ung aktivt fravælger dem. 49 procent angiver som årsag, at det skyldes, nyheder ødelægger deres humør.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Malene Møller Hall
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

”Jeg er nødt til at fokusere på det positive her i livet” udtalte en 23-årige kvinde ved offentliggørelsen af DR’s medieforskningsrapport, der udkommer en gang om året for at klarlægge danskernes medievaner. Kommentaren faldt i forbindelse med, rapporten viser, at antallet af danskere, der aktivt undgår nyheder stiger.

Folk er trætte af kriser mig her, og kriser mig der. Trætte af dommedagsretorik, clickbait-overskrifter og undergangsfortællinger. Seneste tal for Danmark fremhæver, at 20 procent af danskerne ofte eller sommetider undgår nyheder, mens næsten hver tredje unge aktivt fravælger dem. 49 procent angiver som årsag, at det skyldes, nyheder ødelægger deres humør.

Såkaldt ’news fatigue’ og ’news avoidance’ er efterhånden en realitet. En tendens Lisbeth Knudsen i flere år har kaldt et demokratisk problem.

Tendensen ses også blandt politikerne, som i højere grad undgår de traditionelle medier. I virkeligheden så vi allerede en art af det for fem år siden, hvor Henrik Sass Larsen meddelte, han kun ville give et interview per kvartal. Modtagelsen var voldsom. Medierne aggressive. Christiansborg-kollegaerne kritiske. Man kunne sørme ikke sådan afvise interviews. Hvad lignede det ikke, og man havde da aldrig hørt mage. Der herskede udbredt konsensus om, at han var helt galt på den.

Ingen gider at stille op til noget som helst. Eller jo, hvis det er Aftenshowet, eller et andet hygge-program. Men ellers orker politikerne ikke de traditionelle medier

Malene Møller Hall

Sass Larsens begrundelse var imidlertid, han oplevede, at det var svært at komme ud med sine budskaber i de etablerede medier. Der var ikke plads til nuancer, fortalte han. Men det var noget pjat, måtte han forstå. Altså ifølge mediecheferne. Men også ifølge de øvrige partier, som i den grad fandt Sass Larsens beslutning problematisk.

Fra SF til DF var partierne rørende enige om, at man stiller op overfor pressen. ”At lukke om sig og sit parti, det kan et demokrati jo ikke leve af," sagde Liberal Alliances gruppeformand, Leif Mikkelsen blandt andet, og fra rød stue til blå gang sagde man javel og bakkede op.

Sass Larsen selv replicerede med: ”Man skal passe på med at moralisere over andre politikere”, hvad der jo på mange måder er ældet med ynde, kan vi blot konstatere. 

For dengang var alle indpiskere af den demokratiske samtale, hvor nutidens mediebillede tegner sig en smule anderledes. Fascinerende er det også, at til trods for den massive kritik, så havde beslutningen ingen konsekvenser for Sass Larsen. Udsagnet var et af de første tydelige fravalg af de etablerede medier, og lagde den spæde kim til den spirende afvisning medierne i dag møder. 

Ingen gider at stille op til noget som helst. Eller jo, hvis det er Aftenshowet, eller et andet hygge-program. Men ellers orker politikerne ikke de traditionelle medier. Og da slet ikke interviews, der ikke kan planlægges.

De gode argumenter om demokratiske samtaler er blevet til pseudoargumenter. Alt for mange interviews handler om at fange den interviewede på det forkerte ben, eller lægge fælder ud, så de kan snuppes med fingrene i kagedåsen. Så er det meget lettere at Tweete og instagramme, være ung med de unge på TikTok og smide videoer på Facebook.

Læs også

Skriftlige svar og ingen kommentarer er politikersprog for ’pis af’. Problemet er bare, at det er ikke Facebook og Twitter, der udstiller en politikeres hykleri, partiers løftebrud eller en regerings udfordringer, og det er ikke Instagram, der graver SamSam-sagen, Mink-skandalen eller Findsen-mysteriet frem. For ikke at nævne, at sociale medier som oftest heller ikke danner rammen for substantiel og dybdegående information.

Næ nej, der er brug for de etablerede medier til at lave god, undersøgende og kritisk journalistik, for når alt kommer til alt, så har politikerne også selv en interessere i velfungerende medier. 

De store medier kan nemlig også være ventilen til succes for især de nye politikere, der gerne vil bygge en profil op, og cementere et navn i befolkningen. Det kræver blot, at politikerne tør bruge dem. Tage de hårde, kritiske interviews og ikke gemme sig bag Christiansborgs murbrokker.

Et strålende eksempel er Mattias Tesfaye, som i særdeleshed er god til at møde pressen, selv i de værste stormvejr. Hele miseren om udrejsecenteret på Langeland er et skoleeksempel i politisk kommunikation.

Hvis de traditionelle medier fortsat vil holde sig relevante, skal de i et selvforskyldt genoptræningsforløb, hvor de skal vise, hvorfor de er relevante. For alle er interesserede i vellykkede etablerede medier. Også politikerne

Malene Møller Hall

Af nye politikere har vi blandt andre set Moderaternes politiske ordfører, Monika Rubin, og Liberal Alliances, Solbjørg Jacobsen, kaste sig ud i det ene kritiske debatprogram efter det andet. Fordi de har forstået, at det er et gensidigt afhængighedsforhold. Et had-kærligheds-forhold måske, men ikke desto mindre et forhold.

Med det sagt, mangler medierne ofte at tage ansvaret på sig. I det ugentlige debatprogram ”Presselogen”, som har til formål at være et uafhængigt mediemagasin, hvor den forgangne uges vigtigste historier, vinkler og valg vendes af landets mediechefer, skulle nyhedskanalerne diskutere DR’s rapport om mediernes udvikling. Eller afvikling, fristes man til at sige.

Da panelet blev forholdt, om medierne selv er skyld i danskernes nyhedstræthed, var selvrefleksionen svær at få øje på. Løsningerne blæste lidt i vinden, men noget med at verden ikke kun byder på positive historier. Og så at abonnenterne på Berlingske faktisk er stigende. Javel, ja.

Medierne er blevet danmarksmestre i at fortælle, at det er politikerne, der er dårlige til at stille op. Beslutningsprocesser mørklægges, Christiansborg er fordækt - der peges finger ad andre. Og de er da dårlige til at stille op, politikerne - bevares. Det er de da. Men i sagens natur er det mediernes eget ansvar, at der er tillid til deres produkt, og at folk vil stille op og læse med. Det er ikke politikernes. Det er heller ikke læsernes. Det er deres egen.

Hvis de traditionelle medier fortsat vil holde sig relevante, skal de i et selvforskyldt genoptræningsforløb, hvor de skal vise, hvorfor de er relevante. For alle er interesserede i vellykkede etablerede medier. Også politikerne. Læserne. Og ikke mindst medierne selv.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Henrik Sass Larsen

Adm. direktør, Aktive Ejere, formand, Klasselotteriet, bestyrelsesmedlem, Nordsøenheden
bachelor i HA/forvaltningsstudier (RUC)

Mattias Tesfaye

Børne- og undervisningsminister, MF (S)
murersvend (Skanska og Århus Tekniske Skole 2001)

Monika Rubin

Politisk ordfører, Moderaterne, statsrevisor, MF (M), læge, Herlev Hospital
cand.med. (Københavns Uni.), ph.d. (Københavns Uni., 2023)

0:000:00