Medlemmer siver fra blå partier: Derfor er det et problem

En etableret sandhed i dansk politik er, at det slider at gå i regering.

Anderledes kan det ikke være, når jagten på flertal og evindelige kompromiser overskygger partiernes egne politiske mærkesager.

Den slags sætter sig i meningsmålingerne. Men som en ny rundringning fra Altinget viser, nu også i medlemskartotekerne.
 

Blå tilbagegang
Hele VLAK-konstellationen oplever et fald i medlemstallet siden folketingsvalget i 2015. Allerværst ser det dog ud for Dansk Folkeparti, som håbede at gå i regering, men som fra positionen på sidelinjen må konstatere at have tabt en fjerdedel af medlemmerne på fire år.

"Dét, der får vælgerne til at forlade et parti, kan også få medlemmer til at forlade et parti. Det er både skandaler og sager, men også håndtering af politiske problemstillinger. I DF's tilfælde handler det om Meld/Feld, men også om, at de ikke satte sig i ministerkontorerne, da det så ud til, at de havde mulighed for det," forklarer lektor i statskundskab på Københavns Universitet Karina Kosiara-Pedersen

Modsat tegner fremtiden lysere for partierne i rød blok, som med undtagelse af Enhedslisten alle har oplevet en lille fremgang. Og Socialdemokratiet kan med 40.171 medlemmer nu kalde sig landets ubestridt største parti.

Men det betyder det ikke, at magtens åg altid bæres på bekostning af baglandet.

"Jeg ser en generel tendens til, at de gamle partier med tradition for lokalt forankret partiorganisation retter lidt mere fokus mod deres medlemsorganisationer, når de er i opposition, end når de er i regering. Det betyder ikke, at det nødvendigvis koster medlemmer at sidde i regering. Medlemmerne kan, som vælgerne, være tilfredse med det, partiet får ud af at sidde i regering," siger hun.